torsdag den 12. december 2013

Tak for sidst

Kære kvinder.

Det er nu godt en måned siden at vi var sammen til kvindekonferencen i Aarhus. Det var for mig en rigtig god konference, hvor jeg virkelig oplevede at Gud var til stede og rørte ved vores hjerter.
Jeg blev fyldt med glæde fredag, da de rammer som teamet omkring konferencen havde skabt, begyndte at blive fyldt af alle jer kvinder som deltog på konferencen. Det er en ubeskrivelig stemning der skabes hvor 200 kvinder er samlet på samme sted. Jeg vil dele et par af de tanker med jer, som jeg gjorde mig i forbindelse med konferencen.

Jeg oplevede at der i forhold til det at træde ind foran Guds trone, var en særlig ydmyghed og sårbarhed ifht. Gud og hinanden, som måske er særligt kendetegnende for kvinder. Men samtidig oplevede jeg også en styrke, som gav med en særlig tro for det som Gud vil ved vores land, igennem os! Gud er en god Gud, og han elsker os. Vi får lov til at leve i en tæt relation med ham - Kongernes konge - vi får lov at "Gå med Gud".
Det er mit ønske og håb, at I der deltog på konferencen fik et møde med Gud, og oplevede at få noget med hjem derfra. Jeg håber at I oplevede inspirerende seminarer, udfordrende og opmuntrende taler, at I blev fyldt på åndeligt, og at I i et døgn oplevede at være i følgeskab med andre kvinder.

"Gå med Gud" var temaet for årets konference, og er et tema som kræver af os at vi lever med Gud i aktivt discipelskab for at det giver mening.
Vores vandring med Gud er individuel for os og vil hele tiden ændre sig. Så mit spørgsmål og udfordring til dig er, at reflektere over hvordan dit liv med Gud lige pt. ser ud? Overvej også om der er noget du vil ønske var anderledes, og hvad du kan gøre for at din relation til Gud udvikles?
Hvor leder Gud dig hen? - hvilken vej har han lyst til at gå sammen med dig?

Husk at du kan følge med i hvad der sker i Women's reboot her på bloggen, og på vores Facebookside.

Guds fred og en velsignet juletid til dig og dine.

På vegne af Women's Reboot
Ann-britt Follmann







mandag den 18. november 2013

Kvindekonference 2013


Så er der billeder!
Tusind tak til alle jer som deltog - eller på anden måde bakkede op omkring Women's reboot konferencen 2013. Lokalerne på Mjølnersvej var i to døgn fyldt op med smil, helligånd, glade kvinder, gode historier, inspiration, lovsang - og vi kunne blive ved:) 
Vi er Gud evig taknemlig for den overvældende succes - og glæder os allerede til næste gang vi ses!

mvh.
Teamet bag konferencen

















Fotos af Jonas Frank - http://www.jonasfrank.com

lørdag den 26. oktober 2013

Kvinder, vær et lys i verden!

Kvindekonferencen 2013 lakker mod enden. Sara Laadal, drivkraften bag den her konference, har indtaget scenen for at give afslutningstalen. Hun begynder med at læse fra Efeserbrevet, kap. 5. 

Nogle gange kan vi være lidt selektive i hvordan vi læser biblen, fordi vejledningen i biblen nogle gange kan virke restriktiv og indskrænkende. I salme 119 der skriver David stolpe op og stolpe ned om hvordan han bare elsker Guds lov. Det er lidt lige som med færdselsloven. Man kan opleve at nogen udefra bestemmer hvordan man skal køre. 



Gud ønsker at vi skal i mål. Det er derfor at vejskiltene står tydeligt ude ved vejen og ikke skjult bag træer osv. Nogle gange skal man sænke farten før et skarpt sving. Og der er en fartgrænse, fordi det har noget med sikkerhed at gøre. 

Historisk set har det faktisk været ret attraktivt at være en kristen kvinde, fordi kvinder inden for kristne kredse havde det væsentligt bedre end kvinder uden for kristne kredse. 

Engang var det naturligt og udbredt at slå pigebørn og handikappede ihjel efter fødslen. Derfor fandt i gamle tider ofte kun en datter i familien. I Athen har man også fundet ud af at kvinder blev set ned på og de skulle opfattes som et barn uanset hvor gamle de var. Samtidig var kvinden mandens ejendel og hvis han ønskede det, kunne han let skaffe sig af med hende, hvorimod en kvinde skulle have en mand, fx hendes far, til at tale sin sag for sig, hvis hun ønskede at blive skilt. 

I Sparta var det lidt anderledes. Her var der et lille overtal af kvinder, fordi der var høj dødelighed blandt drengebørn. Kvinderne i Sparta havde deres egne ejendele og de styrede hjemmet, mens mændene var i krig. De blev sjældent gift før de var 20 og kunne klæde sig som de ville og gik hen hvor de ville. Reglerne for skilsmisse var de samme for mænd og kvinder. 

Da kristendommen blev indført i det græsk-romerske rige begyndte det at lysne for kvinder generelt. Enker fik et frit valg til om de ville gifte sig igen og man begyndte at kunne leve som enlig. Paulus ligestillede alle. Alle har værdi. Han sagde er du gift, så er det fint. Er du ikke, så er det også fint. Gud ønsker at bruge dig uanset hvor du er, for høsten er stor og arbejderne få. 




Malala kæmper for uddannelse, fred og kvinder. Hun har skrevet en bog, der hedder "I am Malala", og er blevet nomineret til Nobelprisen. 

Kvinder, vi er halvdelen af verden og halvdelen af kirken. Vi er kaldet til at arbejde for Guds rige. Gud har kaldt dig ud af mørket og ind i lyset. 







Kvinder og seksualitet

Anna Margrethe Nebel er uddannet psykolog, parterapeut og konsulent hos Attractor. Hun skal tale om kvinder og seksualitet, og det er altså ikke bare for kvinder i parforhold. Det her seminar er et forsøg på at give os kvinder et redskab til at snakke om sex. 






En amerikansk forsker havde lavet et forsøg, hvor han havde sat mænd og kvinder til at se billeder af sex. Så havde man sat elektroder på dem, der hvor man måler om folk bliver ophidsede. Bagefter spurgte man dem om de var blevet ophidsede, og særligt kvinderne havde sagt at det var de slet ikke blevet. Men elektroderne afslørede det modsatte. Så kvinder kan altså have svært ved at snakke om sex.

Vores seksualitet består af mange fortællinger. De fortællinger kommer fra vores opvækst, vores uddannelse, de venner vi har, de kærester vi har haft eller har. Medierne sender hele tiden budskaber ud omkring hvad god seksualitet er - hvad vi skal gøre og hvad vi skal lade være med at gøre. Der er altså mange stemmer der taler ind i vores seksualitet om både skam, skyld, hvad man må og ikke må osv. Fx kan stemmen sige "Det er lidt tarveligt, at føle sig liderlig" eller "Det er vist ikke normalt ikke at have lyst til sex, men have det alligevel". 

På seminaret kommer det til at handle om: 
- Der findes to kvinde-arketyper, som bliver fremstillet i vores kultur og litteratur. 
- Et værktøj til at tale nogle af dine stemmer frem - hvad er din seksualitet rundet af. 

Historisk set findes der to arketyper: jomfruen og skøgen. Begge arketyper er karikaturer og stereotyper. Til jomfruen knytter sig en kønsløs kliche og til skøgen knytter der sig en seksuel kliche.  

Temaer for den kønsløse kliche:
- Seksualitet = sex = samleje
- Kroppen som et ubesmittet territorium
- En kvinde uden en mand er ikke rigtig en kvinde
- Fundamental hjælpeløshed - afhængighed af manden
- Lidelse romantiseres
- Dagdrømmerier om drømmeprinsen, den lykkelige slutning
- Mit moderkald er mit største kald
- Sex handler mest om at drage omsorg for min mands begær og lyst 
- Sex som en pligt - min krop som middel til min mands nydelse

Stemmer der taler ind i den kønsløse kliche: 
- Man skal helst ikke vide eller tale for meget om sex
- Når det er sket, er det sket og det kan aldrig gøres om!
- Svært at sige klart ja eller nej - vil hverken være afvisende eller for villig
- Jeg skal have mig en mand - så bliver alt godt

Temaer for den seksuelle kliche: 
- Kroppen som værende uden værdi - kan gå på omgang
- Kroppen som middel til at opnå noget fra en anden
- Begæret som utæmmeligt
- Kroppen kan lokkes i fordærv
- At være kvinde forpligter til bestemte ting
- Underkastelse/overherredømme/afhængighed
- "Superknaldet" - at blive den perfekte elskerinde der er med på det hele

Stemmer der taler ind i den seksuelle kliche: 
- På på med at være billig!
- Hvad vil de andre ikke tænke...
- Tæm begæret og lysten - få dig en hobby i stedet
- Jeg skal være på en bestemt måde og gøre noget bestemt for at få opmærksomhed
- "Hun er simpelthen så tyk/utiltrækkende/mega babser osv"
- Alle andre har megahot sex!
- Jeg fortjener ikke bedre...
- Når han opfører sig sådan er der ikke sex resten af måneden
- Jeg skal være med på det hele - ellers er der andre, der er
- Feminin rimer ikke på uafhængighed

I begge klicheer er der temaer som afhængighed, undskyldning, fremmedgørelse, usynlighed og anspændthed. Til dette er der alternativer at stræbe i mod: stolthed over sig selv og sin krop, valg - en dyb selvindsigt i forhold til hvad man vil være med til og ikke være med til, ansvar - når du tager ansvar for dine egne behov, sætter du din mand fri til at tage ansvar for sit eget behov, integration - integrer din seksualitet i din dagligdag og det du tør snakke om og fejring - dele erfaringer med hinanden og turde være åbne om det man kæmper med. 

Til slut gav Anna Margrethe os alle til opgave at skrive en positiv ting og en negativ ting eller løgn ud for nogle forskellige emner på et printet dokument. Emnerne var porno, kropsbillede, samfund, bibel/tro, forældre, barndomsvenner, ægtefælle/kæreste, venner og medier. Intention med det er at give os værktøj til at tale om de stemmer, vi hører i forbindelse med vores egen seksualitet. Se på det som en proces, og vær okay med at de er forskellige stemmer der er særligt fremhævet i nogle perioder af dit liv. Tør gå med hinanden og dele det med hinanden i den proces. 









Huddle - hvordan gør man?

Poul Nyborg er præst i Aarhus Valgmenighed - det har han været i godt 5 år - og er gift med Majbrit. Poul blev introduceret til huddles første gang i Sheffield for nogle år siden. Måden man bedst lærer om huddles er ved at gøre det. 

Det med at dele liv og snakke om biblen, er ikke noget nyt. Men det at gøre noget ved det, er egentlig det huddles er skabt til. Selv leder Poul tre huddles. Huddle er en discipelgruppe for ledere. Det betyder ikke, at man skal være leder for at være med eller starte en huddle, men i hvert fald i Aarhus Valgmenighed forstår man huddles, som et redskab til at oprejse og udvikle ledere. 



Det kan godt være udfordrende at invitere andre helt ind i sit liv, ligesom da Jesus inviterede disciplene den gang og i dag at følge efter ham. Det kan også godt være udfordrende at tage lederrollen på sig. 

Ved siden af at have nogle faste rammer for huddle, fx at man mødes hver 14. dag på et bestemt tidspunkt, kan det også være rigtig godt at tænke over hvordan man inviterer hinanden ind i sit liv på andre tidspunkter end blot der hvor huddle er aftalt. 

Et vigtigt værktøj er de tre I'er: information, innovation og immitation. I vores vestlige kultur er information og især innovation positive begreber, mens immitation bliver set ned på. Problemet er bare, at der kan være en rigtig stor læring i at se på hvordan andre gør. Immitation er derfor et nøgleord i en huddle. 

I en huddle prøver man at komme fra ydersiden ind på indersiden af de problemstillinger, medlemmerne af huddlen står med. Det kræver fortrolighed og at turde åbne op for ens sårbarhed. Til gengæld er det virkelig også der forandring kan ske. 

Moses er en bibelsk person, der var faktisk blev rådet af hans svigerfar til at starte en huddle. Ikke at de kaldte det det den gang, men princippet for det er det samme. I 2. Mosebog 18;21 står der: "Men du skal se dig om i hele folket efter dygtige, gudfrygtige og pålidelige mænd, som er ubestikkelige. Dem skal du sætte over folket som førere for enheder på tusind, hundrede, halvtreds og ti." 

Monty Roberts var en af de første hestehviskere. Hans far var også hestehvisker, og han opdrættede heste på en måde, hvor han skræmte hestene indtil de underlægger sig hestehviskeren. Men Monty studerede de vilde hestes adfærd og opdagede at måden at få en hest til frivilligt at underlægge sig, er ved skiftevis at invitere og udfordre. 


Jesus inviterede en gang alle med til fest. Da alle - både revl og krat - så udfordrede han dem og sagde, hvis ikke I hader jeres mor og far hver dag (sagt på en anden måde: hvis ikke du tager dit kors op hver dag), så er du mig ikke værdig. Jesus inviterer og udfordrer skiftevis. Og det princip gælder også i huddles. 

Den vekselvirkning mellem invitation og udfordring er vigtig. For hvis der ikke er nogen af delene er der blot død. Hvis der er høj invitation så bliver man åndelig doven. Hvis der modsat er høj udfordring resulterer det i stress og udbrændthed. Men i vekselvirkningen mellem invitation og udfordring bliver man udrustet. 

Vi reagerer alle sammen forskelligt på invitation og udfordring og der er også forskel på hvad vi er naturligt bedst til overfor andre mennesker. Når du finder ud af hvad du er bedst til, så brug det godt, men øv dig også i at gøre det andet. I en huddle er det vigtigt at sætte ord på det her. Især som leder, fordi det er rigtig godt, hvis lederen eller andre i huddlen har mandat til at udfordre dig. 

Hvor stor er en huddle? Jesus havde 12 i hans. Hvis man vil mødes en times tid, så kan det være fint med ca. 5. Men faktisk er det en erfaring, at det er bedst at mødes hver uge og gerne længere tid end en time. Det er godt at have en forventningsafstemning fra start, også i forhold til hvor lang tid man vil vandre sammen. 

En huddle kan godt have et specifikt fokus, fx profeti, hvor det ikke handler om alt mulig andet. Men det er altid godt at lære hinanden at kende i begyndelsen af huddlen, idet det giver et helhedsbillede af mennesket, som man kan tale ind i. 

Det vigtigste redskab i en huddle er at arbejde bevidst med kairos øjeblikke. Et kairosøjeblik handler om omvendelse og tro. Omvendelse betyder at begynde at tænke anderledes om noget og at tro betyder at man handler på en overbevisning. 

I bjergprædiken siger Jesus: "Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. v25 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. v26 Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. v27 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«"

Hvis man ikke handler på sin tro, ender det skidt. For at blive bevidst om at handle på sin tro, så kan kairos være et rigtig vigtigt redskab. Et kairosøjeblik består først af en observation, som man efterfølgende reflektere over. Det kan man så diskutere med andre, fx. en nær relation eller en med Gud. Gud taler gerne ind i det. Herefter er det vigtigt at lave en plan for hvordan man kan handle på det. Men hvis ikke man deler den plan med nogen, er der en stor chance for at det går galt igen. Derfor kan det være rigtig godt at have ansvarlighed inde over, simpelthen ved at man fortæller en anden person om det og at den person spørger til det. På den måde er der størst sandsynlighed for at udføre det. 

Spis Guds mad

Godmorgen - så er vi i gang igen! 

Her fra morgenstunden byder Sara Laadal og  Golriz Ghozati os velkommen og Helene leder dejlig lovsang, mens vi samler ind til Fødselsdagskompagniet



I Johannes evangeliet kap. 4 står der i vers 31: "Jesus sagde til dem: Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk."

At spise Guds mad er altså at gøre hans vilje. Der sker noget meget vigtigt, før vi indtager mad - det er appetitten. Man kan godt sige at livet er en stor buffet og der er rigtig mange anretninger til os. Når vi skal spise, så er det tit at Guds ret ikke lige synes, som den bedste ret. Det med at gøre Guds vilje kan være svært, og så nipper vi måske bare til det eller spiser uden at have lyst til det. Men det resulterer i, at vi får en lede ved at gøre Guds vilje, fordi det er blevet for "klamt". Eller vi nipper til det en gang hver anden måned, og så synes vi måske det smager dejligt, men det bliver ikke til mere, fordi vi ikke har styr på appetitten. 

Prøv at overveje hvornår du sidst var i en situation, hvor du reagerede på en indskydelse. Hvad motiverede dig til at reagere i den situation?




Hanne vil eventyret med Gud. Det eventyr der kan ske lige rundt om hjørnet, fordi man indtager den mad, som er Guds vilje. Der findes ikke det med at leve to liv, selvom vi tit kommer til at leve sådan. Dagligdagslivet er livet med Gud. Det er der maden fra Gud bliver indtaget og det er der mine valg bliver defineret. 

Hold op med at rationalisere med Gud. Gud er almægtig og det er ham, der åbner dørene og definerer mulighederne. Du skal turde springe ud i det. 

På et tidspunkt skulle Hanne til USA og træne Mike Breen og hans team i at kommunikere. Det føltes skræmmende, fordi det virkelig er nogle dygtige mennesker, men Gud velsignede det. Vi skal lære at sætte barrene højt, fordi med Gud er der ingen grænser. Det handler ikke om at alt hvad du rører ved, skal blive en succes. Det er ikke et tegn på at du går med Gud. Det handler om at gå med Gud - det er målet. 

Dit liv har alt hvad der skal til for at blive et eventyr med Gud. At gå med Gud handler ikke bare om at opfylde de ti bud. Det handler om at opfylde Guds vilje. 

Hannes bøn for os er at vi ikke bare nipper til Guds mad, men at vi æder!










Din vandringskvinde


Så er kvindekonferencen med temaet Gå med Gud skudt i gang! Hvor er det dejligt og opmuntrende at se så mange skønne kvinder samlet på et sted.

Anne Mie Skak holdte åbningstalen. Hun lagde ud med at sige, at hun havde tre ting på sin dagsorden: 

1. En vandringskvinde – hvem er hun og hvordan definerer hun sig selv?

2. Hvad er det for en vej hun går på, og hvem bestemmer hvor hun går hen?

3. Hvordan har hun det, mens hun går der?

Anne Mie bad os om at lukke vores øjne og forestille os en vandringskvinde. Hvordan ser hun ud i dine øjne? Har hun en stav? Bærer hun på noget? Hvordan ser din vandringskvinde ud?



I Matt. 9 står der om hvordan høsten er stor, men arbejderne få. Der er 6 billioner mennesker i verden, så det er nemt at føle sig lille og være bange for at blive overset. Vores samfund i dag er enormt præget af den frygt. Frygt for at blive til ingenting. Derfor stræber vi hele tiden efter at blive til noget. At være noget eller have noget, fordi så må vi da blive set. Det skaber et pres, der kan komme indefra os selv, men også et pres udefra fra andre, der vil sætte vores dagsorden, for eksempel vores familie. Og endelig kan det også komme fra vores kultur. Er det et pres der også får lov at eksistere i vores kirker i dag?

Gud ser ikke hende vandringskvinden ud fra hvor smart hun er, hvad hun præsterer, hvor klog hun er osv. Men som hans elskede barn, som han ønsker at følges med. Ikke pga. noget hun gør. Men nogen gange er der nogen der i kirkens navn siger, at vi skal tage os sammen. Det er bare ikke nødvendigvis det Gud ønsker.

I jagten på anerkendelse kan vi miste blikket for hyrden. Nogen gange tror vi tror, at Gud kun ynkes over dem uden for kirken. Os der er i kirken - vi skal til gengæld bare tage os mere sammen, fordi vi kender jo sandheden og vejen, så det er bare om at komme i gang - ikke? Nej, Guds kærlighed og barmhjertighed gælder alle hans børn – både dem indenfor og udenfor kirken.

Men hvordan kommer vi så ud af den onde cirkel, hvor vi forsøger at skabe os selv i stedet for at have vores identitet i Gud? Der hvor disciplen Peter først rigtig oplever Guds kærlighed er der, hvor Jesus tilgiver ham efter han har fornægtet ham tre gange. I virkeligheden ser vi ofte først Guds krælighed, når vi giver op og holder op med at stræbe.

Nu ved vi hvem vandringskvinden er – hun er Guds barn. Men hvad er det for en vej hun går på og hvem bestemmer den?

Hvad er det for en vej hun går på, og hvem bestemmer hvor hun går hen?

Det der er smart, når man går sammen med Gud, som er meget visere og har det store overblik, er at så kan man lade ham styre retningen. Hvis du vil gå en god vej, så går du den vej, Gud leder dig. Gud leder os nogle gange af mærkelige stier. Men Guds høst er vigtig, og når han sætter dagsordenen, så er vi hans høstarbejder. Hvad er det så for nogle frugter Gud vil, vi skal høste? Hvorfor er det han siger, at der er meget at gøre? Det er åndens frugter vi skal høste, som der står om i Gal. 5. Det er kærlighed, glæde, fred, tålmodig, venlighed, mildhed, trofasthed og selvbeherskelse.

Man tænker ofte at høsten er mennesker. Men det er nok også mere end det. Jesus ynkes nok over vores flok eller skare, fordi der var alt for lidt kærlighed, tålmodighed, trofast osv. At gå Guds vej er at så, gøde og høste åndens frugter. Nogle gange tror vi, at det skal være meget fokuseret – at det er en bestemt nådegave, en bestemt kirke osv vi skal fokusere på, men arbejdet er stort, og det ligger lige for fødderne af os. Bare gå sammen med Jesus, så kan du høste rigets høst. Alle mennesker er på hans hjerte. 


Hold ud på vandringen

At vandre med Gud kan være fantastisk og give mening. Det behøver ikke være en tung og træls vandring. Men man kender godt billedet af en vandringskvinde, der slæber sig af sted og hele tiden skal holde pauser. Hvordan undgår man det? Hold for øje at vejen ender et godt sted. Guds vej ender altid et godt sted. Og så skal du turde tage nogle skridt: ”If you want to walk on water you have to come out of the boat”.

Vi kan godt arbejde meget med vores identitet og hvordan vores vision ser ud, men hvis vi ikke kommer afsted, ud af båden, så bliver det aldrig rigtig sjovt. Det kan skyldes frygt. Det kan også skyldes, at vores samfund er meget optaget af at være i balance. Og det er også godt at være i balance. Men det er også lidt kedeligt. Prøv at forestille dig at gå op til Paulus og sige ”Æh jeg synes du skal være lidt mere i balance”. Han ville nok bare svare ”Hvis du lige flytter dig, så har jeg lige en kirke at plante”.

Selvfølgelig skal vi passe på os selv. Og det er her din identitet bliver virkelig vigtig, for ellers kommer vi slet ikke afsted. Nogle gange skal man turde tage to skridt. For ellers bliver det for nemt at gå i stå. Det at turde gå med en ven, selvom man ikke rigtig har tid til det. Eller turde invitere naboens uvorne unger ind. Eller turde betale for nogen eller tilbyde noget, selvom det er upassende – fx. generøs gavmildhed. Eller turde gå med den indskydelse man får. Turde sige sit job op. Bryde op, fordi Gud kalder til noget større. Gud ejer hele verden og han er kreativ og han er spændende at gå med.

Efter denne tale om din vandringskvinde, citerede Anne Mie en sang af David Welander fra hjemlandstoner, der hedder "Jeg har vandret med Jesus i mørke og lys". 
Hovedessensen af sangen er at Jesus er trofast i dag som i går. 

Både før og efter talen ledte Arvid Asmussen og band os i lovsang til Gud. Her får I en af hans lovsange, som vi sang i aften, så selvom du måske sidder langt væk, kan du lovsynge sammen med os :)