Giv hvad du har

I morgen er det første december, og julemåneden starter med alle traditioner, forventninger, julefrokoster, projekter og gaver. I Womens Reboot har vi også et julegaveprojekt vi vil invitere jer alle til at være med i.

Projektet her er blevet lagt os på hjerte af Gud. Jeg sad i toget på vej til Oasekontoret og oplevede en trang til at Womens Reboot skulle give en julegave til nogen kvinder i år. Men jeg var i tvivl om til hvem og hvad og hvordan man gør sådan noget. En time efter jeg var kommet til kontoret ringede Sara Laadal og fortalte om, at hun lige havde sat dette projekt i gang og jeg blev helt overvældet over, at Gud var så konkret ind i at lægge os det samme på sinde. Så gå hjem og ryd ud i skabe og skuffer og giv til dem, der har så lidt og som vi kunne glæde så meget! Lad os være helt konkrete i at give ud af Guds hjerte i julen. Mere julet bliver det ikke!

Spred budskabet og inviter til at give. Hvis I ikke bor i Århus, så bed Gud om at vise, hvor I kan give en god julegave.

Krista Korsholm Bojesen                                       

Jesus culture - nu med Martin Smith

Sangen "mødte" jeg første gang på kvinde konferencen "Forvandling" i september i år, hvor Krista og jeg havde fornøjelsen af at lovsynge under Martin Smiths ledelse. Hvilken oplevelse! Jeg vil ønske for enhver jeg kender at opleve hans lovsang.
Sangen "Waiting here for you" satte sig i mit hjerte, og jeg blev derfor glædeligt overrasket over, at Jesus Culture netop har udgivet en cd med Live koncerter hvor Martin Smith er med.

Teksten kan findes her: http://worshiptogether.com/songs/songdetail.aspx?iid=1836137

Hilsen
Johanne Frisgård

Skønheden i mørket.....

November er tit grå og med hang til at virke kedelig. Nogen gange er skønheden dog lige foran os - ser du den?

Om at tanke op af det gode

I sensommeren var Johanne Frisgård og jeg afsted på kvindekonferencen Forvandling i København. En weekend tæt pakket med undervisning, kvinder og lovsang. Hver gang man skulle gennem en dør, stod en gentleman og åbnede og lukkede for en! Der var gratis massage og gaver.
Da konferencen sluttede blev vi alle mødt af gentlemen med candyfloss, til os, som på-gensyn-gave. Det var faktisk ret luksuriøst og lækkert at være afsted.

Alligevel var det de ting, der ikke var helt rare, der sad fast bagefter. Der hvor taleren havde ramt et ømt punkt hos mig, og hvor jeg følte mig truffet. Særligt en enkelt sætning kom til at præge tiden efter konferencen. Charlotte Gambil sagde: ”Vi skal ikke undervurdere kraften af det vi fylder os med. Nogle af jer herinde har mistet visdommen, fordi I er holdt op med at putte den ind.”

Charlotte er et bekendtskab i sig selv. En dreven, smuk, entusiastisk kvinde, der har en meget skinger stemme og som taler super hurtigt på engelsk:) Hun leder en stor kirke sammen med sin mand, og kører kvindekonferencer i England på 10’ende år nu. Et powerhouse af en kvinde, som taler med så meget kraft, at man næsten kan blive træt.

Men den sætning hun sagde der, kom til at forvandle noget i mit liv. Visdommen og det gode glider lige så stille ud af os, hvis vi ikke sørger for at fylde op. Hvis vi ikke fodrer os selv med det gode, så forsvinder det.

Inden vi tog fra konferencen købte vi undervisningen på et usb-stik. Da jeg kom hjem blev det lagt direkte ind på computeren og over på min iphone. Så hver morgen startede dagen med at gå tur med hunden og høre taler. En nem og let måde at få undervisning og forkyndelse ind i hverdagen. Et vitamintilskud til mit andagtsliv. Jeg kan alle talerne udenad nu, og er gået i gang med podcast med prædikener og undervisning i stedet. 

De sidste par gange jeg har skrevet, har jeg fortalt om, hvad jeg fandt og opdagede i min bibel. Det udsprang også af en af talerne jeg hørte, som opfordrede til at lede efter de gode historier. Jeg citerer pludselig ting fra talerne i klyngen og blandt venner. Samtidig opmuntrer det mig i arbejdet med Womens Reboot. Fokus på at få optaget den undervisning vi arrangerer, så den er tilgængelig for, dem der ikke kan komme til arrangementet osv. På Dansk Oases hjemmeside kan du finde masser af spændende taler og seminarer om alt muligt. Måske er det mens du lægger vasketøj sammen, at det ville være et tidspunkt at høre lidt godt på?

http://danskoase.dk/index.php?id=1046

Hvordan ser det ud med din beholder af visdom? Får du fyldt på? Og er du klar over hvor fantastisk dejligt det er at få fyldt op med spændende og relevant undervisning?

Ha en rigtig dejlig weekend!

Krista Korsholm Bojesen

Muren

"Og mit ufuldendte billede Gud, krakelerer lidt efter lidt.
Som en mur der falder sammen, og kun søjlerne består
når støvet endelig ligger sig, så ser jeg dig."












https://vimeo.com/42786646

Morgen bøn for kvinder

Jerimias 1,5

Prøv lykken

Frivillighed - hvad med bundlinjen?

Jeg er frivillig stab i Ungeoase - en del af danskoase. Frivillig - som i at jeg arbejder gratis ca. 1 dag om ugen. Det er hverken for min samvittigheds skyld eller fordi jeg ikke kunne få et arbejde som mange tror. Når de tilmed hører at jeg arbejder gratis i Odder(??) - så står det fleste af:)

For ikke så længe siden mødte jeg endnu en som var lidt skeptisk: "Dansk oase er da vist den af jer to, som får mest ud af den ordning!! Hvad får du ud af det?" - blev jeg så spurgt.
Mit første svar var - "Det er bare så fedt at jeg ikke kan lade være!". Men da vedkommende blev ved med at se skeptisk ud, måtte jeg komme med en bedre forklaring:
"Jeg får lov til at arbejde sammen med folk, som har en masse erfaring i at lede mennesker.
I denne sammenhæng i retningen mod troen på Gud. Derudover har jeg muligheden for, at tilbyde mine omgivelser en arbejdskraft der ikke er betinget af en fed hyre! Jeg gør det fordi jeg har lyst, og fordi jeg gør noget som er til gavn for andre end mig selv."
Der var et øjebliks stilhed hvorefter det lyder: "Hm...spændende..." - herefter døde samtalen stille hen.....

Frivilligheds begrebet kender de fleste danskere til. Sportsklubber, spejder, humanitære organisationer osv. bygger meget af deres arbejde på netop den frivillige arbejdskraft. Men der er også mange som ikke umiddelbart kan se ideen i at arbejde uden løn(?). Vores mentalitet om "mer vil have mer" og "noget for noget" strider da også grundigt imod frivillighedstanken. Men du går efter min mening, glib af meget ved ikke at prøve det frivillige arbejde.
Glæden i folks ansigter når de finder ud af, at man er der af egen fri vilje er al arbejdet værd. Det kan være den ældre dame du er besøgsven for, rødderne du træner til håndbold, naboen som får slået sin græsplæne osv. 

Jeg har ikke behov for altid at se regnskabet gå op på bundlinjen, og jeg har tænkt mig at fortsætte det frivillige arbejde indtil jeg dør.

Hilsen
Johanne

Stilhed eller storm

Movember

Hvilket skæg skal din mand gro?

Mit efterår - en brudgoms kærtegn.

Så er det blevet den første fredag i måneden og det er min tur til at dele lidt om, hvad Gud gør i mit liv - hvad han ligger i mit hjerte.

Jeg håber i har haft en måned, hvor taknemmelighed har fyldt og fået lov til at forvandle jeres hjerter.

Denne fredag har jeg lyst at dele mit efterår med jer. Jeg har nemligt et helt særligt efterår i år. Jeg er begyndt at cykeltræne. Mine cykelture er til stor velsignelse for mig. På en af mine ture i begyndelsen af efteråret gav Gud mig et billede af ham og hans virken i mit liv.

Et billede, som sidenhen er vokset og har fået flere og flere nuancer. Det billede har jeg lyst til at dele med jer og håber det kan velsigne jeres efterår på samme måde som det har velsignet mit.

Jeg ser Gud i naturen på mange måder. Den viser mig at Gud skaber godt, Gud er vild, Gud er kreativ, Gud er almægtig, Gud elsker mig fordi han skaber noget så smukt og detaljefuldt så jeg kan nyde det. Guds væsen og fingeraftryk er overalt i naturen.

I år er han også i efteråret.

Jeg har altid elsket efteråret. Af en eller anden grund får jeg altid mere energi og bliver mere glad. Naturen bliver på en eller anden måde vild og det smitter af på mig. Man kan vel sige at efterår for mig er, hvad andre oplever om foråret. Derfor er det helt fantastisk at Gud giver det en ekstra dimension for mig.

Efteråret er en proces, hvor ting de dør. Eksempelvis dør bladende lige så stille og falder af træerne. Hvad jeg elsker ved denne proces er at Gud gør denne proces smuk. Han giver det farver og detaljer. Han lader det tage sin tid og fylder det med vind og vildskab. Det er en proces han bestemt ikke har været ligeglad med, men som han har skabt helt unik. Gud viser mig en side af ham selv her. I min vandring om at lære at tro på og stille mig i den Gud siger jeg er, oplever jeg ofte at noget i mig skal dø. Noget i mit kød jeg må give slip på og lade dø. Det kan virke meget skræmmende og forfærdeligt. Men Gud viser mig noget andet her. Det er en proces, hvor han er meget nærværende. Det er en proces han fylder med farver. Det er en proces, hvor noget må dø og måske også ligge i hi en vinter, men der spirer noget ny op - han giver mig et løfte om forår og sommer. Denne proces er for Gud unik og det er fantastisk at få lov til at se på den med Guds øjne.

Nogen vil måske tænke: Når jeg ser ud lige nu er efteråret rimelig trist, koldt og kedeligt.

Her viser Gud mig noget andet... For ja efterår kan være trist, koldt og kedeligt, men  

jeg kan kigge ud på efteråret og se regn, vind og helt få lyst til at blive hjemme. Men hvis jeg kigger ud af vinduet en dag, hvor solen skinner så ser jeg noget helt andet. Så træder farverne frem. Farverne er der altid, men nogen gange vil de synes væk, men lader vi Guds lys træde frem vil vi se noget helt andet. Så vil vi se en verden vi får lyst til at træde ud i. Slås i bladende, gå ture, snuse duften af muld og kastanjer ind, blive blæst igennem og mærke kulden knibe i kinderne. - Ih hvor jeg elsker det.

 Dette har givet mig mod på efterårene i mit liv. Gud tilbyder mig en anden virkelighed. En virkelighed, hvor han skriver min historie. En historie, som har løftet om sommer. Jeg har haft mange ting i mit liv, som skulle dø. Tanker om mig selv, som har bundet mig, følelser som jeg ikke har kunne styre, ord der har gjort ondt og kødet i mig som altid vil mig selv først. Ting, hvor jeg har set Guds løfte om sommer bære frugt. Hvor Gud har vist mig hvem jeg er i ham og givet mig frihed. Gud har vist mig at jeg kan have tillid til ham. Han er en god Gud, der vil mig det godt. Så når han peger på noget i mit liv der skal dø. Har jeg tillid til ham og de løfter han giver mig i det. Tillid til han vil mig det godt.

I min overskrift for dette indlæg har jeg skrevet: en brudgoms kærtegn.

Det har jeg gjort fordi jeg oplever at dette billede viser mig den side af Gud som er min brudgom. Hvor han på en helt særlig og fin måde viser mig et smukt univers der kan gøre ondt, men som er fyldt med eventyr, smukke billeder og som leder mig et godt sted hen. En vandring, hvor han er helt særlig nærværende, med sin kærlighed. Han er tålmodig når det tager tid, han kender timingen for tingene, han giver mig styrke når det er svær, han trøster mig når det gør ondt og mest af alt så elsker han mig lige meget hvad. Det er ud fra den kærlighed jeg kan handle. Det giver mig mod og lyst til at kæmpe. Gud er ved min side helt vejen, med hans mængde af farver og fantasi. Med hans kærlige hånd, der guider mig på vej. Jeg byder efterårene velkommen og glæder mig til at Gud skal skrive flere historier i mit liv. 

Rebekka Kjær Væggemose