Hej
alle sammen. Så er tiden kommet til, at jeg skal komme med endnu et indlæg i
bloggen. Hvordan er det gået med min udfordring om at lade Gud gøre jeres
hjerter bløde? Vil elske at høre nogle historier.
I
Filipperbrevet 4, 4 - 7 står der:
Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter:
Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær
ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i
bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare
jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.
Det
er nogle vers som Gud har mindet mig om inden for den sidste tid. Hvilken frugt
der er i at sige Gud tak. Så det har jeg lyst til at dele med jer.
Jeg
er i en periode lige nu, hvor jeg synes der er mange ting at tage stilling til
og finde ud af. Særligt er TID en faktor som er svær for mig at finde ud af.
Hvordan lever jeg ansvarligt med den tid der er givet mig? I disse overvejelse
sniger bekymringer sig hurtigt ind. Særligt bekymringer for, om jeg nu for
givet mig selv den tid jeg har brug for. Har Simon (min mand) og jeg nok tid
sammen? Bekymringer om vi lever ansvarligt økonomisk, hvad fremtiden i studiet
bringer, bruger jeg min tid godt nok i forhold til Gud, hører jeg efter hvad
han siger eller lytter jeg til mit eget kød? Ja tankerne kan flyve rundt...
For
et par uger siden var jeg ude og gå en tur ved en strand, mens jeg hørte en af
Poul Nyborgs (præst i århus valgmenighed) prædikener om økonomi. Det er iøvrigt
en fantastisk prædikenserie, som kan høres som podcast.
Men
her mødte Gud mig og mindede mig om noget: At jeg ikke behøver bekymre mig. Gud
sørger for mig. Gud er en god Gud, som har hånd om mig og vil give mig det jeg
trænger til. Det vidste jeg i forvejen, men havde brug for at Gud kom og
mindede mig om. At jeg ingenting har at frygte. Beslutningerne, som skal tages
er der stadig, men når jeg er hos Gud kan jeg tage dem i større frihed - han
vil søger for mig.
Efter
prædiken var slut mindede helligånden mig om at høre lovsang. Så det gjorde
jeg, hvilket resulterede i at jeg dansede rundt på stranden og sang højt til
den lovsang jeg havde i ørene. Det var fantastisk. Jeg dansede helt fri og
fuldt af glæde fordi jeg har en far i himlen som sørger for. Som vil mig det
godt. Det er ikke sikkert han giver mig det jeg selv tænker jeg har brug for,
men en ting kan jeg være sikker på: han vil give mig det jeg trænger til fordi
han elsker mig.
Det
er blandet andet det jeg oplever Gud fortæller mig i Fil. 4, 4 - 7: I
taksigelse vil Gud forvandle mit hjerte og tanker og fylde dem med Guds fred.
Wow...
Så
min opmuntring til jer denne fredag er at begynde jeres dag med tak eller når i
mærker bekymringerne tynger sig på, så be Gud om at vise jer, hvad i har at
sige tak for.
Dette sted er en kærlighedserklæring fra Gud.
Det er et løfte, som jeg synes er helt fantastisk.
Ha
en dejlig weekend alle sammen...
Rebekka Kjær Væggemose
Ingen kommentarer:
Send en kommentar