Uventet besøg

Hvem byder du indenfor i dit liv?

Kål kællingerne og Cykling

Ovenstående video er et friskt indspark i kampen om at gøre cykel sporten fri for doping. Derud over giver det en humoristisk grund til at servere kål i de små hjem. Tjek evt. dennne program række fra DR2 - "Kålkællingerne" som giver gode ideer til hvordan man kan servere kål på. Damerne er som en ekstra bonus iklædt super seje 50'er inspirerede kjoler i programmerne.
Tanken om at kål er noget med dårlig lugtende mave gasser og som værende svær at tilberede, gøres der op med i de to ovenstående situationer. Der bliver set positivt på kålen.

Nogen gange er det ganske gavnligt at anskue udfordringerne fra et andet perspektiv, for at kunne håndtere dem.
Ja, det kan være lette sagt end gjort! - men tænk så bare på kålen næste gang. Hvis den kan ændre image - så kan dine udfordringer også klares;)

Identitet

I en verden af så mange mennesker, forsvinder jeg, og kæmper mig frem for at prøve at finde min plads. Men hvorfor? Jeg har ikke forstået, at jeg er menneske og derfor allerede har en plads.

Jeg er mig, og jeg er vigtig. I dag i Danmark er de fleste klar over, at de er individer der har rettigheder. Alt fortæller mig, at jeg er et individ, for jeg skal hele tiden tage individuelle beslutninger i mit liv, om mit liv. Mennesket prøver at realisere sig selv og skille sig ud som enkelt individ fra mængden af individer. Min nationalitet, min familie, min uddannelse, mine evner fortæller mig, hvem jeg er. De mennesker jeg holder af, fortæller mig, at jeg er vigtig. Den Gud, jeg tror på, fortæller mig, at jeg er vigtig. Og det er jeg - og det er du. Helt unik, som ingen andre og aldeles vigtig! Det beder jeg dig have i baghovedet, når du læser det næste, jeg skriver.

Men er alle andre ikke også individer og dermed ligeså vigtige? De har bare nogle andre evner, en anden familie, et andet udseende.

Jeg er blevet udfordret på det sidste af at tænke: Hvorfor er det jeg tror, at min individualitet er noget særligt? Hvorfor er det jeg tror, at jeg er så meget vigtigere end alle andre? Mit liv, min familie, min karriere, mit job, min uddannelse, min SU, min lejlighed, mine venner, mit land.. Mig, mig, mig. Hvorfor tror jeg, at jeg har ret til en SU, når lille Naomi i Afrika ikke engang har ret til penge overhovedet? Hvordan kan jeg kræve, at jeg skal have ret til det ene og andet, mens mennesker i verden ikke har ret til det mest basale? Hvordan kan jeg tænke på mig selv, når andre har brug for hjælp? Hvordan kan jeg i det hele taget tillade mig at tænke nedladende om andre mennesker? Frygte dem, ophøje dem, foragte dem?

Nogle dumheder og fejl har større konsekvenser end andre. De valg vi tager, kan være mere eller mindre fornuftige, direkte dårlige eller gode. Nogle mennesker er klogere end andre. Nogle er født smukkere end andre, nogle med kraftigere knogler end andre. Men når alt det forsvinder, er vi jo bare mennesker, der står overfor hinanden. Som den noble men gale ridder Don Quixote siger til sin væbner: ”Alle bliver lige i graven”. Når vi dør har vi ingen maske, intet der kan dække os. Da er vi bare et menneske.

Det er som en familie. Mine forældre elsker mig. Men de elsker mine søskende ligeså meget, som de elsker mig. Jeg er speciel for dem, men det er mine søskende også. Derfor kan jeg ikke kræve af dem, at de skal elske mig mere eller værdsætte mig højere end mine søskende. Jeg må lære, at jeg er vigtig, men at de andre også er vigtige.

Hvis alle faktisk forstod denne sandhed, så ville alle være lige. Man ville ikke tillade sig at bagtale, fordømme, forkaste, svigte, være nedværdigende i det hele taget mod andre mennesker for, de er jo ligeså vigtige som mig! Når alt kommer til alt, hvem bestemmer så, at smukke mennesker eller kloge mennesker er bedre end de grimme og de dumme? Den lov er ikke sand. Når alt kommer til alt, er alle mennesker uanset omstændigheder, nationalitet, udseende osv. lige. For et menneske er en, der er blevet født, der lever og skal dø. Og hvis alle er mennesker, må vi jo høre under samme kategori- alle er individer, og alle individer er noget for sig, for ingen er ens. Altså, vi er alle individer og alle noget særligt! Måske skulle vi starte med at realisere denne sandhed? Se på andre som ligemænd – og kvinder! Vi er ikke bedre end nogen andre. Men vi er heller ikke dårligere end nogen andre. Vi er lige og kan se på os selv som lige overfor andre, hvilket vil gøre os, og alle andre, til frie mennesker.     

Af Katrine Lund

Monday

Hvad er mandag for dig?

Pas på dit hjerte

Vores hjerter er det vigtigste for Gud. Dit og mit. Vidste du det? Jeg glemmer det nogen gange og bliver mere optaget af alle de ting jeg skal gøre. Men jeg oplever Gud stopper mig op og leder mig til at kigge på mit hjerte og hvad der lever derinde. Er der frihed, glæde  og overgivelse? Eller frygt, bekymring og vrede? Hvad er herre over mit hjerte? Vores hjertets tilstand betyder uendelig meget for Gud.

 Jeg har igennem den sidste tid været optaget af, hvordan jeg passer på mit hjerte. Eller måske nærmere, hvordan Gud passer på det. Og jeg ser at han er trofast. Det kan nogen gange være svært for mig at give Gud lov til at være herre i mit liv. Jeg vil selv og jeg bliver ofte bundet af andre ting eller giver andre ting lov til at blive herre. Eksempelvis kan frygt eller bekymring hurtigt få overtaget. Men i min vandring med Gud oplever jeg ham gang på gang vise mig, hvad der lever i mit hjerte og han leder mig et nyt sted hen. Et sted med frihed og fred. Denne erfaring gør det nemmere og nemmere at give mig hen til ham og lade ham være herre. Af den årsag at jeg mærker det kan bære og det fører til uendelig meget frihed og glæde.

Jeg har lyst til at dele nogle enkelte måder for, hvordan jeg bevarer mit hjerte det rigtige sted -  nemlig hos Gud. Måder, hvor jeg passer på mit hjerte. Det hjerte som er så dyrebart for Gud.

1.    Tid med Gud.

Jeg har ikke altid været god til at være disciplineret i min tid med Gud. Jeg har altid snakket meget med ham, men ikke sat mig konkret ned hver dag og læst i hans ord. Men jeg er begyndt at opleve frugten af disciplin og ikke mindst frugten af at holde sandheden tæt ved mit hjerte – nemlig Guds ord. For tiden oplever jeg Gud taler meget igennem bibelen og jeg ser det blive til frugt i mit eget liv og andres. Der er kraft i hans sandhed og ord. Det er ikke altid en stor åndelig oplevelse, men det er som at drikke en virkelig god kop kaffe. Det giver mig liv og kraft til resten af dagen. Det gør at mit hjerte er blødt og tunet ind på Gud. Mit hjerte får et værn omkring sig af Guds ord og hans sandhed lever i mig i løbet af dagen. Det gør det nemmere for mig at lade ham være herre.

2.    Overgivelse

Sidste gang jeg skrev delte jeg noget fra en af mine cykelture, hvor jeg var ude i snestorm. Gud kom og forandrede mit perspektiv og det blev til et eventyr sammen med ham. Det var stadig hårdt, men Gud var sammen med mig i det og jeg blev fyldt med glæde, styrke, gåpåmod og liv. Dette er et andet sted jeg oplever at kunne passe på mit hjerte: i overgivelsen til ham. I tilliden til ham. At han har omsorg for mig og vil mig det godt. Dette er et centralt sted for mig i mit liv med Gud. Tillid og overgivelse. Det har været overskriften for mit liv igennem en del år. Først skulle jeg lære at have tillid til ham og at han vil mig det godt. Dernæst at overgive mig til ham. Det er stadig en vandring, som jeg falder i, men Gud er tålmodig og kommer kærligt og minder mig om det han har lært mig. Når der er modgang i mit liv, eller mit kød raser og vil have sin ret, eller når noget andet er blevet herre over mit hjerte og liv så er tilliden og overgivelse vigtigt. Det gør at jeg tør dele mine kampe med Gud og bede ham om at forandre mit hjerte. I tillid til at hans vej er den bedste. Det betyder ikke altid at jeg får min vilje eller at vejen ikke er hård, men det betyder at jeg går på Guds vej. En vej som er fyldt med fred, glæde, styrke, gåpåmod og liv. Den sande vej. 

3.    Gå med andre.

At vandre med andre er blevet enormt vigtigt for mig. Nogen gange kan jeg ikke selv gå eller, hvis eksempelvis frygten eller vreden er blevet herre og mit hjerte hårdt, så har jeg brug for, at kunne dele dette og be’ nogen om at gå sammen med mig. Bede sammen med mig. Jeg mødes en gang i ugen med to skønne kvinder og ber. Det har stået på i lidt over et år og jeg oplever ugentlig, hvor stor velsignelse det er at have to søstre ved min siden som jeg går med, kæmper sammen med, jubler med og hvor vi står i ansvarlighed overfor hinanden. Det er bare et af de steder jeg kan nævne, hvor det at gå sammen med nogen er til stor velsignelse og hjælp. Det er et sted, hvor Gud viser mig mit hjerte og leder mig et nyt sted hen.

For noget tid siden gav en af mine veninder mig et YouTube klip som hun ville jeg skulle se. Det handler om, hvordan man er sammen med Gud. Om det altid er mig på dagsorden eller om jeg husker også bare at spørge hvad der er i Guds hjerte. Hvad han ønsker at sige. Altså ikke altid hvad jeg vil høre – eller have svar ind i.

Det er mit næste skridt. Bare at være i nærheden af Guds hjerte og lære det bedre at kende. Er spændt på, hvor det leder mig hen. Det betyder ikke at jeg ikke kan give hvad der er i mit hjerte til Gud, men at jeg også må huske bare at lytte til min faders hjerte.

Jeg er ikke sikker på jeg ved, hvor jeg vil hen med disse ting andet end at sige til jer at jeres hjerter er vigtige for Gud og han er den bedste til at beskytte det..

Glædelig forår fra mig.  J

Af Rebekka Kjær Væggemose

Folkekirkens nødhjælp

På søndag d.10. Marts, er der indsamling til Folkekirkens nødhjælp.
Tjek på noedhjaelp.dk hvor du skal henvende dig for at være med.

"Du behøver ikke en grund for at hjælpe...."

Livet på stand by

" Det gælder om at acceptere, at man er i længsel efter noget mere, men ikke at falde i fælden og sætte livet på stand-by til man får det" Sådan sagde en veninde til mig i søndags efter kirke, mens vi sad på rækkerne og lige vendte livet, inden vi skulle videre.

Den sætning har fulgt mig ugen igennem, særligt når jeg har snakket med andre. Det er virkelig en fælde for os mennesker; at vente på, at livet bliver perfekt, før vi kan leve det. At vi planlægger og drømmer os frem til det tidspunkt, hvor vi har fået alt det vi ønskede os. Indtil da lader vi os nøje med en venteposition, og venter på at livet skal åbne sig, så vi kan leve det.

Jeg synes, der er en sandhed i citatet fra John Lennon: "Life is what happens to you while you're busy making other plans. " Livet kan ikke sættes på standby, så lev det, mens det sker. Men dens visdom er også en lille smule for billig, synes jeg. Vi skal bestemt passe på ikke kun at bruge energi på at  planlægge fremtiden og ikke få øje på nutiden. Alligevel kan det også blive en måde at lukke ned for ens egne og andres smerter, længsler og problemer, bare at fyre citatet af. Det er så nemt at sige til veninder, der sukker over at være single: "Den rigtige fyr kommer altid, når man mindst venter det. Jeg var nærmest holdt op med at lede, da jeg mødte Lars, og han var jo bare den helt rigtige for mig. Så bare slap af så går det hele." Og så har jeg lukket munden på hende, og affærdiget hendes længsel efter en livspartner. Så nemt. Og min hensigt er jo at give håb og opmuntring!

Selv kan jeg opleve det, når jeg taler om at være i længsel efter at blive en rigtig familie. At vi savner de to små, som kun var i maven i få måneder, og længes med smerte efter at blive rigtige forældre. Når venner og bekendte så siger, at vi bare skal slappe af, så forstår jeg godt, deres kærlige hensigt med at opmuntre os, og jeg værdsætter den. Samtidig har jeg virkelig brug for de steder, hvor jeg kan give den længsel plads. Det skal ikke være over det hele, men nogle steder skal længslen have lov til at være. For den fortæller mig noget meget vigtigt om, hvad jeg sætter pris på i livet, og hvordan jeg ønsker mit liv skal være. 

Der er mange ting, vi kan længes efter. Et parforhold, børn, en ny bil, et job, eller et fast job, drømmeuddannelsen, et hus, en bedre økonomi osv. I ved bedst selv, hvad I længes efter. Fælles for længslerne er, at de er to-sidede: På den ene side repræsenterer de, hvad vores hjerter virkelig sætter pris på og ønsker i vores liv. Længslen er ofte forbundet til et dybt behov for tryghed, kærlighed, muligheden for at kunne benytte sine evner, stabilitet. Alt sammen ting, som Gud selv har sagt er godt for mennesket. 

På den anden side kan længslerne blive vores sovepude, hvor vi luller os i søvn i smerten over det umødte behov. Så kan man sige til sig selv: "Når først jeg finder en mand vil jeg gå ind i en tjeneste, og så vil jeg være lykkelig. Men det kan jeg ikke blive, før jeg finder ham." Og når han så en gang kom kan man se tilbage på måske årevis, som man brugte på at vente. 

Så hvad er det jeg gerne vil sige? Jo min venindes sætning gjorde noget godt for mig, fordi hun accepterede og rummede min længsel, men at hun samtidig opmuntrede og udfordrede mig til ikke at sætte livet på stand by. Hvis vi kan være den slags veninder for hinanden, så er vi kommet et godt stykke af vejen. Samtidig er det slet ikke alle, der skal indvies i hvad vores dybeste længsler er. Find de steder, hvor din længsel kan få plads og du kan give ro til at være i den og se på, hvad den fortæller dig.  Og husk, at længsler aldrig bliver opfyldt på den måde, hvor alt bliver godt, så lev hele tiden. Ikke noget med at vente på, at alt skal falde på plads. Og når der er længsler og drømme, der må udskydes, så lev på trods. Fx sover vi længe hver lørdag for tiden, og fortæller det storsmilende til alle vores venner med børn i kirken om søndagen. For selv om vores længsel er stærk, så glæder vi os over det vi kan nu, som ikke kan lade sig gøre, når længslen bliver opfyldt. 

I Filliperbrevet kapitel 4, er nogle af mine yndlingsvers i bibelen og dem vil jeg slutte det her indlæg med. Utroligt hvordan to vers kan rumme alt det, jeg gerne ville sige: 

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.v7  Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Glædelig fredag!
Krista Korsholm Bojesen