Så blev det tid... Vi er lige kommet hjem fra gudstjeneste. Det var ret hyggeligt med julelys i vinduerne, og adventskransen som fik gang i sit første lys. Nu er det efterhånden også blevet så koldt at man rigtig forstår, at det er blevet vinter - og dermed juletid. Vi sidder her, mor og datter ved køkkenbordet med en varm kop kaffe, imens vi forsøger at genfinde den indre varme og samle tankerne om et blogindlæg om juleforberedelserne til jul.
For meget??
Jeg, Mie, har lige læst et indlæg fra en sognepræst, som mener at vi i DK gør alt for meget ud af juleriet op til den 24. december. Vi burde vente til efter juleaften hvor den egentlige julefejring er. Den tænkning passer mig meget godt. Herhjemme pyntes til jul 1. december, så kan julepyntet nemlig hænge længe. Vi åbner pakkekalender og diverse købejulekalendere, og synger en julesalme i stedet for et almindeligt bordvers når vi skal spise. Men ellers er der ikke så mange forberedelser, og det er blevet mindre med årene. Vi bager ikke julekager eller småkager, julemarcipanen blev afskaffet for flere år siden, fordi vi fandt ud af at vi alle godt kunne lide at lave det, men ingen havde lyst til at spise det! På det sidste har vi også opgivet juletræet, fordi vi er begyndt at holde fælles juleaften, eller åben juleaften i kirken. Vi pakker så julegaver op sammen i familien næste dag til middag! Gavemængden er også reduceret – så at hver person nu kun får én gave fra familien. Jeg, Mie, er godt tilfreds med den mere reducerede udgave af juleforberedelserne. Det handler jo om indhold og ikke om de ydre rammer, og med den holdning slipper jeg også for mange og trange timer i køkkenet.
For lidt??
For mit, Sofies, vedkommende er jeg meget traditionstro. Jeg elsker at gå og jule-hygge, høre julemusik, se julekalender osv. Derfor har jeg lidt blandede følelser omkring vores families nye traditioner og nye settings. Det jeg har sværest ved, er at holde fællesjuleaften i kirken. Det er jo ikke fordi jeg ikke vil dele ud af det overskud af familie og socialt samvær som jeg heldigvis er beriget med. Jeg siger ikke at konceptet er skidt, men det er svært for mig, fordi det går ud over traditionerne, som vi plejede at have herhjemme. Mine forældre er udmærket godt klar over min indstilling mht. juleaften i kirken, og derfor har de givet mig grønt lys til at holde juleaften hos nogle andre. Det er en stor beslutning for mig at vælge min familie fra, og derfor har jeg ikke besluttet mig endnu. Jeg syntes også, ligesom min mor, at jule-tamtam kan tage overhånd, og jeg sigter ikke efter en Gertrud Sand pyntning af huset - omvendt synes jeg ikke at man behøver at skrue helt ned for pyntning og festlighederne. Det er jo en helt speciel mand vi holder fødselsdag for!;)
Første søndag i Advent
I dag er det første søndag i advent, og hvis vi tager teksten fra den traditionelle tekstrække, så er det teksten om Jesu indtog i Jerusalem. Det er en tekst, der handler om at Jesus kommer til os, og at vi skal byde ham indenfor. Det er en rigtig god tekst og en god tænkning at begyndes adventstiden med. For uanset om man er til traditioner eller helst vil undvære dem, så handler forberedelserne op til jul jo om at byde kongernes konge indenfor. Traditioner og forberedelser har til formål at minde os om højtiden, og de er ydre rammer som skal støtte indholdet. De skal bare ikke får os til at jagte rundt og stresse unødig op i en tid, hvor det gode skulle fylde.
Måske handler vores forhold til jule-tam-tam mere om personlighed end noget andet – og Jesus kan jo godt bydes velkommen rundt om bordet, uanset om menuen står på frikadeller eller flæskesteg og rødkål.
Anne Mie og Hannah Sofie Skak Johanson
Ingen kommentarer:
Send en kommentar