torsdag den 12. december 2013

Tak for sidst

Kære kvinder.

Det er nu godt en måned siden at vi var sammen til kvindekonferencen i Aarhus. Det var for mig en rigtig god konference, hvor jeg virkelig oplevede at Gud var til stede og rørte ved vores hjerter.
Jeg blev fyldt med glæde fredag, da de rammer som teamet omkring konferencen havde skabt, begyndte at blive fyldt af alle jer kvinder som deltog på konferencen. Det er en ubeskrivelig stemning der skabes hvor 200 kvinder er samlet på samme sted. Jeg vil dele et par af de tanker med jer, som jeg gjorde mig i forbindelse med konferencen.

Jeg oplevede at der i forhold til det at træde ind foran Guds trone, var en særlig ydmyghed og sårbarhed ifht. Gud og hinanden, som måske er særligt kendetegnende for kvinder. Men samtidig oplevede jeg også en styrke, som gav med en særlig tro for det som Gud vil ved vores land, igennem os! Gud er en god Gud, og han elsker os. Vi får lov til at leve i en tæt relation med ham - Kongernes konge - vi får lov at "Gå med Gud".
Det er mit ønske og håb, at I der deltog på konferencen fik et møde med Gud, og oplevede at få noget med hjem derfra. Jeg håber at I oplevede inspirerende seminarer, udfordrende og opmuntrende taler, at I blev fyldt på åndeligt, og at I i et døgn oplevede at være i følgeskab med andre kvinder.

"Gå med Gud" var temaet for årets konference, og er et tema som kræver af os at vi lever med Gud i aktivt discipelskab for at det giver mening.
Vores vandring med Gud er individuel for os og vil hele tiden ændre sig. Så mit spørgsmål og udfordring til dig er, at reflektere over hvordan dit liv med Gud lige pt. ser ud? Overvej også om der er noget du vil ønske var anderledes, og hvad du kan gøre for at din relation til Gud udvikles?
Hvor leder Gud dig hen? - hvilken vej har han lyst til at gå sammen med dig?

Husk at du kan følge med i hvad der sker i Women's reboot her på bloggen, og på vores Facebookside.

Guds fred og en velsignet juletid til dig og dine.

På vegne af Women's Reboot
Ann-britt Follmann







mandag den 18. november 2013

Kvindekonference 2013


Så er der billeder!
Tusind tak til alle jer som deltog - eller på anden måde bakkede op omkring Women's reboot konferencen 2013. Lokalerne på Mjølnersvej var i to døgn fyldt op med smil, helligånd, glade kvinder, gode historier, inspiration, lovsang - og vi kunne blive ved:) 
Vi er Gud evig taknemlig for den overvældende succes - og glæder os allerede til næste gang vi ses!

mvh.
Teamet bag konferencen

















Fotos af Jonas Frank - http://www.jonasfrank.com

lørdag den 26. oktober 2013

Kvinder, vær et lys i verden!

Kvindekonferencen 2013 lakker mod enden. Sara Laadal, drivkraften bag den her konference, har indtaget scenen for at give afslutningstalen. Hun begynder med at læse fra Efeserbrevet, kap. 5. 

Nogle gange kan vi være lidt selektive i hvordan vi læser biblen, fordi vejledningen i biblen nogle gange kan virke restriktiv og indskrænkende. I salme 119 der skriver David stolpe op og stolpe ned om hvordan han bare elsker Guds lov. Det er lidt lige som med færdselsloven. Man kan opleve at nogen udefra bestemmer hvordan man skal køre. 



Gud ønsker at vi skal i mål. Det er derfor at vejskiltene står tydeligt ude ved vejen og ikke skjult bag træer osv. Nogle gange skal man sænke farten før et skarpt sving. Og der er en fartgrænse, fordi det har noget med sikkerhed at gøre. 

Historisk set har det faktisk været ret attraktivt at være en kristen kvinde, fordi kvinder inden for kristne kredse havde det væsentligt bedre end kvinder uden for kristne kredse. 

Engang var det naturligt og udbredt at slå pigebørn og handikappede ihjel efter fødslen. Derfor fandt i gamle tider ofte kun en datter i familien. I Athen har man også fundet ud af at kvinder blev set ned på og de skulle opfattes som et barn uanset hvor gamle de var. Samtidig var kvinden mandens ejendel og hvis han ønskede det, kunne han let skaffe sig af med hende, hvorimod en kvinde skulle have en mand, fx hendes far, til at tale sin sag for sig, hvis hun ønskede at blive skilt. 

I Sparta var det lidt anderledes. Her var der et lille overtal af kvinder, fordi der var høj dødelighed blandt drengebørn. Kvinderne i Sparta havde deres egne ejendele og de styrede hjemmet, mens mændene var i krig. De blev sjældent gift før de var 20 og kunne klæde sig som de ville og gik hen hvor de ville. Reglerne for skilsmisse var de samme for mænd og kvinder. 

Da kristendommen blev indført i det græsk-romerske rige begyndte det at lysne for kvinder generelt. Enker fik et frit valg til om de ville gifte sig igen og man begyndte at kunne leve som enlig. Paulus ligestillede alle. Alle har værdi. Han sagde er du gift, så er det fint. Er du ikke, så er det også fint. Gud ønsker at bruge dig uanset hvor du er, for høsten er stor og arbejderne få. 




Malala kæmper for uddannelse, fred og kvinder. Hun har skrevet en bog, der hedder "I am Malala", og er blevet nomineret til Nobelprisen. 

Kvinder, vi er halvdelen af verden og halvdelen af kirken. Vi er kaldet til at arbejde for Guds rige. Gud har kaldt dig ud af mørket og ind i lyset. 







Kvinder og seksualitet

Anna Margrethe Nebel er uddannet psykolog, parterapeut og konsulent hos Attractor. Hun skal tale om kvinder og seksualitet, og det er altså ikke bare for kvinder i parforhold. Det her seminar er et forsøg på at give os kvinder et redskab til at snakke om sex. 






En amerikansk forsker havde lavet et forsøg, hvor han havde sat mænd og kvinder til at se billeder af sex. Så havde man sat elektroder på dem, der hvor man måler om folk bliver ophidsede. Bagefter spurgte man dem om de var blevet ophidsede, og særligt kvinderne havde sagt at det var de slet ikke blevet. Men elektroderne afslørede det modsatte. Så kvinder kan altså have svært ved at snakke om sex.

Vores seksualitet består af mange fortællinger. De fortællinger kommer fra vores opvækst, vores uddannelse, de venner vi har, de kærester vi har haft eller har. Medierne sender hele tiden budskaber ud omkring hvad god seksualitet er - hvad vi skal gøre og hvad vi skal lade være med at gøre. Der er altså mange stemmer der taler ind i vores seksualitet om både skam, skyld, hvad man må og ikke må osv. Fx kan stemmen sige "Det er lidt tarveligt, at føle sig liderlig" eller "Det er vist ikke normalt ikke at have lyst til sex, men have det alligevel". 

På seminaret kommer det til at handle om: 
- Der findes to kvinde-arketyper, som bliver fremstillet i vores kultur og litteratur. 
- Et værktøj til at tale nogle af dine stemmer frem - hvad er din seksualitet rundet af. 

Historisk set findes der to arketyper: jomfruen og skøgen. Begge arketyper er karikaturer og stereotyper. Til jomfruen knytter sig en kønsløs kliche og til skøgen knytter der sig en seksuel kliche.  

Temaer for den kønsløse kliche:
- Seksualitet = sex = samleje
- Kroppen som et ubesmittet territorium
- En kvinde uden en mand er ikke rigtig en kvinde
- Fundamental hjælpeløshed - afhængighed af manden
- Lidelse romantiseres
- Dagdrømmerier om drømmeprinsen, den lykkelige slutning
- Mit moderkald er mit største kald
- Sex handler mest om at drage omsorg for min mands begær og lyst 
- Sex som en pligt - min krop som middel til min mands nydelse

Stemmer der taler ind i den kønsløse kliche: 
- Man skal helst ikke vide eller tale for meget om sex
- Når det er sket, er det sket og det kan aldrig gøres om!
- Svært at sige klart ja eller nej - vil hverken være afvisende eller for villig
- Jeg skal have mig en mand - så bliver alt godt

Temaer for den seksuelle kliche: 
- Kroppen som værende uden værdi - kan gå på omgang
- Kroppen som middel til at opnå noget fra en anden
- Begæret som utæmmeligt
- Kroppen kan lokkes i fordærv
- At være kvinde forpligter til bestemte ting
- Underkastelse/overherredømme/afhængighed
- "Superknaldet" - at blive den perfekte elskerinde der er med på det hele

Stemmer der taler ind i den seksuelle kliche: 
- På på med at være billig!
- Hvad vil de andre ikke tænke...
- Tæm begæret og lysten - få dig en hobby i stedet
- Jeg skal være på en bestemt måde og gøre noget bestemt for at få opmærksomhed
- "Hun er simpelthen så tyk/utiltrækkende/mega babser osv"
- Alle andre har megahot sex!
- Jeg fortjener ikke bedre...
- Når han opfører sig sådan er der ikke sex resten af måneden
- Jeg skal være med på det hele - ellers er der andre, der er
- Feminin rimer ikke på uafhængighed

I begge klicheer er der temaer som afhængighed, undskyldning, fremmedgørelse, usynlighed og anspændthed. Til dette er der alternativer at stræbe i mod: stolthed over sig selv og sin krop, valg - en dyb selvindsigt i forhold til hvad man vil være med til og ikke være med til, ansvar - når du tager ansvar for dine egne behov, sætter du din mand fri til at tage ansvar for sit eget behov, integration - integrer din seksualitet i din dagligdag og det du tør snakke om og fejring - dele erfaringer med hinanden og turde være åbne om det man kæmper med. 

Til slut gav Anna Margrethe os alle til opgave at skrive en positiv ting og en negativ ting eller løgn ud for nogle forskellige emner på et printet dokument. Emnerne var porno, kropsbillede, samfund, bibel/tro, forældre, barndomsvenner, ægtefælle/kæreste, venner og medier. Intention med det er at give os værktøj til at tale om de stemmer, vi hører i forbindelse med vores egen seksualitet. Se på det som en proces, og vær okay med at de er forskellige stemmer der er særligt fremhævet i nogle perioder af dit liv. Tør gå med hinanden og dele det med hinanden i den proces. 









Huddle - hvordan gør man?

Poul Nyborg er præst i Aarhus Valgmenighed - det har han været i godt 5 år - og er gift med Majbrit. Poul blev introduceret til huddles første gang i Sheffield for nogle år siden. Måden man bedst lærer om huddles er ved at gøre det. 

Det med at dele liv og snakke om biblen, er ikke noget nyt. Men det at gøre noget ved det, er egentlig det huddles er skabt til. Selv leder Poul tre huddles. Huddle er en discipelgruppe for ledere. Det betyder ikke, at man skal være leder for at være med eller starte en huddle, men i hvert fald i Aarhus Valgmenighed forstår man huddles, som et redskab til at oprejse og udvikle ledere. 



Det kan godt være udfordrende at invitere andre helt ind i sit liv, ligesom da Jesus inviterede disciplene den gang og i dag at følge efter ham. Det kan også godt være udfordrende at tage lederrollen på sig. 

Ved siden af at have nogle faste rammer for huddle, fx at man mødes hver 14. dag på et bestemt tidspunkt, kan det også være rigtig godt at tænke over hvordan man inviterer hinanden ind i sit liv på andre tidspunkter end blot der hvor huddle er aftalt. 

Et vigtigt værktøj er de tre I'er: information, innovation og immitation. I vores vestlige kultur er information og især innovation positive begreber, mens immitation bliver set ned på. Problemet er bare, at der kan være en rigtig stor læring i at se på hvordan andre gør. Immitation er derfor et nøgleord i en huddle. 

I en huddle prøver man at komme fra ydersiden ind på indersiden af de problemstillinger, medlemmerne af huddlen står med. Det kræver fortrolighed og at turde åbne op for ens sårbarhed. Til gengæld er det virkelig også der forandring kan ske. 

Moses er en bibelsk person, der var faktisk blev rådet af hans svigerfar til at starte en huddle. Ikke at de kaldte det det den gang, men princippet for det er det samme. I 2. Mosebog 18;21 står der: "Men du skal se dig om i hele folket efter dygtige, gudfrygtige og pålidelige mænd, som er ubestikkelige. Dem skal du sætte over folket som førere for enheder på tusind, hundrede, halvtreds og ti." 

Monty Roberts var en af de første hestehviskere. Hans far var også hestehvisker, og han opdrættede heste på en måde, hvor han skræmte hestene indtil de underlægger sig hestehviskeren. Men Monty studerede de vilde hestes adfærd og opdagede at måden at få en hest til frivilligt at underlægge sig, er ved skiftevis at invitere og udfordre. 


Jesus inviterede en gang alle med til fest. Da alle - både revl og krat - så udfordrede han dem og sagde, hvis ikke I hader jeres mor og far hver dag (sagt på en anden måde: hvis ikke du tager dit kors op hver dag), så er du mig ikke værdig. Jesus inviterer og udfordrer skiftevis. Og det princip gælder også i huddles. 

Den vekselvirkning mellem invitation og udfordring er vigtig. For hvis der ikke er nogen af delene er der blot død. Hvis der er høj invitation så bliver man åndelig doven. Hvis der modsat er høj udfordring resulterer det i stress og udbrændthed. Men i vekselvirkningen mellem invitation og udfordring bliver man udrustet. 

Vi reagerer alle sammen forskelligt på invitation og udfordring og der er også forskel på hvad vi er naturligt bedst til overfor andre mennesker. Når du finder ud af hvad du er bedst til, så brug det godt, men øv dig også i at gøre det andet. I en huddle er det vigtigt at sætte ord på det her. Især som leder, fordi det er rigtig godt, hvis lederen eller andre i huddlen har mandat til at udfordre dig. 

Hvor stor er en huddle? Jesus havde 12 i hans. Hvis man vil mødes en times tid, så kan det være fint med ca. 5. Men faktisk er det en erfaring, at det er bedst at mødes hver uge og gerne længere tid end en time. Det er godt at have en forventningsafstemning fra start, også i forhold til hvor lang tid man vil vandre sammen. 

En huddle kan godt have et specifikt fokus, fx profeti, hvor det ikke handler om alt mulig andet. Men det er altid godt at lære hinanden at kende i begyndelsen af huddlen, idet det giver et helhedsbillede af mennesket, som man kan tale ind i. 

Det vigtigste redskab i en huddle er at arbejde bevidst med kairos øjeblikke. Et kairosøjeblik handler om omvendelse og tro. Omvendelse betyder at begynde at tænke anderledes om noget og at tro betyder at man handler på en overbevisning. 

I bjergprædiken siger Jesus: "Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. v25 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. v26 Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. v27 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«"

Hvis man ikke handler på sin tro, ender det skidt. For at blive bevidst om at handle på sin tro, så kan kairos være et rigtig vigtigt redskab. Et kairosøjeblik består først af en observation, som man efterfølgende reflektere over. Det kan man så diskutere med andre, fx. en nær relation eller en med Gud. Gud taler gerne ind i det. Herefter er det vigtigt at lave en plan for hvordan man kan handle på det. Men hvis ikke man deler den plan med nogen, er der en stor chance for at det går galt igen. Derfor kan det være rigtig godt at have ansvarlighed inde over, simpelthen ved at man fortæller en anden person om det og at den person spørger til det. På den måde er der størst sandsynlighed for at udføre det. 

Spis Guds mad

Godmorgen - så er vi i gang igen! 

Her fra morgenstunden byder Sara Laadal og  Golriz Ghozati os velkommen og Helene leder dejlig lovsang, mens vi samler ind til Fødselsdagskompagniet



I Johannes evangeliet kap. 4 står der i vers 31: "Jesus sagde til dem: Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk."

At spise Guds mad er altså at gøre hans vilje. Der sker noget meget vigtigt, før vi indtager mad - det er appetitten. Man kan godt sige at livet er en stor buffet og der er rigtig mange anretninger til os. Når vi skal spise, så er det tit at Guds ret ikke lige synes, som den bedste ret. Det med at gøre Guds vilje kan være svært, og så nipper vi måske bare til det eller spiser uden at have lyst til det. Men det resulterer i, at vi får en lede ved at gøre Guds vilje, fordi det er blevet for "klamt". Eller vi nipper til det en gang hver anden måned, og så synes vi måske det smager dejligt, men det bliver ikke til mere, fordi vi ikke har styr på appetitten. 

Prøv at overveje hvornår du sidst var i en situation, hvor du reagerede på en indskydelse. Hvad motiverede dig til at reagere i den situation?




Hanne vil eventyret med Gud. Det eventyr der kan ske lige rundt om hjørnet, fordi man indtager den mad, som er Guds vilje. Der findes ikke det med at leve to liv, selvom vi tit kommer til at leve sådan. Dagligdagslivet er livet med Gud. Det er der maden fra Gud bliver indtaget og det er der mine valg bliver defineret. 

Hold op med at rationalisere med Gud. Gud er almægtig og det er ham, der åbner dørene og definerer mulighederne. Du skal turde springe ud i det. 

På et tidspunkt skulle Hanne til USA og træne Mike Breen og hans team i at kommunikere. Det føltes skræmmende, fordi det virkelig er nogle dygtige mennesker, men Gud velsignede det. Vi skal lære at sætte barrene højt, fordi med Gud er der ingen grænser. Det handler ikke om at alt hvad du rører ved, skal blive en succes. Det er ikke et tegn på at du går med Gud. Det handler om at gå med Gud - det er målet. 

Dit liv har alt hvad der skal til for at blive et eventyr med Gud. At gå med Gud handler ikke bare om at opfylde de ti bud. Det handler om at opfylde Guds vilje. 

Hannes bøn for os er at vi ikke bare nipper til Guds mad, men at vi æder!










Din vandringskvinde


Så er kvindekonferencen med temaet Gå med Gud skudt i gang! Hvor er det dejligt og opmuntrende at se så mange skønne kvinder samlet på et sted.

Anne Mie Skak holdte åbningstalen. Hun lagde ud med at sige, at hun havde tre ting på sin dagsorden: 

1. En vandringskvinde – hvem er hun og hvordan definerer hun sig selv?

2. Hvad er det for en vej hun går på, og hvem bestemmer hvor hun går hen?

3. Hvordan har hun det, mens hun går der?

Anne Mie bad os om at lukke vores øjne og forestille os en vandringskvinde. Hvordan ser hun ud i dine øjne? Har hun en stav? Bærer hun på noget? Hvordan ser din vandringskvinde ud?



I Matt. 9 står der om hvordan høsten er stor, men arbejderne få. Der er 6 billioner mennesker i verden, så det er nemt at føle sig lille og være bange for at blive overset. Vores samfund i dag er enormt præget af den frygt. Frygt for at blive til ingenting. Derfor stræber vi hele tiden efter at blive til noget. At være noget eller have noget, fordi så må vi da blive set. Det skaber et pres, der kan komme indefra os selv, men også et pres udefra fra andre, der vil sætte vores dagsorden, for eksempel vores familie. Og endelig kan det også komme fra vores kultur. Er det et pres der også får lov at eksistere i vores kirker i dag?

Gud ser ikke hende vandringskvinden ud fra hvor smart hun er, hvad hun præsterer, hvor klog hun er osv. Men som hans elskede barn, som han ønsker at følges med. Ikke pga. noget hun gør. Men nogen gange er der nogen der i kirkens navn siger, at vi skal tage os sammen. Det er bare ikke nødvendigvis det Gud ønsker.

I jagten på anerkendelse kan vi miste blikket for hyrden. Nogen gange tror vi tror, at Gud kun ynkes over dem uden for kirken. Os der er i kirken - vi skal til gengæld bare tage os mere sammen, fordi vi kender jo sandheden og vejen, så det er bare om at komme i gang - ikke? Nej, Guds kærlighed og barmhjertighed gælder alle hans børn – både dem indenfor og udenfor kirken.

Men hvordan kommer vi så ud af den onde cirkel, hvor vi forsøger at skabe os selv i stedet for at have vores identitet i Gud? Der hvor disciplen Peter først rigtig oplever Guds kærlighed er der, hvor Jesus tilgiver ham efter han har fornægtet ham tre gange. I virkeligheden ser vi ofte først Guds krælighed, når vi giver op og holder op med at stræbe.

Nu ved vi hvem vandringskvinden er – hun er Guds barn. Men hvad er det for en vej hun går på og hvem bestemmer den?

Hvad er det for en vej hun går på, og hvem bestemmer hvor hun går hen?

Det der er smart, når man går sammen med Gud, som er meget visere og har det store overblik, er at så kan man lade ham styre retningen. Hvis du vil gå en god vej, så går du den vej, Gud leder dig. Gud leder os nogle gange af mærkelige stier. Men Guds høst er vigtig, og når han sætter dagsordenen, så er vi hans høstarbejder. Hvad er det så for nogle frugter Gud vil, vi skal høste? Hvorfor er det han siger, at der er meget at gøre? Det er åndens frugter vi skal høste, som der står om i Gal. 5. Det er kærlighed, glæde, fred, tålmodig, venlighed, mildhed, trofasthed og selvbeherskelse.

Man tænker ofte at høsten er mennesker. Men det er nok også mere end det. Jesus ynkes nok over vores flok eller skare, fordi der var alt for lidt kærlighed, tålmodighed, trofast osv. At gå Guds vej er at så, gøde og høste åndens frugter. Nogle gange tror vi, at det skal være meget fokuseret – at det er en bestemt nådegave, en bestemt kirke osv vi skal fokusere på, men arbejdet er stort, og det ligger lige for fødderne af os. Bare gå sammen med Jesus, så kan du høste rigets høst. Alle mennesker er på hans hjerte. 


Hold ud på vandringen

At vandre med Gud kan være fantastisk og give mening. Det behøver ikke være en tung og træls vandring. Men man kender godt billedet af en vandringskvinde, der slæber sig af sted og hele tiden skal holde pauser. Hvordan undgår man det? Hold for øje at vejen ender et godt sted. Guds vej ender altid et godt sted. Og så skal du turde tage nogle skridt: ”If you want to walk on water you have to come out of the boat”.

Vi kan godt arbejde meget med vores identitet og hvordan vores vision ser ud, men hvis vi ikke kommer afsted, ud af båden, så bliver det aldrig rigtig sjovt. Det kan skyldes frygt. Det kan også skyldes, at vores samfund er meget optaget af at være i balance. Og det er også godt at være i balance. Men det er også lidt kedeligt. Prøv at forestille dig at gå op til Paulus og sige ”Æh jeg synes du skal være lidt mere i balance”. Han ville nok bare svare ”Hvis du lige flytter dig, så har jeg lige en kirke at plante”.

Selvfølgelig skal vi passe på os selv. Og det er her din identitet bliver virkelig vigtig, for ellers kommer vi slet ikke afsted. Nogle gange skal man turde tage to skridt. For ellers bliver det for nemt at gå i stå. Det at turde gå med en ven, selvom man ikke rigtig har tid til det. Eller turde invitere naboens uvorne unger ind. Eller turde betale for nogen eller tilbyde noget, selvom det er upassende – fx. generøs gavmildhed. Eller turde gå med den indskydelse man får. Turde sige sit job op. Bryde op, fordi Gud kalder til noget større. Gud ejer hele verden og han er kreativ og han er spændende at gå med.

Efter denne tale om din vandringskvinde, citerede Anne Mie en sang af David Welander fra hjemlandstoner, der hedder "Jeg har vandret med Jesus i mørke og lys". 
Hovedessensen af sangen er at Jesus er trofast i dag som i går. 

Både før og efter talen ledte Arvid Asmussen og band os i lovsang til Gud. Her får I en af hans lovsange, som vi sang i aften, så selvom du måske sidder langt væk, kan du lovsynge sammen med os :) 



tirsdag den 22. oktober 2013

Kvinder der går foran


Igår aftes var disse fantastiske kvinder samlet til det sidste team møde inden konferencen. De arbejder hver især for at skabe en spændende og lækker konference for dig, og knokler i disse dage for at nå i mål med diverse projekter og løse ender. De glæder sig til at se kvinder myldre ind af døren på fredag, og til at se hvad Gud kommer til at rykke på!

Her et par tanker fra nogen af kvinderne bag konferencen:



Ane Lagoni og Ingrid Nohns arbejder for at gøre rammerne toplækre, og har bl.a. spraymalet 30 par sko og hentet et træ i en skov til brug i cafeområdet.

Ane siger:
"Jeg er med fordi jeg er begejstret over Women's Reboot's værdier og visioner, og fordi jeg får lov til at befinde mig på én stor kreativ legeplads:) Jeg elsker at "finde på" og at inspirere andre til at gøre det samme. Derfor er DIY's og kreativitet gennemgående i konferencens fysisk rammer, som jeg håber gør kvinderne glade og godt tilpas.

Ingrid siger:
" Jeg arbejder tæt sammen med Ane, med primært fokus på kirkesalens indretning. For 2 år siden var jeg med på konferencen, og blev blæst bagover af alle de indtryk jeg fik med derfra. Jeg er vild med teamarbejde på tværs af forskellige kvinder, og har en forventning om at se nysgerrige kvinder hygge sig sammen. Personligt har jeg min mor med - og jeg glæder mig til at dele oplevelsen med hende:) 




Ann-britt Follmann leder sammen med Sara Laadahl konferencen, og fortæller her om sine forventninger til konferencen:

"Jeg tror at vi har brug for følgeskab med hinanden som kvinder, og jeg har ifm. konferencen været velsignet med et fantastisk team, som virkelig har arbejdet hårdt for at kvindekonferencen får de bedste rammer. Det er mit ønske og min forventning, at vi på konferencen får lov til at opleve inspiration og udfordring til at leve et liv i mission og discipelskab. Jeg oplever at Gud vil lade os se og erfare store ting - måske endda ting som vi ikke troede var muligt.."








Tilmeld dig her hvis du ikke vil gå glib af to spændende, intense, udfordrende og sjove dage! Tjek program mm. ud her.

lørdag den 19. oktober 2013

Meditation i en travl hverdag

I min hverdag går tingene og tiden ofte ret hurtigt. Både i mit arbejdsliv som fysioterapeut og på hjemmefronten med to små børn er jeg meget på, og ro og stilhed er en sjældenhed. Mit liv med en høj puls, mange gøremål og lange ”to do”-lister har skabt et behov og en bevidsthed omkring det ”at være”. Derfor bruger jeg meditation i min hverdag.
Af Maria Bjørn Langer

Maria Bjørn Langer er fysioterapeut og har stor erfaring med meditation. 

Jesus kalder dig til hvile
Jeg elsker Jesu kald til at hvile i Matt. 11:28; "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile." Det kalder på en længsel i mig efter at være hos Jesus og ikke skulle præstere noget. Denne længsel efter at give mig over i Guds hænder og hvile hos ham, har skabt en bønspraksis i mit liv, som er stille og meditativ. Jeg har behov for stilletid. En tid, hvor jeg kan ”være” og et rum, hvor jeg hører Guds kærlighedssang regne over mig, og hvor jeg bliver ladet op. Det giver mig et fokus på, hvor jeg henter mine ressourcer og det overskud jeg har brug for til en travl hverdag.

Sæt tid af i kalenderen
I min praksis sætter jeg tid af i min kalender, så jeg ved, at der er jeg sammen med Gud. Jeg tænder ofte et lys for at minde mig selv om Guds nærvær og så sætter jeg mig ned, så jeg sidder behageligt. Derefter vender jeg mit fokus mod Jesus. Nogle gange beder jeg ”Jesus, kom over mig med din Helligånd, så jeg ser hvem jeg er i dig” efterfulgt af en tid, hvor jeg er stille.
Jeg har erfaret, at selvom jeg sætter mig ned for at være stille og bede – kører mine tanker ofte videre rundt i et højt tempo. Jeg når knapt at få sagt ”Kære Gud” inden jeg tænker på arbejde, vasketøj eller hvad jeg skal lave til aftensmad. Derfor er jeg i bønnen opmærksom på mit åndedræt og hvisker ”Jesus Kristus”, mens jeg roligt trækker vejret. Samtidig forestiller jeg mig, at jeg på indåndingen bliver fyldt af Jesu kærlighed og på udåndingen slipper bekymringer og spændinger i kroppen.


Sådan kan du gøre
Måske oplever du at kunne bruge det at være stille i din hverdag. Jeg vil her give dig en lille vejledning, som er nem at gå til:

  • Sæt dig ned eller lig dig ned, så du sidder/ligger behageligt.
  • Vend din opmærksomhed mod dit åndedræt.
  • Tag imod livet som en gave fra Gud når du ånder ind.
  • Giv slip på bekymringer og spændinger i kroppen når du ånder ud, samtidig med at du forestiller dig, at du falder ned i Guds trygge favn.
  • Når du får forstyrrende tanker, kan du vende tilbage til dit åndedræt og minde dig selv om, at du er hos Gud. Indånd hans kærlighed og læg dit liv over til ham.


Jeg håber, du vil få tid til at være med Gud og oplever at han møder dig i stilheden.

Der er stadig pladser tilbage til kvindekonferencen d. 25.-26. oktober. Tilmeld dig her!


lørdag den 12. oktober 2013

At være kvinde på digt

Til Kvindekonferencen skal du inspireres, sanse, glædes, gøres eftertænksom og meget mere end det. Og du skal i kontakt med din kvindelighed. Det er nogle af de beskedne mål, Ingrid Nohns har sat sig for den del af Kvindekonferencen, som hun står for. Helt konkret har hun valgt at lave et særligt sanse-område til konferencen, hvor man gennem forskellige aktiviteter kan udtrykke sine egne tanker og følelser eller lade sig inspirere af andre kvinder. 

Derfor har hun valgt at lave en installation af digte skrevet af forskelige kvinder i alle aldre. Kvinderne har hver især fået til opgave at skrive et digt eller flere poetiske tekster under temaet "At være kvinde". Den eneste begrænsning var, at det ikke måtte fylde mere end en side. Målet med installationen er at samle forskellige indtryk af hvad kvindelighed er og hvordan det kommer til udtryk.
Herunder får du en helt unik forsmag på to kvinders bud på opgaven. Resten af digtene kan du opleve hvis du kommer med på konferencen. Du kan tilmelde dig her.


Jeg står her endnu
Af Lene Thomsen

Jeg står her endnu
I den rasende storm
Med let bøjet hoved
Og frost på min arm
Jeg er nøgen og blottet
Min stilk tynd og sart
Men jeg står her endnu
Skønt mit landskab så bart

Jeg står her endnu
Selvom mørket mig skræmmer
Med timer så lange
I modløse nætter
Jeg svøber mig varsomt
I silkeblads tæpper
Med tanke på lyset
Og sol-hede læber

Jeg står her endnu
Midt i syndflodens sang
Og knæler mod jorden
I himmelvendt bøn
Jeg lukker mit øje
For regnen og sorgen
Men står her endnu
Når jeg vågner i morgen

Jeg står her endnu
Mens det tordner og lyner
Mens fuglene spredes
Mens hjortene flygter.
Jeg står her endnu
på en bakkedrags-top
og ser ud af kaos
min sol stå op

Jeg står her endnu
I dit smils varme skær
Nu åbner jeg kronen,
Nu kommer du nær
Jeg glemmer min fortid
Af torne og frygt.
Jeg står her endnu
For hos dig er der trygt.

(for-) undring i oktober
Af Rie Andersen

hverdage i oktober undrer mig
jeg bliver grøn af uretfærdige livsligninger
parabler med baby boomers og forelskede fætre
jeg undrer mig over
at min gule halvmåne ikke er hel
og gnaver mig igennem til det vokser i munden
disse hverdage i oktober undrer mig
og jeg vrisser lidt ad regnestykket
så står du dér i provokerende forundring
og det er blevet fredag
- vil du med mig ind i november?

onsdag den 9. oktober 2013

Couchsurfing! - en åben hoveddør kan åbne en hjertedør

Tænk hvis man blot ved at tilbyde en seng og noget morgenmad i en hyggelig atmosfære kan give en anden kvinde oplevelsen af, at hun er velkommen – ikke blot hos dig, men i kirken og i Guds udvidede familie? 
Af Louise Nisgaard 


Louise Nisgaard er psykolog på Børnepsykologisk Center i Aarhus
samt ekstern lektor i psykologi ved Syddansk Universitet. 

Couchsurfing er en helt praktisk måde at velsigne en anden kvinde på ved at byde hende indenfor i dit hjem og tilbyde en sofa/seng og lidt morgenmad. Til kvindekonferencen vil mange kvinder have behov for et sted at sove, og en åben hoveddør kan velsigne mere end vi lige tror. Et åbent hjem har potentiale til at åbne hjertedøre, fordi det (om end kun i lille grad) nærer et af de mest grundlæggende behov vi har som menneske; nemlig behovet for at høre til. Hvis vi oplever at være velkomne og høre til under kvindekonferencen deltager vi meget mere frimodigt både i undervisningen, lovsangen og i det sociale rum.

Ved sidste kvindekonference havde jeg en kvinde boende. Jeg kendte hende ikke på forhånd men glædede mig til at byde hende velkommen. Jeg havde købt lidt lækkert og skrevet et kort som jeg lagde på sengen, hvor hun skulle sove. Næste morgen spiste vi morgenmad sammen og kørte derefter sammen til konferencen. Det var meget enkelt og jeg oplevede selv at blive velsignet.

Mit håb er, at couchsurfingen ikke kun vil være en praktisk hjælp, men også en mulighed for at en kvinde kan føle at hun ”hører til” og derved vover at åbne sit hjerte en smule mere for Gud og andre kvinder. Hvis du overvejer at tilbyde en seng til en anden kvinde under konferencen så vil jeg sige til dig, at couchsurfing er meget enkelt. Det kræver kun en ekstra seng, lidt morgenmad og et åbent hjerte. Måske vil din åbne hoveddør åbne en anden kvindes hjerte – bare en smule mere.


Hvis du ikke har tilmeldt dig endnu, kan du, når du tilmelder dig, krydse af om du ønsker overnatning eller tilbyder overnatning. Hvis du har tilmeldt dig, og først nu har opdaget muligheden for couchsurfing, så kan du skrive til wr@danskoase.dk. 

TILMELD DIG HER!


onsdag den 2. oktober 2013

Jeg går - går du med?

Jeg har hang til dramatik! Mit dramatiske billede er at hvis jeg ikke havde haft fantastiske venner at dele mit liv med, så ville mit liv fuldstændig kulsejle. Jeg styrkes og tør tage modige skridt fordi jeg har nogen som går med, og tilmed hepper. Det betyder ikke at mine venner altid siger det jeg gerne vil høre - tværtimod! De udfordrer mig til at se virkeligheden i øjnene, og til at være den jeg er uden omsvøb. Her taler jeg tydeligvis ikke om mine facebook venner, men om de få jeg går gennem livet med!

"Women's Reboot er for mig et sted, hvor det at turde at fortælle sandheden om dig selv og dit liv, det er et udtryk for styrke - ikke svaghed. Et sted hvor det er moderne at være dig selv!" - citat Dorit.



Søsterskab uden Alder
Vi har helt klart brug for hinanden for at kunne leve et autentisk Gudsrettet liv. Og vi har så meget at give til hinanden. Jeg elsker tanken om at være søstre, fordi vi er forbundet på den måde vi er - gennem vores fælles tro på Gud. Søstre er i familie, og det giver mandat til at udfordre i kærlighed. På tværs af alder kan vi dele erfaringer, og der er altid nogen som er længere på nogen områder end os selv - og som vi kan lære af.






Medbringer mor og svigermor
Det har altid være et ønske for mig at konferencen kunne samle kvinder i alle aldre, fordi vi har så uendelig meget at give til hinanden. Det lykkedes sidste gang, og det vil helt sikkert også lykkes i år! Selv medbringer jeg eks. både min mor og svigermor - de er begge skønne kvinder som så absolut har meget at berige yngre kvinder med:)


Fællesskab og følgeskab - hjertet i Women's Reboot
Jeg håber at I vil være frimodige til at gribe fat i en kvinde under konferencen som I ikke nødvendigvis kender, så nye venskaber også kan få lov at udvikle sig.
Temaet i år, "Gå med Gud", sætter fokus på fællesskab - Fællesskab og følgeskab med Gud og hinanden.
En kvinde som jeg gennem årene har lært utrolig meget af, Marian Høgh, holder i år et seminar om netop dette. Det handler om åndeligt venskab og følgeskab - inspireret af David Benners bog "At vandre sammen".

Vi har brug for hinanden - og hvor har vi dog meget at berige hinanden med!
Jeg går - går du med? Konferencen er den d.25-26. Oktober - tilmeld dig her , like vores facebookside og følg med på Instagram - så går du ikke glib af vores løbende opdateringer, billeder og nyheder:)

Jeg glæder mig til at se jer!

Skrevet af Sara Laadal

sara











mandag den 30. september 2013

Kreativitet i overflod

Igår mødtes en gruppe af skønne kvinder hos Ane, som sammen med Ingrid, står for udsmykningen af Kvindekonferencen. De klippede, klistrede og producerede en masse lækre ting til konferencen, som I alle sammen kommer til at nyde godt af. Jeg tror godt, vi kan løfte sløret for, at der vil være en lille overraskelse til alle dem der deltager på konferencen :)

TUSIND TAK til jer, der var med i går - vi sætter pris på jeres indsats for at gøre konferencen lækker! 


Ingrid beskrev eftermiddagen sådan her: 
"Det er søndag eftermiddag, efterårssolen står højt på himlen. Indenfor i Anes lejlighed summer det af liv. Kvinder i alle aldre snakker, griner og arbejder med de kreative rammer til kvindekonferencen. I et hjørne bliver der syet smukke puder, henne ved sofaen bliver der lavet forme til at støbe betonlysestager. Jeg selv bruger tiden med at spraymale sko i forskelige nuancer på græsplænen. Midt under eftermiddagens hygge, bliver der spist nylavet lun æblekage. Tak for lækkert teamwork og en dejlig dynamisk eftermiddag"










onsdag den 25. september 2013

Tag din mor med på Kvindekonference

I dag er der præcis en måned til at året Kvindekonference går i luften. Som optakt dertil vil vi her på bloggen interviewe både talere, tidligere deltagere og kommende deltagere omkring hvad de glæder sig til ved Kvindekonferencen. På den måde håber vi at kunne inspirere dig og skabe forventningsglæde til at skulle mødes med en masse andre kvinder. Go' fornøjelse!

Det kan være en rigtig lærerig oplevelse at være flere generationer af kvinder afsted på Kvindekonference. Det fandt Maria Solhøj ud af ved sidste Kvindekonference, hvor hun inviterede hendes mor med. Læs interviewet med Maria her.
Skrevet af Camilla Swartz

Maria er 25 år og læser Uddannelsesvidenskab på kandidaten i Aarhus.

1. Hvordan var det at være med på Kvindekonference sidste gang? Jeg synes, det var rigtig spændende at være i et miljø med en masse energiske kvinder. Det styrkede fællesskabsfølelsen kun at være kvinder. Jeg husker det som værende et meget livsfyldt og opmuntrende miljø.


2. Hvad fik du ud af at være med?
Der var mange tilbud at vælge i mellem, men jeg valgte mig ind på sådan nogle kostseminarer, som kostvejleder Hanne Heinrich stod for. At spise sundt er noget jeg er optaget af, så i forhold til det fik jeg en masse gode råd og vejledning og så lærte jeg, at det også er noget, jeg kan have Gud med i. På den måde blev det noget som blev mere “helt” for mig, fordi jeg nu sammentænker krop, sjæl og ånd.


3. Du havde din mor med. Hvordan var det at kunne dele den oplevelse med hende?
Det var rigtig dejligt at kunne invitere hende med, fordi jeg godt kan lide at opleve sammen med min mor. Og så tror jeg, at der ligger noget i at vi begge to er kvinder, men fra hver vores generation. Det var i hvert fald vildt spændende at høre hende fortælle, hvordan hun oplevede seminarene, fordi hun er et andet sted i livet end jeg er. Jeg var faktisk rigtig stolt af at få lov til at dele den oplevelse med hende.


4. Er der noget særligt du vil fremhæve, hvis man overvejer at tage afsted som mor/datter på dette års kvindekonference?
Hvis man har inviteret sin mor med, og hun ikke kender så mange andre, så skal man selvfølgelig være opmærksom på, at hun har det godt og bruge tid på at være sammen med hende og snakke om de ting man oplever. For mig var det lidt en balancegang, men min mor var god til at finde andre at snakke med også. Det kan være noget man lige skal forventningsafstemme med hinanden.


5. Hvad får man ud af, at der er kvinder på tværs af generationer samlet til sådant et arrangement?
Man skal helt sikkert kunne lide konceptet, at der er kvinder fra forskellige generationer. Jeg oplever, at de ældre kvinder har rigtig meget at give til os yngre kvinder i forhold til at træffe vigtige beslutninger fremadrettet i vores liv, f.eks. med hensyn til karriere, familie og kirke. Omvendt oplever jeg også at vi yngre kvinder har noget at give dem i forhold til energi og entusiasme ind i troen og fællesskabet. Så jeg tror vi kan give hinanden meget og lære meget ved at være sammen.


6. Skal du med i år? Og hvad glæder du dig mest til?
Ja, jeg skal med i år, men godt nok kun om fredagen. Jeg glæder mig til at kunne lade blikket gå ud over forsamlingen og se en masse kvinder samlet og blive opmuntret af det. Stemningen er bare helt særlig på sådan en kvindekonference. Og så glæder jeg mig til at høre et budskab, som er lidt anderledes end mange andre steder, fordi fokus får lov at være på kvinderne.

TILMELD DIG KVINDEKONFERENCEN HER

tirsdag den 27. august 2013

Opstart - en mors bekendelser....

Det har været en fantastisk sommer med høj sol og menneskelige badetemperaturer. Sjældent har vi haft så skøn en sommer i Danmark! Men nu er der for de fleste en anledning til at lægge badetøjet til side og trække i arbejdstøjet.
Måske er du kommet ind på drømmestudiet? Har fået nyt job el.lign? - eller måske er du tilbage til et kendt job eller studie? Er det mon med en glædelig forventning eller ligger utrygheden og bekymringerne og lurer? I en tid med opbrud og opstart, kan det være at man begynder at stille de store spørgsmål og tager ting op til genovervejelse. Lever jeg det liv jeg er kaldet til? Lever jeg et liv som den person jeg ønsker at være?

Jeg genkender ovenstående og mig selv i min opstartsfase for tiden. Efter 1 1/2 års barsel er jeg netop vendt tilbage til mit job. Efter en lang periode med blot det fokus at tage sig af børn og familie, så skal opmærksomheden nu deles med et job. Det er på flere måder rart at være igang med arbejdet igen - at være produktiv, fordybe sig og udvikle sig. Samtidig giver det en vis tilfredsstillelse at jeg, på trods af et forløb med lang tids amme-hjerne og manglende søvn, igen er i stand til at fungere på en arbejdsplads og yde det jeg skal. Det har dog samtidig været svært pludselig at være lang tid væk fra min yngste, som stadig har behov for mig, samt at vinke farvel til en periode hvor jeg havde al tid i verden til mine børn. Nu skal der prioriteres, og hvordan gøres det bedst muligt?
Det har givet anledning til utrolig mange overvejelser i alle retninger. Hvordan får vi hverdagen til at fungere bedst muligt? Er jeg på den rette arbejdsplads? Hvordan med børnene - er det naturligt at børn fra en tidlig alder skal passes/opdrages af fremmede i størstedelen af deres vågen-tid? Hvordan viser vi vores børn hvem Gud er? Og er det socialt acceptabelt at passe sine egne børn? Hvad med økonomien? Hvad er min største forpligtelse? Hvad er Guds tanke og lever jeg i overensstemmelse med det han ønsker jeg er?

På mange måder synes jeg at vi har fundet nogle gode løsninger. Vi har fået en rigtig god hverdag hvor det lykkes at praktisere de ting vi gerne vil prioritere. F.eks. at der er plads til fridage med børnene på hverdage, at have god tid sammen som familie, tid med venner - og også bare at have min helt egen tid.
Midt i alt det der kan virke kaotisk, og i alle åbne spørgsmål jeg fortsat har, møder Gud mig og siger så sent som idag:

"Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig." - Es. 41,10.

Det giver en lethed om hjertet, som er god at starte en ny uge på.
Hvad er dine udfordringer? Har du styr på prioriteringerne?

Rigtig god og velsignet opstart!
Elisabeth S.










lørdag den 17. august 2013

Tro og usikkerhed

Venner og bekendte starter i disse dage op igen på deres arbejde. Jeg er selv i den situation, at jeg ikke længere har noget job. Men med et par måneders fristilling planlægger jeg i stedet at tage til Spanien og vandre den berømte pilgrimsrute "El Camino".

Jeg havde sidste arbejdsdag i forbindelse med, at jeg og mine kollegaer gik på sommerferie. Det er en ny og lidt uvant situation ikke længere at have mit sædvanlige job at starte op på igen efter at have holdt fri nogle uger. Det ligger lige for at synke ned i det mørke, der hedder frygt og usikkerhed omkring fremtiden. Og jeg skal heller ikke sige mig fri for indimellem at balancere på den afgrund.

Men noget at det der hjælper mig med at holde modet oppe, er planlægning af og træning til rejsen til Spanien, som jeg nu ser som en fantastisk mulighed i min fritstillingsperiode. Her møder usikkerheden mig dog også, idet jeg i min vandretræning mærker effekten i mit ene ben efter en gammel løbeskade. Det får mig til at tvivle på, om mit projekt overhovedet vil lykkes.....

Indrømmet - jeg er typen der bedst kan lidt at vide hvad morgendagen bringer! Derfor tror jeg dybest set også, at det er en sund udfordring for mig lige nu, at leve i en virkelighed hvor meget virker usikkert. Jeg tror at det vigtigste i sådan en situation er at bevare en tro på, at Gud som min far vil mig det godt, og at han ved hvor hen leder mig hen. 
Jeg ved ikke hvad der sker i mit liv om 1 måned eller 4 måneder, men jeg vælger at tro på at han leder mig et godt sted hen. Og derfor kan tro og usikkerhed godt leve side om side.

Af Heidi Graugaard Nielsen