Enhver sejr starter med en beslutning

 Jeg havde løbet 6 kvindeløb og 1 halvmaraton, da jeg ved midnatstid nytårsaften 2011 proklamerede, at jeg i 2012 ville løbe et maraton. Egentlig havde jeg tidligere svoret, at jeg i hvert fald aldrig i livet skulle løbe et maraton. Den slags er jo ufornuftigt og en ren nedbrydning af kroppen! Når jeg ændrede mening, skyldtes det allermest, at jeg ville udfordre mig selv. Jeg havde lyst til at sætte mig et konkret - udfordrende - mål, og jeg ville arbejde hårdt for at nå det. 

I juni begyndte jeg på et 16-ugers marathon-træningsprogram, som skulle gøre mig klar til H.C. Andersen Marathon i Odense 23. september. For mig var det en uundværlig hjælp at sætte løbetræningen i kalenderen på lige fod med arbejde og andre forpligtelser. Punktligheden har indimellem betydet træning i mørke samt vejrforhold, der spændte fra silende regn til 30 graders varme.

Beslutningen kommer først

Jeg har erfaret, at den største beslutning for mig ikke har ligget i selve træningen op til maraton, men i det øjeblik jeg besluttede at ville løbe et maraton. Da jeg først havde truffet den beslutning, stillede jeg ikke spørgsmålstegn ved, om det nu var nødvendigt at skulle trække i løbeskoene, når jeg var træt, og det regnede udenfor. Beslutningen var ligesom taget på forhånd, så der var ingen grund til at føre diskussioner med mig selv på det punkt.

At løbe et maraton handler om vilje, udholdenhed, korrekt disponering og – ikke mindst – beslutning. Selve beslutningen om at løbe maraton, tog jeg nok først og fremmest, fordi jeg ønskede at få en erfaring af, at jeg var i stand til at sætte mig et mål og gennemføre det. Jeg har i tidens løb sat mange mål, som jeg har følt, at jeg mislykkedes med, og jeg ønskede at bevise over for mig selv, at jeg godt kunne nå det mål, jeg satte mig for.

Jeg tror, det er nødvendigt for os alle indimellem at opleve, at vi lykkes med noget. I modsætning til så mange andre ting i livet er et maraton et dejligt konkret mål at sætte sig. Målet var at gennemføre – og det var et ekstra ønske for mig at kunne gøre det på en bestemt tid. Begge dele lykkedes.

Løb på trods

Da jeg én uge inden mit maraton lå syg med en irriterende halsinfektion og en helt udmattet krop, tænkte jeg ganske vist på, om skæbnen var imod mig. Men jeg nåede at blive rask til den store dag, og til trods for kun 4 timers søvn natten forinden (man kan være meget spændt inden et maraton!), gik alting som planlagt. Jeg undgik den berømte mur, som mange taler om, at man kan møde efter 30 km. Til gengæld begyndte jeg at få smerter i benene fra 25 km. Dog ikke i en sådan grad, at jeg ikke kunne bevæge mig fremad i det planlagte tempo. Jeg lærte at ignorere smerten og løbe på trods. For jeg havde jo taget en beslutning!

Få skilte er så fantastiske at passere som 40, 41 og 42 km-skiltene i et maraton. Da jeg nåede målstregen, føltes det som en kæmpe sejr, og målstregen var ikke bare målet for de 42,195 km, som jeg havde tilbagelagt i ét træk denne dag, men det var målet for de mange flere kilometer, som var lagret i mine ben op til selve maratonløbet. Alt sammen var resultatet af en beslutning…

Min teori er, at enhver sejr i livet starter med en beslutning. Fra beslutningen er taget, til målet er nået, oplever vi op- og nedture, modvind og medvind, men hvis vi holder ud, når vi målet. Og det starter alt sammen med en beslutning.

Heidi Graugaard Nielsen