At holde jul et sted de ikke fejrer jul.

Jeg glæder mig rigtig meget til juleaften. Faktisk har jeg altid glædet mig både til juleaften og til selve julemåneden. Julegodter, marcipan, julemænd, gaver, forventninger, overraskelser, pebernødder og kalenderlys – glæderne er mange. Efter jeg har fået børn betyder julen noget helt særligt for mig og måske endnu mere end den gjorde før. Jeg elsker at overraske min søn med pakker fra julemanden i hans julestrømpe hver morgen. Og jeg elsker hans glæde og forventning over pakkerne juleaften. Jeg elsker at bage pebernødder og brunkager med ham. Jeg elsker, at det er okay at spise chokolade hver dag fra sin julekalender. Alt dette er jo virkelig dejlige ting, som de fleste af os – kristne såvel som ikke-kristne - nok forbinder med julen og ikke mindst hele december måned.

Men når alt dette er sagt, så er det jeg glæder mig mest over her op mod jul, at Jesus blev født. Et håb til os blev født – et budskab, som vi desværre har så let ved at glemmer, da det bliver pakket ind i julepynt, mad, familiesammenkomster, slik, julekalender osv…

Julen er jo nemlig fejringen af Jesu fødsel.  En fødsel der på én gang både var menneskelig og guddommelig. WOW!

Jeg har det meste af mit liv egentlig bare syntes, at juleevangeliet var en sød og lidt pudsig historie. En højgravid pige på et æsel, som bliver nødt til at sove i en stald. Det er da morsomt!

I juleevangeliet fortælles det, at Jesus blev født, mens hans mor, Maria og hendes forlovede Josef var på rejse til Bethlehem. De var fattige, ugifte og kom fra "udkants-Israel." Jesus blev født ind i en verden under meget menneskelige forhold. Fuldstændig som mange andre er blevet det.

Samtidig fortælles det, at fødslen var guddommelig. Maria og Josef fik besøg af hyrder, som fortalte, at himlen over markerne blev fyldt af engle, som sang og forkyndte, at verdens frelser var blevet født. Maria troede på hyrderne og gemte ordene i sit hjerte. Jesus var altså både et virkeligt menneske og en virkelig Gud. Juleevangeliet fortæller, at han er Marias søn og Guds søn.

At guds søn er kommet til verden ligesom os er for mig noget af det mest guddommelige. Han var både menneske og Gud. Han forstår os mennesker for han har selv været et menneske. Alligevel frelser han os, som Gud fordi han er Gud.

Nu befinder jeg mig så i det land hvor Jesus blev født, men også i et land, som ikke fejrer jul. Jeg bor i Israel, som er et jødisk land og jøder anerkender ikke Jesus som messias. Alt dette var jeg godt klar over men jeg var sikker på, at de jøder, som troede på Jesus, fejrede jul. Men nej, det gør de ikke.

De messianske jøder kaldes ofte fejlagtigt for kristne jøder. De tror på Jesus, som Messias, dog uden at være konverteret til kristendommen og de forbliver etniske jøder. Det, at de stadig er jøder, er meget vigtigt for dem. Jeg kom en dag til at kalde min veninde for kristen og hun rettede mig prompte. Hun er en jøde, der tror på Jesus som Messias – men altså ikke en kristen. For hende og mange andre jøder er der ikke noget mærkeligt i at bibeholde den jødiske tro og samtidig tro på de kristne doktriner om Gud, Søn og Helligånden (Treenigheden). For dem er Jesus jøde og Messias og hans guddommelighed modsiger ikke den jødiske tro. Jesus var jøde, disciplene var jøder og størstedelen af de første Jesustroende menigheder, bestod af jøder. De første kristne var altså messianske jøder. Min veninde fortæller mig, at de ikke fejrer jul dels pga. de stadig er jøder men også fordi, at det er en hedensk tradition, som de ikke ønsker at følge.

Gennem tiderne har kristne i Guds navn været nogle af de værste forfølgere af jøder og derfor er messianske jøder heller ikke meget for, at blive sat i samme bås som øvrige ”kristne”.

Men jeg vil nu alligevel fejrer Jesus fødsel. Jeg vil give mine børn gaver men jeg vil også fortælle dem om juleevangeliet og lærer dem om hvorfor, at vi kristne fejrer det. Jeg vil spise julemad og hygge mig med min familie juleaften. Og jeg glæder mig.

Glædelig jul

Laura Olin Nygaard