mandag den 17. december 2012

Aktivering

Jeg må indrømme, at da jeg for nogen måneder siden afsluttede min uddannelse, og dermed trådte ind i rækken af jobsøgere og dagpengemodtagere, havde jeg naturligvis hørt en masse om hvordan min nærmeste fremtid sandsynligvis ville komme til at se ud. Den senere tid har der jo været meget fokus på arbejdsløshed i medierne. Heldigvis er jeg af natur meget ”lys af sind”, og kunne egentlig bare trække på skuldrene til de forskellige, noget dystre, spådomme om min fremtid som jobjæger. Jeg var spændt og glædede mig til at komme ud og prøve mit nye liv af, og lovede mig selv, at blive ved med at se lyst på tingene. For som der står i mit yndlings vers: "Alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud" Romerbrevet kap. 8. vers. 28 

Jeg blev inviteret til mit første ”kompetence møde” umiddelbart efter jeg blev ledig. Mødet indeholdt bl.a. foredrag og personlige samtaler med min kontaktperson, og jeg så faktisk frem til dette første skridt i mit helt nye liv. Foredraget var super godt og meget inspirerende. De mennesker jeg mødte var også venlige og meget imødekommende. Alligevel gik jeg derfra med en underlig følelse. Selvom foredraget havde været godt var der én ting der generede mig lidt. Gang på gang blev vi mødt med en formodning om at tilværelsen var meget hård mod os i  øjeblikket, og at vi måtte være trætte af systemet. Både under foredraget, men også under min personlige samtale. Jeg blev hele tiden mødt med en forudindtaget holdning om, at ”det var synd for mig”, og at ”systemet  var efter mig”. Faktisk var mange af dem jeg talte med ofte én stor undskyldning overfor de ”regler” som de og jeg var underlagte. Jeg gik derfra med en følelse af at der var gået et skår i min glæde - Tilsyneladende var denne min nye rejse slet ikke så let og spændende som jeg først havde troet.

Nogen uger efter fik jeg et brev der indkaldte til samtale med jobcenteret og jeg blev underrettet om, at hvis jeg ikke havde fundet et job indenfor 4 uger ville jeg blive sendt i aktivering. Jeg kontaktede min a-kasse og de kunne fortælle mig at jeg bestemt ikke havde lyst til at komme i aktivering, men at alle over 25 har ret til 6 ugers selvvalgt kursus. Hvis jeg skyndte mig at tilmelde mig et kursus, kunne jeg undgå at komme i aktivering. Da jeg fortalte, at jeg kun er 24 blev der helt stille. Ja, jeg kunne jo forsøge at få dispensation, men chancerne for at det ville gå igennem var ikke særligt store. Der blev beklaget, og opmuntret med, at det var jo kun er 4 uger.

Nå, det var da ikke så godt! De næste 4 uger gik med endeløse ansøgninger og et stadigt svindende håb. Det så ikke ud til at det ville lykkedes mig at ”slippe for aktivering”. Dagen før aktivering sad jeg hjemme i min stue og var i temmelig dårligt humør. Jeg havde virkelig forsøgt at finde et job så jeg kunne slippe for aktivering, men det var ikke lykkedes for mig. I stedet lykkedes det mig at opsnuse en hel række trælse og demotiverende historier om aktivering - Om hvordan deltagerne havde spildt deres tid med ligegyldig information og inkompetente mennesker. Jeg var ved at fortvivle og kunne slet ikke overskue at skulle spilde en hel måned. En pludselig indskydelse (Mon ikke det var Gud) fik mig til at tænke på mit løfte til mig selv om at blive ved med at se lyst på tingene, og pludselig skammede jeg mig over at jeg havde glemt mit eget løfte. Jeg besluttede at lægge sagen over i Guds hænder. Måske jeg ligefrem kunne møde nogen mennesker der havde lyst til at høre om ham.

Jeg afsluttede min aktiveringsperiode d. 1 december. Og jeg må sige – det har været fantastisk! I aktivering var der omkring 30 andre i samme situation som mig. Vi blev præcenteret for en række spændende øvelser - En af øvelserne gik ud på at fortælle en succeshistorie. Efter at have fortalt historien var de andres opgave, at beskrive hvilke egenskaber den fortalte om os. Det var temmelig grænseoverskridende at høre hvilke egenskaber fremmede så i mig. Men også meget opmuntrende og endda øjenåbnende. En anden øvelse gik ud på at præsentere os selv på to minutter. Derefter skulle de andre komme med konstruktiv kritik. Det gav mig et meget overraskende billede af hvordan fremmede mennesker opfatter mig! Meget interessant og lærerigt. I det hele taget lærte jeg meget. Jeg lærte noget om ”den virkelige verden”, om at skrive gode cv'er og ansøgninger. Om at sælge mig selv, og bedst af alt mødte jeg en hel masse fantastiske mennesker! Det var en skøn oplevelse, og jeg føler mig virkelig rustet til min fremtid.

Så tak Gud, fordi du altid holder hvad du lover når du siger at "Alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud" Romerbrevet kap. 8. vers. 28. Hjælp mig til altid at huske det, og leve derefter. Og måske en lille reminder til mig selv om, at tingene sjældent er så slemme som man går og tror – og skulderklap til det offentlige på den konto :D

Af Kristina Nøddebo Balle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar