Elefanter i en glas butik

"And I feel like
I'm an elephant in a porcelain shop"

Ovenstående citat er taget fra Mads Langers seneste single. Sangen er skrevet om mødet mellem en kvinde og en mand, og om de udfordringer der er i at forstå modparten. 
Citatet rammer dog også meget godt ned i de situationer, hvor man føler sig lidt på udebane.. eks.den første gang på jobbet/studiet, eller om rollen som nybagt mor. Du kender garanteret situationer hvor du har følt dig som en elefant i et glas butik...
Heldigvis har vi hinanden til at opmuntre i disse situationer. Hvis du tør nævne din usikkerhed for andre, så vil du med garanti møde nogen som har stået samme sted. 

Skønhed på en kold mandag

Tulipanerne er fremme alle vegne.....Røde, gule, lilla, hvide og sågar sorte kan man få!

Her er en buket til dig!
Du evt. kan sætte den som baggrundsbillede på computeren - og dermed få lidt forårs glæde hver gang du åbner den.

Undervisning - når det passer dig

Det er tit jeg hører folk, efterspørge god undervisning og møder at tage til som kan inspirere og undervise os. Så derfor har jeg valgt i dag at bruge bloggen til at gøre opmærksom på en kæmpe ressource, der ligger tilgængeligt for alle. På Dansk Oases hjemmeside under ressourcer ligger der masser af både videoer og lydfiler af møder og seminarer.
Passionerede mennesker har optaget denne undervisning til os, så vi kan høre og se den i vores hjem, når vi går tur, som oplæg til en celleaften osv.
Næsten lige meget hvad din længsel eller mangel er, kan du finde noget derinde. Hvis du trænger til god bibelundervisning anbefales Scott McKnigths bibeltimer. Trænger du til inputs til troen på din arbejdsplads kan du se formiddagsmødet med Birger Nygaard.
Har du brug for indspark til at leve som familie med Gud så er der seminarer om det i lydfilerne fra Sommeroase 2011.
Trænger du til at høre om økonomi og forvaltning af det, så har Womens Reboot et seminar liggende af MariannDalgaard.
Der er så mange gode input, undervisninger, bibeltimer, som alle peger på Gud.
Så det er bare med at komme i gang med at finde det, som du har brug for at høre eller se. Det er fuldkommen gratis, så der er slet ingen minusser :)
http://danskoase.dk/index.php?id=1066

Glædelig fredag!
Af Krista Korsholm Bojesen

Fejltagelser

Anne Storgaard skriver på sin egen blog "Betragtninger" om tankestrømme, kaffe, ord og meget mere. Womens Reboot har fået tilladelse til at dele et af hendes indlæg fra Januar, om at turde fejle. Anne skriver det i forbindelse med tankerne om nytårsfortsætter for 2013. Læs med her og kig endelig forbi hendes egen blog.

Anne skriver:

Det lyder måske som overskriften på noget negativt, deprimerende og "glasset-er-halvt-tomt"-agtigt. Jeg håber, at det modsatte er sandt, og at det i stedet vil bringe masser af godt med sig!
I løbet af de første to uger af det nye år, har jeg fortalt til alle dem, som har gidet lytte, at et af mine nytårsfortsætter for 2013 er at turde fejle med de ting, jeg kaster mig ud i.
Vi vil jo gerne have, at alting ser perfekt ud. Vi vil så gerne være succesfulde, og vi vil så gerne have ros. Jeg vil i hvert fald. Og jeg frygter nederlag. Særligt de offentlige af slagsen. Jeg har ikke særlig meget lyst til, at folk ser, hvor fejlbarligt og rodet mit liv nogle gange kan være.
Det har ind imellem ført til decideret handlingslammelse for mit vedkommende, hvor jeg ikke har haft mod til at prøve kræfter med de ting, jeg går og drømmer om.
Det sidste halve år i min praktik her i Canada har handlet meget om sårbarhed og magtesløshed, og om hvordan Gud netop bruger det til at åbenbare sig selv og til at gøre gode ting i os og gennem os.
Jeg tror, at jeg nu er på vej ind i en sæson, hvor det er tid til at turde fejle.
Bum.
Tro mig, det er med al mulig modvilje og bæven fra min side af. Jeg mener, hvem gider lide nederlag? Ingen. Men måske er nederlag og fejltagelser ikke så farlige, definitive og skræmmende, som vi - jeg - tror. Måske kan jeg tage mig selv lidt mindre seriøst og prøve nogle ting af uden kæmpe forventninger til, hvad det skal bringe af udbytte, frugt og anerkendelse. Måske behøver jeg ikke være så selvhøjtidelig, som jeg ind imellem kan være. Måske skal jeg turde være i beta! (Læs denne meget interessante blog fra Borgerlyst)
Om under 3 uger lander jeg i Danmark, og det er igen et nyt kapitel i mit liv. Jeg glæder mig, og jeg har masser af planer, plus et par større projekter, jeg glæder mig til at give mig i kast med.
Normalt ville jeg allerede nu have en masse forventninger og tanker om, hvad det skal bringe med sig, men jeg har bevidst valgt at have åbne hænder og bare vente og se, hvad der sker. Jeg forventer, at tingene nok ikke bliver, som jeg tror, og at noget måske endda ender som totale flops.
Men det er okay. Det øver jeg mig i hvert fald i at sige til mig selv.

Af Anne Storgaard

Bread or cake?

Jesu lille lam jeg er

Jesu lille lam jeg er,
på sin skulder, han mig bær
over bjerge, gennem dale
op til Himlens lyse sale.
Jesu lille lam jeg er,
på sin skulder, han mig bær.

Skæld ud på Gud - køb den!

For to år siden skulle jeg med toget og havde ikke noget at læse med. I 7/11 fandt jeg bogen Skæld ud på Gud for en halvtredser. Helt tilfældigt fandt jeg en af de bedste og mest opmuntrende bøger jeg har læst. Faktisk er det den mest solgte bog i 7/11. 23.000 danskere har købt den siden den udkom.

Bogen er skrevet af Preben Kok. Han er præst og hospitalspræst i Vejle området. Og så er han en mand, der ikke har noget problem med at gå ind i mørket. Han skriver om sine møder med Gud og med mennesker. Om de allersværeste ting i livet og hvordan vi ikke kan klare det i os selv.

I stedet for at skrive en masse om, hvad jeg selv synes, vil jeg sætte nogle kommentarer fra ægte anmeldere (taget fra Informations hjemmeside. Webadressen er sat ind for neden):
BESKRIVELSE
Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I SKÆLD UD PÅ GUD fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt, og meningen hører op.

Preben Kok superviserer også præster, læger og sygeplejersker – ikke for at gøre dem bedre til deres arbejde, men for at give dem kræfter til at leve med de ofte vanskelige udfordringer og uundgåelige nederlag, de møder i deres arbejdsliv. Her er en lektie, der er værd at lære.


ANMELDERCITATER
"Jeg vender tilbage til den igen og igen. Det er en selvhjælpsbog, der rækker langt dybere end tidens populistiske 'find lykken på ét minut'-bøger. Sjælesørger Preben Kok guider læseren gennem nogle af livets største kriser som skilsmisser, stress og dødsfald. Efter min mening er det en dybt indsigtsfuld bog, som alle vil kunne lære meget af – uanset om man er kristen eller ej."
Camilla Kjems, Femina

"Overbevisende lille bog om at komme gennem den ultimative krise."
Marie Tetzlaff, Politiken

"Jeg har sjældent læst noget så originalt, tankeprovokerende og indsigtsfuldt." ******
Sissel Jo-Gazan, Femina

"Hvis nogen tror, at det med Gud og kristendommen kun er noget for tøsedrenge, så bør man læse 'Skæld ud på Gud'".
Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad

"En tankevækkende bog, som med afsæt i Kierkegaards eksistentialisme reflekterer over essentielle forhold i livet (og døden) på en sådan måde, at jeg både blev begejstret og provokeret. Det er godt klaret, Preben Kok - den gør indtryk!"
Josua Christensen, Udfordringen

"Det er en bog om sjælesorg på et kristent grundlag, hvis etiske overvejelser kan give stof til eftertanke hos mennesker, der kommer i nær kontakt med medmennesker i dyb krise."
Lektørudtalelse
 http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-237-8

Jeg har tit stadig lyst til at gå ind i 7/11 og købe en stabel af bogen, så jeg havde en til hver gang jeg fik lyst til at give den videre. Læs den! Hvad enten du har det fantastisk eller har det rigtig hårdt. 

Af Krista Korsholm Bojesen

Privilligeret

Hvornår er ferien rigtig?

Vinterferien står for døren for de flestes vedkommende. Skoler og uddannelser holder lukket, og med udsigt til snevejr er der lagt i ovnen til en rigtig vinterferie.... Morgenrutiner uden stress, tid til kælketur, varm kakao, film i fjernsynet, skitur, madlavning som tager tid, vennebesøg, oprydning i krogene, shopping...hjemmebag.....Du kan sikker selv føje mere til billedet af en rigtig vinterferie.
Men spørgsmålet er om den overhovedet findes?

Jeg blev særligt optaget af ovenstående spørgsmål efter denne uges udgave af TV2 programmet "Årgang 0". Programmet følger familiernes sommerferie anno 2012. Destinationerne går til alt lige fra 3 ugers ferie i eget hus på Mallorca - til 3 ugers ferie hjemme i baghaven. På papiret lyder Mallorca umiddelbart som det mest eksotiske bud på en sommerferie, mens ferie derhjemme (måske med regnvejr) for mange ikke er drømmen om en rigtig sommer ferie......!

TV2 havde gjort deres program redigering godt i dette afsnit af "Årgang 0". Jeg sad i hvertfald tilbage med en følelse af, alle alle 4 børns sommerferie havde været en lige stor succes trods de forskellige planer. Jeg er sikker på at hvert barn følte deres sommerferie som "rigtig" - uanset destination, indhold og selskab.
Nogen gange skal der ikke meget til for at skabe øjeblikke af det "rigtige"......men husk blot, at det rigtige for dig ikke nødvendigvis er rigtigt for andre!

Jeg håber at den forestående ferie-sæson giver dig mulighed for at opleve øjeblikke som føles helt "rigtig" - for dig;)


God fredag
af Johanne Frisgård

Om at komme til syne

I dette blogindlæg vil jeg dele nogle tanker jeg har haft lately om at komme til syne....

Som en person der er optaget af læringsprocesser, bliver jeg høj når noget nyt kommer til syne….det er nok delvis en arbejdsskade, men når en læring, der ikke var før kommer til syne/bliver tydelig og derved giver ny mening, synes jeg simpelthen at livet når de helt store højder!

Det er utroligt fascinerende, at være i eller stå ved siden af en læringsproces, hvor noget nyt åbner sig for et menneske og derved kommer til syne på en ny måde. Det kan være en specifik ting, man lærer og tager til sig, men det kan også være den proces, hvor man som person indtager et nyt område og derved oplever sig hel på en ny måde. Indrømmet(!) her på en ganske almindelig tirsdag er det måske lidt langhåret hvis man ikke tidligere har gjort sig overvejelser i den retning…..men jeg kan altså blive rigtig revet med her…..
Da jeg for et par år siden læste en professors udlægning af begrebet ”Ikke viden” / potentiel læring, blev jeg rørt til tårer af glæde over hans sprog og præcision ind i emnet  - (hmm håber såsandelig at denne blog kun læses af females  - vi deler en fælles understanding i dette område J).

At komme til syne….

I vores tid og daglige færden er vi vant til at træde frem og komme til syne i mange sammenhænge. Ude i verden (særligt i de sammenhænge hvor man taler om læring) høster vi stor ros og anerkendelse for netop at være omskiftelige og forandringsparate på den reflekterende måde. Det anses for en vigtig kompetence i vores tid og er en stor gave at vi mestrer dette.

Belyser vi det at kommer til syne fra et mere personligt kvindeperspektiv, kender vi også oplevelsen af det pres det også kan sætte os i. Der hvor vi søger at leve op til særlige standarder, sammenligner os med veninder og gerne vil fremstå smarte - med på beatet, som den med de skrape insights der velformuleret byder ind i enhver sammenhæng. Alt dette kan man få mange gode råd til i andre sammenhænge…

mit egentlige ærinde her er, at pege på den ganske særlige mulighed Gud giver os for at komme til syne hos/i Ham.

Det absolut fantastiske i det perspektiv vi finder omkring det at komme til syne med Gud er, at Han viser sig for os og dermed tilbyder en total sikker grund at navigere ud fra. Der er en særlig fulfillment i at komme til syne med Gud, fordi vi i udgangspunktet er kendt til fulde og derfor har muligheden for udvikles os, men være i ro på samme tid…..fantastisk!

 Vi skal ikke stræbe og stresse. Han ser vores muligheder og de potentialer der bor i os, han kender tilmed de omstændigheder vi lever under og er opvokset i, så vi behøver ikke engang forklare hvorfor noget er svært…..Det er stort og det er her vores egentlige tilsynekomst er meant to be.

Jeg ønsker for dig, mig og de veninder vi slår følgeskab med, at vi altid vil pege den vej ud for hinanden. Det er her dit fulde potentiale som kvinde, veninde, fagperson, mor, søster osv. kan udvikles og for alvor komme til syne.

Ha en god dag og shine your light!
Af Mette Sørensen

Folkekirkens nødhjælp

På søndag d. 10. Marts er der over hele landet indsamling til folkekirkens nødhjælp.
Tjek på noedhjaelp.dk hvor du skal henvende dig hvis du vil være med.

"Du behøver ikke en grund til at hjælpe....."

Målrettet!

Hans trofasthed varer til evig tid

 Hej alle sammen.

Så er januar forbi og februar startet. Et nyt år er gået i gang, hvor vi alle sikkert har tanker, forventninger og drømme om, hvad dette nye år skal rumme. Der er gået en måneds tid af det nye år og for mit vedkommende har januar været en meget hård og træls måned. Den har været fuld af nederlag, forventningsbrud og drømme som jeg pludselig kunne se smuldre ud mellem fingerne på mig.

Som situationen er lige nu oplever jeg en daglig kamp for ikke at leve i frygt og ikke at være trist.

Igår fik jeg disse ord fra Gud: Du lader min lampe lyse Herre, min Gud spreder lys i mit mørke. Ved din hjælp stormer jeg volde, ved min Guds hjælp springer jeg over mure. (Salme 18, 29-30)

Dette er ikke en en gangs situation. Januar har nemlig også været noget helt andet. Januar har været en måned, hvor Gud på en særlig måde har taget mig under hans vinge. Hvor han som min krigsherre hjælper mig med at storme de volde jeg står overfor og spring over de mure, som synes for høje. Hvor han som min far trøster mig og fortæller mig at jeg er hos ham og han vil sørge for mit hjerte. En måned, hvor han har forberedt mig på en hård tid, men hvor han samtidig taler sejr. Hans sejr over mit liv.

Jeg har taget et valg i denne måned. Jeg vil også i denne kamp gå Guds vej. Jeg kunne sagtens vælge at se på denne måned som intet andet en kamp, frustration og brudte forventninger og lade mig fylde af det. Men Gud giver mig sit perspektiv, som fylder mig med glæde og mod. Det giver mig lyst til at trække mit sværd og løbe imod den drage, som står foran mig. Kæmpe imod den som i et eventyr. Og årsagen til dette mod er ikke andet end, at jeg ved, at Gud løber med mig. (Salme 18 er en helt fantastisk salme om, hvordan Gud besejre vores fjender. Hvordan han er skjold for dem som søger ham.)

Som jeg før har nævnt cykler jeg en del og i starten af januar viste Gud mig noget om ham. Jeg var ude at cykle i sne, blæst og kulde. Jeg var nået til omkring Beder, hvor jeg nævner for Gud at det godt nok er noget vildt vejr og jeg var en smule usikker. Og foran mig har jeg 18 km. Gud kommer meget tydeligt til mig og siger: ja. Men se hvad der sker når du giver det til mig. Og pludselig blev det et eventyr, hvor jeg var i gang med at kæmpe. Jeg brugte mine muskler og var nød til at knokle for at holde varmen. Sneen fløj i mine øjne og jeg havde modvind hele vejen. Jeg følte mig som en helt i en film og jeg begyndte at smile. Det blev til den mest fantastiske tur fordi Gud var med i det. Ikke fordi kampen blev mindre hård eller fordi sneen forsvandt, men fordi Gud var mig nær med sit perspektiv, styrke og omsorg. Fordi jeg gav min tur til ham.

To dage efter starter de kampe jeg før nævnte og i løbet af et par dage gik det op for mig, hvad Gud havde vist mig på min cykeltur. Han havde forberedt mig på modgang og kamp. Men han havde også vist mig vejen frem. Jeg må lægge hver dag over til ham og be ham om at forandre mit hjerte. Give ham min frygt og tristhed. Nogen gange er jeg nød til at gøre det flere gange om dagen. Men Gud er så uendelig trofast i det.

Mine kampe er små i forhold til så meget andet og jeg ved disse ord kan være provokerende, men jeg håber alligevel det kan tale liv til jer. Dette er hvad Gud ligger mig på hjerte: At i skal vide at han er trofast. I betyder alt for ham...

Tak Herren for han er god, hans trofasthed varer til evig tid (Salme 136,1)

Af Rebekka Væggemose