mandag den 24. december 2012

Det er jul!

I dag er det juleaftensdag. Vi har allerede været til dejlig julegudstjeneste med improviseret krybbespil, som næsten var ved at gå galt, da kroværten kom til at byde Josef og Maria indenfor. Men de endte i stalden og fik besøg af hyrder og vise mænd.
Julen er en dejlig tid, hvor vi fejrer, at Jesus kom til verden. Det er selve essensen af julen, men den kan tit blive væk i juleræs og et glansbillede af perfekte tilstande. Og sådan er vores hverdag bare slet ikke altid. Gad vide hvor mange af jer, der også har været på julebesøg på kirkegården for at se til en elskedes grav. Hvor mange mon der savner i julen, eller ønsker at deres situation var anderledes end den er.
For min del så har jeg en fantastisk jul med familien samlet og mange gode planer. Men jeg bærer også en julesorg med mig, fordi jeg indenfor det sidste halvandet år to gange har båret små børn i maven og mistet dem. Sådan en dag som i dag, står sorgen også klart i mig, fordi jeg savner dem og havde glædet mig til at holde jul med dem.
Julens perfekte glansbillede bliver aldrig rigtig en realitet i vores uperfekte liv.
Og lige netop derfor er det så fantastisk at holde jul! For som præsten sagde i dag i kirken, så siger englen, at barnet kommer med fred. Fred giver nemlig kun mening, hvis vi er i krig eller ufred. Og denne ufred i vores liv af uperfekte ting, brudte relationer, tab og sorg er julen svaret på. Jesus kom for at give håbet ind i det hele og give os et glædelig budskab!


Jeg håber, at I alle har en fantastisk jul uden sorg og smerte, men til alle os andre, så lad os synge med på Grundtvigs dejlige og ikke mindst ærlige julesalme: 
O, måtte vi kun den glæde se,
før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders vé,
vor smerte sødt bortvugges!
Vor fader i himlen! lad det ske!
lad julesorgen slukkes!
Glædelig jul til jer alle! 
Krista Korsholm Bojesen

søndag den 23. december 2012

lørdag den 22. december 2012

Det perfekte træ

Så er der bare to dage til juleaften. De sidste detaljer skal gøres færdig - gaver pakkes ind, anden tages op af fryseren og juletræet.....ja - måske har du fundet det? Eller skal ud at fælde det?
Valget af det perfekte træ kan dele vandene. Tjek linket i nedenstående, og se hvad man ikke skal gøre...!



torsdag den 20. december 2012

Glædelig nyhed

"Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren."

Pusterum

Husk at tage et pusterum! Ingen voldsom trængsel og alarm....

onsdag den 19. december 2012

Hvem er egetnlig ham Kristian?


Om 5 dage fejrer vi juleaften. Jeg har bagt hundredvis (sådan føles det i hvert fald) af julesmåkager, mit vindue ligner mest af alt Magasins juleudstilling og for første gang i mit voksenliv, er den sidste julegave netop købt.
På overfladen ser det ud som om, at de sidste forberedelser til den store højtid er på plads. Men hvordan ser det ud på indersiden. Er mit indre forberedt på den store højtid? For hvad er det egentlig at alt den forberedelse, overforbruget, frokosterne og halløjet lægger op til?

Alle vores gøremål og aktiviteter i december når hos mange næsten kaotiske højder af stress, jag og pres. Vi skal afvikle julefrokoster med alle mulige, de med børn skal klippeklistre i div. ”julestuer”, og vi skal også lige nå at bage, pynte, hygge og gøre dit og dat. Hele tiden forberede, planlægge og deltage i. Men til hvad formål og for hvem?
Jeg elsker december og jeg elsker jul. Lysene, alt hurlumhejet, festerne og forventningen. Men det er alt sammen ydre forberedelser og nogle gange glemmer jeg helt, hvad de ydre forberedelser leder op til. Det er først, når jeg rejser hjem på juleferie hos mine forældre, at mit indre rigtigt begynder at forberede sig på den store højtid. Når alt det ”ydre” falder til ro omkring mig, og julefreden sænker sig. Da begynder julens faktiske budskab at trænge sig ind i min sjæl.

Alt ståhejet er optakt til fejringen af evangeliet om en frelser. Evangeliet om Guds søn Kristus. Er du i dit indre klar til, at julefreden kan sænke sig, så du i din sjæl kan forberede dig på at fejre julens evangelium?
Min kollegas 4-årige datter rejste under et julearrangement i børnehaven, hvor de talte om juleevangeliet og Kristus, følgende spørgsmål: ”Hvem er egentlig ham Kristian?” Jeg har lyst til at vi i julen spørger hinanden og os selv om det samme. For hvem er egentlig ham Kristus?

”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

Glædelig jul!

Af Anika Follmann

tirsdag den 18. december 2012

At holde jul et sted de ikke fejrer jul.



Jeg glæder mig rigtig meget til juleaften. Faktisk har jeg altid glædet mig både til juleaften og til selve julemåneden. Julegodter, marcipan, julemænd, gaver, forventninger, overraskelser, pebernødder og kalenderlys – glæderne er mange. Efter jeg har fået børn betyder julen noget helt særligt for mig og måske endnu mere end den gjorde før. Jeg elsker at overraske min søn med pakker fra julemanden i hans julestrømpe hver morgen. Og jeg elsker hans glæde og forventning over pakkerne juleaften. Jeg elsker at bage pebernødder og brunkager med ham. Jeg elsker, at det er okay at spise chokolade hver dag fra sin julekalender. Alt dette er jo virkelig dejlige ting, som de fleste af os – kristne såvel som ikke-kristne - nok forbinder med julen og ikke mindst hele december måned.
Men når alt dette er sagt, så er det jeg glæder mig mest over her op mod jul, at Jesus blev født. Et håb til os blev født – et budskab, som vi desværre har så let ved at glemmer, da det bliver pakket ind i julepynt, mad, familiesammenkomster, slik, julekalender osv…
Julen er jo nemlig fejringen af Jesu fødsel.  En fødsel der på én gang både var menneskelig og guddommelig. WOW!

Jeg har det meste af mit liv egentlig bare syntes, at juleevangeliet var en sød og lidt pudsig historie. En højgravid pige på et æsel, som bliver nødt til at sove i en stald. Det er da morsomt!


I juleevangeliet fortælles det, at Jesus blev født, mens hans mor, Maria og hendes forlovede Josef var på rejse til Bethlehem. De var fattige, ugifte og kom fra "udkants-Israel." Jesus blev født ind i en verden under meget menneskelige forhold. Fuldstændig som mange andre er blevet det.
Samtidig fortælles det, at fødslen var guddommelig. Maria og Josef fik besøg af hyrder, som fortalte, at himlen over markerne blev fyldt af engle, som sang og forkyndte, at verdens frelser var blevet født. Maria troede på hyrderne og gemte ordene i sit hjerte. Jesus var altså både et virkeligt menneske og en virkelig Gud. Juleevangeliet fortæller, at han er Marias søn og Guds søn.

At guds søn er kommet til verden ligesom os er for mig noget af det mest guddommelige. Han var både menneske og Gud. Han forstår os mennesker for han har selv været et menneske. Alligevel frelser han os, som Gud fordi han er Gud.
Nu befinder jeg mig så i det land hvor Jesus blev født, men også i et land, som ikke fejrer jul. Jeg bor i Israel, som er et jødisk land og jøder anerkender ikke Jesus som messias. Alt dette var jeg godt klar over men jeg var sikker på, at de jøder, som troede på Jesus, fejrede jul. Men nej, det gør de ikke.
De messianske jøder kaldes ofte fejlagtigt for kristne jøder. De tror på Jesus, som Messias, dog uden at være konverteret til kristendommen og de forbliver etniske jøder. Det, at de stadig er jøder, er meget vigtigt for dem. Jeg kom en dag til at kalde min veninde for kristen og hun rettede mig prompte. Hun er en jøde, der tror på Jesus som Messias – men altså ikke en kristen. For hende og mange andre jøder er der ikke noget mærkeligt i at bibeholde den jødiske tro og samtidig tro på de kristne doktriner om Gud, Søn og Helligånden (Treenigheden). For dem er Jesus jøde og Messias og hans guddommelighed modsiger ikke den jødiske tro. Jesus var jøde, disciplene var jøder og størstedelen af de første Jesustroende menigheder, bestod af jøder. De første kristne var altså messianske jøder. Min veninde fortæller mig, at de ikke fejrer jul dels pga. de stadig er jøder men også fordi, at det er en hedensk tradition, som de ikke ønsker at følge.
Gennem tiderne har kristne i Guds navn været nogle af de værste forfølgere af jøder og derfor er messianske jøder heller ikke meget for, at blive sat i samme bås som øvrige ”kristne”.
Men jeg vil nu alligevel fejrer Jesus fødsel. Jeg vil give mine børn gaver men jeg vil også fortælle dem om juleevangeliet og lærer dem om hvorfor, at vi kristne fejrer det. Jeg vil spise julemad og hygge mig med min familie juleaften. Og jeg glæder mig.
Glædelig jul
Laura Olin Nygaard

Indkøbsturen!

Du kender sikker indkøbsturene med trætte børn? Efter en lang skoledag? Eller lørdag formiddag med alle de andre som har fået den samme ide?
Tjek videoen - nogen gange bliver man positivt overrasket over hvad indkøbsturen bringer med sig.....

mandag den 17. december 2012

Aktivering

Jeg må indrømme, at da jeg for nogen måneder siden afsluttede min uddannelse, og dermed trådte ind i rækken af jobsøgere og dagpengemodtagere, havde jeg naturligvis hørt en masse om hvordan min nærmeste fremtid sandsynligvis ville komme til at se ud. Den senere tid har der jo været meget fokus på arbejdsløshed i medierne. Heldigvis er jeg af natur meget ”lys af sind”, og kunne egentlig bare trække på skuldrene til de forskellige, noget dystre, spådomme om min fremtid som jobjæger. Jeg var spændt og glædede mig til at komme ud og prøve mit nye liv af, og lovede mig selv, at blive ved med at se lyst på tingene. For som der står i mit yndlings vers: "Alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud" Romerbrevet kap. 8. vers. 28 

Jeg blev inviteret til mit første ”kompetence møde” umiddelbart efter jeg blev ledig. Mødet indeholdt bl.a. foredrag og personlige samtaler med min kontaktperson, og jeg så faktisk frem til dette første skridt i mit helt nye liv. Foredraget var super godt og meget inspirerende. De mennesker jeg mødte var også venlige og meget imødekommende. Alligevel gik jeg derfra med en underlig følelse. Selvom foredraget havde været godt var der én ting der generede mig lidt. Gang på gang blev vi mødt med en formodning om at tilværelsen var meget hård mod os i  øjeblikket, og at vi måtte være trætte af systemet. Både under foredraget, men også under min personlige samtale. Jeg blev hele tiden mødt med en forudindtaget holdning om, at ”det var synd for mig”, og at ”systemet  var efter mig”. Faktisk var mange af dem jeg talte med ofte én stor undskyldning overfor de ”regler” som de og jeg var underlagte. Jeg gik derfra med en følelse af at der var gået et skår i min glæde - Tilsyneladende var denne min nye rejse slet ikke så let og spændende som jeg først havde troet.

Nogen uger efter fik jeg et brev der indkaldte til samtale med jobcenteret og jeg blev underrettet om, at hvis jeg ikke havde fundet et job indenfor 4 uger ville jeg blive sendt i aktivering. Jeg kontaktede min a-kasse og de kunne fortælle mig at jeg bestemt ikke havde lyst til at komme i aktivering, men at alle over 25 har ret til 6 ugers selvvalgt kursus. Hvis jeg skyndte mig at tilmelde mig et kursus, kunne jeg undgå at komme i aktivering. Da jeg fortalte, at jeg kun er 24 blev der helt stille. Ja, jeg kunne jo forsøge at få dispensation, men chancerne for at det ville gå igennem var ikke særligt store. Der blev beklaget, og opmuntret med, at det var jo kun er 4 uger.

Nå, det var da ikke så godt! De næste 4 uger gik med endeløse ansøgninger og et stadigt svindende håb. Det så ikke ud til at det ville lykkedes mig at ”slippe for aktivering”. Dagen før aktivering sad jeg hjemme i min stue og var i temmelig dårligt humør. Jeg havde virkelig forsøgt at finde et job så jeg kunne slippe for aktivering, men det var ikke lykkedes for mig. I stedet lykkedes det mig at opsnuse en hel række trælse og demotiverende historier om aktivering - Om hvordan deltagerne havde spildt deres tid med ligegyldig information og inkompetente mennesker. Jeg var ved at fortvivle og kunne slet ikke overskue at skulle spilde en hel måned. En pludselig indskydelse (Mon ikke det var Gud) fik mig til at tænke på mit løfte til mig selv om at blive ved med at se lyst på tingene, og pludselig skammede jeg mig over at jeg havde glemt mit eget løfte. Jeg besluttede at lægge sagen over i Guds hænder. Måske jeg ligefrem kunne møde nogen mennesker der havde lyst til at høre om ham.

Jeg afsluttede min aktiveringsperiode d. 1 december. Og jeg må sige – det har været fantastisk! I aktivering var der omkring 30 andre i samme situation som mig. Vi blev præcenteret for en række spændende øvelser - En af øvelserne gik ud på at fortælle en succeshistorie. Efter at have fortalt historien var de andres opgave, at beskrive hvilke egenskaber den fortalte om os. Det var temmelig grænseoverskridende at høre hvilke egenskaber fremmede så i mig. Men også meget opmuntrende og endda øjenåbnende. En anden øvelse gik ud på at præsentere os selv på to minutter. Derefter skulle de andre komme med konstruktiv kritik. Det gav mig et meget overraskende billede af hvordan fremmede mennesker opfatter mig! Meget interessant og lærerigt. I det hele taget lærte jeg meget. Jeg lærte noget om ”den virkelige verden”, om at skrive gode cv'er og ansøgninger. Om at sælge mig selv, og bedst af alt mødte jeg en hel masse fantastiske mennesker! Det var en skøn oplevelse, og jeg føler mig virkelig rustet til min fremtid.

Så tak Gud, fordi du altid holder hvad du lover når du siger at "Alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud" Romerbrevet kap. 8. vers. 28. Hjælp mig til altid at huske det, og leve derefter. Og måske en lille reminder til mig selv om, at tingene sjældent er så slemme som man går og tror – og skulderklap til det offentlige på den konto :D

Af Kristina Nøddebo Balle

søndag den 16. december 2012

Carola - Find My Way To Bethlehem



The lights are slowly fading, But I do not fear the dark
My faith is never dying, 'Cause with you I place my heart
Along the road I'm walking, To you I turn my prayers
Among all voices talking, It's yours the one I hear

fredag den 14. december 2012

En teknisk udfordring

December.....og snevejr......og kirke......det kan godt være en udfordring!
I søndags var jeg i kirke ifbm. projektet "Hjælp kvinder i nød". Jeg havde set frem til arrangementet i lang tid, og havde endda fået min mor til at rydde op i tøj bunken for den gode sag:)
Normalt plejer jeg at cykle til kirke i al slags vejr - i det hele taget står min cykel ikke i garagen og samler støv - og søndagens tur til kirke var ikke nogen undtagelse.
Den sidste tids store mængder af sne gjorde dog søndagens cykeltur til lidt af en udfordring. Cykelstierne var de fleste steder ryddet, men sneen var kørt sammen i de store kryds, hvilket gjorde det vanskeligt at forcere dem. Flere steder måtte jeg trække igennem snebunkerne, der var ved at være godt frost stive. 
Jeg kom frem! - i god behold! Turen tog ganske vist lidt længere tid en normalt -  men stadig!


På vej hjem møder jeg i garderoben en bekendt, som også skal ud på en snecykeltur for at komme hjem. I håb om lidt sympati, siger jeg "Nå - så er det cykelturen...det bliver sørme spændende hva'?"
Min medcyklist kigger på mig og siger "Ja, jeg elsker cykelture i sne! Det giver det ligesom lidt mere action. Turen bliver bare teknisk sværere - og det er da fedt!"
What?!? Det kan du ikke mene! Men okay - så har han sikkert også en moutain bike, tænkte jeg.
På vej ud af døren siger han "Måske jeg overhaler dig undervejs?":)
Mit humør er mildest talt ikke så godt på daværende tidspunkt! Det første stykke vej trækker jeg cyklen og tramper godt i jorden imens. Irritationen er virkelig stor!
Da jeg når hovedvejen, kommer den samme fyr glad vinkende forbi mig - SIDDENDE på cyklen med smalle cykeldæk!
Oh-no! Han cykler hvor jeg må trække for at komme igennem sne masserne! Jeg var lige ved at give op....

På trods af min irritation over en SÅ positiv indstilling til cykling i snevejr - så ramte hans indstilling alligevel noget i mig. For tænk engang hvilken mulighed der ligger i sne cykling, hvis man ser det på det som en teknisk udfordring? Måske det ligefrem er en kamp mellem dig og sneen? "My name is Frisgård....Johanne Frisgård! Og jeg har tænkt mig at sejre over fjenden - sneen!"

På afstand af søndagens udfordring - vil jeg gerne sende en tak til vedkommende som gjorde mig skarp på at se mulighederne frem for begrænsningerne!

Måske du har brug for samme skarphed?

God weekend (og snekamp;)

Hilsen Johanne Frisgård








torsdag den 13. december 2012

Jeg kan! Jeg vil! Jeg skal!

Er du god til at spørge om hjælp?
Stoltheden sætter ofte en stopper når vi har brug for at spørge om hjælp.
I juletiden kan det nogen gange blive en konkurrence om, hvem der bager flest småkager, har det mest julepyntede hjem, har overskud til at shoppe julegaver MED ungerne osv.
Man ku' godt få det indtryk, at det gælder om at præstere for at blive "godkendt" som kvinde.....
Heldigvis ER det ikke det som det kommer an på! Så drop stoltheden - spørg om hjælp til de ting der dræner din energi, så du kan bruge den på det som giver dig energi i en travl måned.



onsdag den 12. december 2012

Rain

"It's not about waiting for the storm to pass. It's about learning how to dance in the rain......."

tirsdag den 11. december 2012

Tak

Som I nok har set her på bloggen, samlede vi ind til Reden i Århus, et værested for prostituerede. Det var en meget opmuntrende oplevelse!
Om morgenen var jeg ellers ved at være bange for at det hele ville falde til jorden. Der var sne over det hele i mængder og det var en kamp at få bilen fri og fyldt op med ting til at tage med i kirken. Turen ned til kirken foregik i intens bøn om sikkerhed og om, at mennesker ville trodse vejret og komme i kirke alligevel. Og da jeg kom stod der allerede store sække af tøj og julegaver klar til kvinderne.
Der var rigtig god stemning omkring projektet, og efter anden gudstjeneste solgte vi chili con carne til 30 kr og der blev solgt ud, før køen var ovre. Vi oplevede flere gange, at folk betalte med en seddel og ikke ville have byttepenge. Det var utrolig opmuntrende at se, hvordan viljen til at give og dele ud var til stede.
Jeg ved ikke, hvad der var i julegaverne. Jeg ved ikke, hvem der får dem. Jeg kommer ikke til at være der, når de bliver givet. Jeg ved heller ikke, hvem der kommer til at gå i tøjet. Men det gør ikke noget, for Gud ved det. Gud kender hver eneste en af disse kvinder, og han elsker dem. Jeg ville ønske, at jeg og vi fik lov til at se dem pakke gaverne ud og tage tøjet i brug, men vi har ikke samlet ind for at glæde os selv. Vi har heller ikke samlet ind for at give os selv en god oplevelse eller god samvittighed. Vi har samlet ind, fordi Gud ønsker, at vi skal have de lidende og de manglende på hjertet.
Så til slut om dette projekt, vil jeg bare sige: TAK! Tak til alle jer, der hjalp. Tak til alle jer, der gav! Tak til alle jer, der tog penge ud af julegavebudgettet til at give til nogen I slet ikke kender!
Og som det allersidste: Send forbøn med gaverne! Bed for de kvinder, der kommer til at pakke gaverne op. Bed for de kvinder, der skal gå i dit tøj! Og bed for Reden og deres arbejde og at de må blive velsignede af de penge, der blev samlet ind!
Af Krista Korsholm Bojesen

mandag den 10. december 2012

søndag den 9. december 2012

Endurance In Christmas Time Hymns From Nineveh

"Julen er en kompleks tid. Det er en tid, hvor vi tænder adventskrans, henter juletræ, bager småkager og koger klejner. En tid vi typisk forbinder med familiehygge og nærvær, med nostalgi og glæde. Men julen rummer også en anden og mere mørk side. Ensomhed, savn og smerte er også en del af julen. Det er netop hvad Hymns from Ninevehs nummer, "Endurance in Christmas Time" beskriver. Her sættes ord på det savn der også kan mærkes i julen. Sorgen over at have mistet et menneske som stod en nært. 



"Endurance in Christmas Time"  giver plads til alle følelserne også smerten. Julen er en glædens tid, men også en tid, hvor vi savner og mindes og fyldes af en vemod omkring det der før var. Om det så er en vemodighed over en svunden barndom, sorg over at have mistet eller noget helt tredje er det også en del af julens mange facetter. Vi kan i julen opleve en afmagt, og det er måske særligt når denne følelse trænger sig på, at vi rigtig mærker, at vi har brug for julens glædelige budskab."

Af Ann-britt Follmann


fredag den 7. december 2012

En lille historie fra jeres far i himlen, til alle jer, med ønsket om en rigtig glædelig jul.


Glædelig 7. december alle sammen.

I dag vil jeg fortælle jer en historie. En historie som jeg trækker frem og lader fylder mit hjerte med glæde og sandhed. Den fortælle mig hvem jer og hvordan Gud ser på mig. Jeg håber den vil være til glæde og opmuntring for jer også.

For snart 3 år siden var jeg på Colour Conference i London. Det er en kvindekonference arrangeret af Hillsong Church i Australien. Det havde været en fantastisk weekend fyldt med undervisning, lovsang og opmuntringer. Jeg havde forladt en hverdag fyldt med frustration og afmagt og var taget afsted med en forventning om at Gud måtte tale. Han måtte fornye mine kræfter og vise mig en ny retning. Jesus mødte mig på en måde jeg aldrig vil glemme.
Det var den sidste aften. Jeg var ked af det og fyldt med skamfulde tanker: Hvorfor er jeg ikke nået længere med mine drømme for kvindearbejde, hvorfor er jeg så træt hele tiden, hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen, hvorfor har Gud kaldet så svagt et menneske som mig osv.. Mit hjerte græd...
På storskærmen i konferencesalen begyndte de at vise en film. Det var en film, der viste en bryllupsfest. Der var dækket op i et telt i en smuk have. Der var små lamper og lys over det hele, men salen var tom. I dette øjeblik henvender Gud sig til mig og siger at alt dette er til mig. En bryllupsfest, hvor jeg er hans elskede brud. Det fik mig til at falde på knæ i gråd. Hvem er jeg, at alt dette er til mig. Jeg gør jo ingenting... Jeg er jo ingenting...
Jeg mærkede Jesu hånd på min kind og jeg kiggede op og så min elskede brudgom række hånden frem for at rejse mig op. Glemmer aldrig, hvor værdifuld, forundret og elsket jeg følte mig i det øjeblik. Jeg ER Jesu brud. De startede med lovsang og jeg priste Gud af hele mit hjerte.. På konferencen har de den tradition at når det er slut, står der mænd i døråbningerne og giver deltagerne en rose med hjem. Det var også tilfældet denne aften. Gud var ikke færdig. Da jeg fik min rose hørte jeg Gud sige: Den er til dig min elskede prinsesse.   
Jeg kan huske at jeg begyndte at grine og græde samtidig. Hvor plat at noget så tøset som at blive kaldt prinsesse kan skabe så meget glæde, men det var ikke hvem som helst der talte de ord. Det var Gud. Min skaber, min frelser, den almægtige Gud vil mig og mit hjerte så meget at han kommer nær og taler. Jeg ved ikke om i har læst Den kærlighed som sætter fri, (hvis ikke så gør det), men jeg har sidenhen genkendt den kærlighed jeg mødte den aften, med den kærlighed man læser om i den bog. En kærlighed som er tålmodig og mild, som viser mig hvem jeg er og rækker mig håb. En kærlighed som aldrig giver op. En kærlighed som elsker mig ud over alle grænser. En kærlighed som får mig til blomstre og til at stå i sandheden om hvem jeg er. Jeg er Jesu brud og hans prinssese.

Det fantastiske ved den her historie er, at den ikke kun fortæller noget om hvem jeg er, men den fortæller noget om hvem i er. Gud ber’ mig dele den med jer fordi det er sådan han ser jer hver og en. Hvis ikke i genkender dette i jeres liv så spørg Gud om hvad det betyder, læs bogen Den kærlighed som sætter fri, Det feminine hjerte eller spørg en om at be dette ind over jer. Gud har noget til jer.

Det er snart jul.. Lad det være en tid, hvor i mindes hvilken kærlighed Gud har til jer og hvordan han rækker den ud til jer... Om ikke andet så igennem et smukt og lille Jesu barn. 

Ha en fantastisk jul.
Kærlig Hilsen En datter, brud og elsket prinsesse. 
Af Rebekka Væggemose

onsdag den 5. december 2012

Julelys har en magisk tiltrækning på mig:) Jeg elsker skæret fra de mange lys, og tanken om at det lyser mørket op.
På samme måde har Guds ord en oplysende virkning på vores omgivelser. Det kan være opmuntring, håb eller formaning. Uanset karakter er det med til at skabe lys.

Hvordan lyser du for andre i mørket?

kh
Johanne Frisgård

mandag den 3. december 2012

Marias lovsang


Tænk en gang... Nok er vi født 2000 år for sent til at blive udvalgt til at skulle føde Jesus, men Gud har alligevel udvalgt os til at bærer ham i vores hjerter!
Prøv en gang at læse Maria's lovsang (Luk 1,46-55) med den indstilling, at Jeg er udvalgt til at bære Jesus/Helligånden:

Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
fordi han har udvalgt mig, som kun er hans ringe tjener.
Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet.
Gud den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Priset være hans navn!
Hans bamhjertighed varer fra slægt til slægt
over dem, der ærer ham.
Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,
og spreder dem for alle vinde.
Denne verdens fyrster styrter han fra tronen,
men de ydnyge ophøjer han.
De sultne mætter han med alt godt,
men de rige sender han bort med tomme hænder
Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel.
Han har aldrig glemt sit løfte om bamhjertighed 
mod Abrahams slægt til evig tid,
det løfte han gav vores fædre.

Denne lovsang er sunget af en gravid kvinde. Personligt har jeg ingen erfaring, når det kommer til graviditet, men jeg vil alligevel påstå at de fleste kvinder kan sætte sig ind i den overvældende begejstring og iver man føler, når en kvinde venter sig. Hun er ovenud lykkelig, hun stråler, og må bare dele glæden!

Min opmuntring til os her i December er at huske på, hvilken Konge vi bære i vores liv!
Lad os opføre os som gravide kvinder, der smitter med kærlighed og glæde ved at lade mennesker omkring os opleve Jesus igennem os - Ham der giver fred midt i fortvivlelsen, giver håb når alt virker håbløst og elsker os højere end vi kan forestille os!"

Af Nathalie Laugesen


søndag den 2. december 2012

For meget og for lidt - juleforberedelse


Så blev det tid... Vi er lige kommet hjem fra gudstjeneste. Det var ret hyggeligt med julelys i vinduerne, og adventskransen som fik gang i sit første lys. Nu er det efterhånden også blevet så koldt at man rigtig forstår, at det er blevet vinter - og dermed juletid. Vi sidder her, mor og datter ved køkkenbordet med en varm kop kaffe, imens vi forsøger at genfinde den indre varme og samle tankerne om et blogindlæg om juleforberedelserne til jul.

For meget??
Jeg, Mie, har lige læst et indlæg fra en sognepræst, som mener at vi i DK gør alt for meget ud af juleriet op til den 24. december. Vi burde vente til efter juleaften hvor den egentlige julefejring er. Den tænkning passer mig meget godt. Herhjemme pyntes til jul 1. december, så kan julepyntet nemlig hænge længe. Vi åbner pakkekalender og diverse købejulekalendere, og synger en julesalme i stedet for et almindeligt bordvers når vi skal spise. Men ellers er der ikke så mange forberedelser, og det er blevet mindre med årene. Vi bager ikke julekager eller småkager, julemarcipanen blev afskaffet for flere år siden, fordi vi fandt ud af at vi alle godt kunne lide at lave det, men ingen havde lyst til at spise det! På det sidste har vi også opgivet juletræet, fordi vi er begyndt at holde fælles juleaften, eller åben juleaften i kirken. Vi pakker så julegaver op sammen i familien næste dag til middag! Gavemængden er også reduceret – så at hver person nu kun får én gave fra familien. Jeg, Mie, er godt tilfreds med den mere reducerede udgave af juleforberedelserne. Det handler jo om indhold og ikke om de ydre rammer, og med den holdning slipper jeg også for mange og trange timer i køkkenet.

For lidt??
For mit, Sofies, vedkommende er jeg meget traditionstro. Jeg elsker at gå og jule-hygge, høre julemusik, se julekalender osv. Derfor har jeg lidt blandede følelser omkring vores families nye traditioner og nye settings. Det jeg har sværest ved, er at holde fællesjuleaften i kirken. Det er jo ikke fordi jeg ikke vil dele ud af det overskud af familie og socialt samvær som jeg heldigvis er beriget med. Jeg siger ikke at konceptet er skidt, men det er svært for mig, fordi det går ud over traditionerne, som vi plejede at have herhjemme. Mine forældre er udmærket godt klar over min indstilling mht. juleaften i kirken, og derfor har de givet mig grønt lys til at holde juleaften hos nogle andre. Det er en stor beslutning for mig at vælge min familie fra, og derfor har jeg ikke besluttet mig endnu. Jeg syntes også, ligesom min mor, at jule-tamtam kan tage overhånd, og jeg sigter ikke efter en Gertrud Sand pyntning af huset - omvendt synes jeg ikke at man behøver at skrue helt ned for pyntning og festlighederne. Det er jo en helt speciel mand vi holder fødselsdag for!;)

Første søndag i Advent
I dag er det første søndag i advent, og hvis vi tager teksten fra den traditionelle tekstrække, så er det teksten om Jesu indtog i Jerusalem. Det er en tekst, der handler om at Jesus kommer til os, og at vi skal byde ham indenfor. Det er en rigtig god tekst og en god tænkning at begyndes adventstiden med. For uanset om man er til traditioner eller helst vil undvære dem, så handler forberedelserne op til jul jo om at byde kongernes konge indenfor. Traditioner og forberedelser har til formål at minde os om højtiden, og de er ydre rammer som skal støtte indholdet. De skal bare ikke får os til at jagte rundt og stresse unødig op i en tid, hvor det gode skulle fylde.
Måske handler vores forhold til jule-tam-tam mere om personlighed end noget andet – og Jesus kan jo godt bydes velkommen rundt om bordet, uanset om menuen står på frikadeller eller flæskesteg og rødkål.


Anne Mie og Hannah Sofie Skak Johanson