Jeg glæder mig rigtig meget til juleaften. Faktisk har jeg
altid glædet mig både til juleaften og til selve julemåneden. Julegodter,
marcipan, julemænd, gaver, forventninger, overraskelser, pebernødder og kalenderlys
– glæderne er mange. Efter jeg har fået børn betyder julen noget helt særligt for
mig og måske endnu mere end den gjorde før. Jeg elsker at overraske min søn med
pakker fra julemanden i hans julestrømpe hver morgen. Og jeg elsker hans glæde
og forventning over pakkerne juleaften. Jeg elsker at bage pebernødder og
brunkager med ham. Jeg elsker, at det er okay at spise chokolade hver dag fra
sin julekalender. Alt dette er jo virkelig dejlige ting, som de fleste af os –
kristne såvel som ikke-kristne - nok forbinder med julen og ikke mindst hele
december måned.
Men når alt dette er sagt, så er det jeg glæder mig mest over
her op mod jul, at Jesus blev født. Et håb til os blev født – et budskab, som
vi desværre har så let ved at glemmer, da det bliver pakket ind i julepynt,
mad, familiesammenkomster, slik, julekalender osv…
Julen er jo nemlig fejringen af Jesu
fødsel. En fødsel der på én gang både
var menneskelig og guddommelig. WOW!
Jeg har det meste af mit liv
egentlig bare syntes, at juleevangeliet var en sød og lidt pudsig historie. En
højgravid pige på et æsel, som bliver nødt til at sove i en stald. Det er da
morsomt!
I juleevangeliet fortælles det, at Jesus blev født, mens hans mor, Maria og
hendes forlovede Josef var på rejse til Bethlehem. De var fattige, ugifte og
kom fra "udkants-Israel." Jesus blev født ind i en verden under meget
menneskelige forhold. Fuldstændig som mange andre er blevet det.
Samtidig fortælles det, at fødslen
var guddommelig. Maria og Josef fik besøg af hyrder, som fortalte, at himlen
over markerne blev fyldt af engle, som sang og forkyndte, at verdens frelser
var blevet født. Maria troede på hyrderne og gemte ordene i sit hjerte. Jesus
var altså både et virkeligt menneske og en virkelig Gud. Juleevangeliet
fortæller, at han er Marias søn og Guds søn.
At guds søn er kommet til verden ligesom os er for mig noget
af det mest guddommelige. Han var både menneske og Gud. Han forstår os
mennesker for han har selv været et menneske. Alligevel frelser han os, som Gud
fordi han er Gud.
Nu befinder jeg mig så i det land hvor Jesus blev født, men
også i et land, som ikke fejrer jul. Jeg bor i Israel, som er et jødisk land og
jøder anerkender ikke Jesus som messias. Alt dette var jeg godt klar over men
jeg var sikker på, at de jøder, som troede på Jesus, fejrede jul. Men nej, det
gør de ikke.
De messianske jøder kaldes ofte fejlagtigt for kristne jøder.
De tror på Jesus, som Messias, dog uden at være konverteret til kristendommen
og de forbliver etniske jøder. Det, at de stadig er jøder, er meget vigtigt for
dem. Jeg kom en dag til at kalde min veninde for kristen og hun rettede mig
prompte. Hun er en jøde, der tror på Jesus som Messias – men altså ikke en kristen.
For hende og mange andre jøder er der ikke noget mærkeligt i at bibeholde den
jødiske tro og samtidig tro på de kristne doktriner om Gud, Søn og Helligånden
(Treenigheden). For dem er Jesus jøde og Messias og hans guddommelighed modsiger
ikke den jødiske tro. Jesus var jøde, disciplene var jøder og størstedelen af
de første Jesustroende menigheder, bestod af jøder. De første kristne var altså
messianske jøder. Min veninde fortæller mig, at de ikke fejrer jul dels pga. de
stadig er jøder men også fordi, at det er en hedensk tradition, som de ikke
ønsker at følge.
Gennem tiderne har kristne i Guds navn været nogle af de
værste forfølgere af jøder og derfor er messianske jøder heller ikke meget for,
at blive sat i samme bås som øvrige ”kristne”.
Men jeg vil nu alligevel fejrer Jesus fødsel. Jeg vil give
mine børn gaver men jeg vil også fortælle dem om juleevangeliet og lærer dem om
hvorfor, at vi kristne fejrer det. Jeg vil spise julemad og hygge mig med min
familie juleaften. Og jeg glæder mig.
Glædelig jul
Laura Olin Nygaard