Som jeg skrev en onsdag for ikke så lang tid siden, har jeg fået en ny bibel og er gået på opdagelse i den. Det kan virkelig anbefales at give sig tid til at læse på ny.
Efter Ruths bog er jeg så gået i gang med første samuels bog. Den starter med historien om, hvordan Samuel kom til verden.
Elkana var gift med to kvinder, Peninna og Hanna. Peninna havde børn, men Hanna havde ingen. Og Hanna led under sin barnløshed. Hvert år rejste familien til templet for at ofre, og et år gik Hanna op til templet for at bede til Gud. Hun lovede ham, at hun ville give ham barnet tilbage, hvis hun bare fik et. Hun blev gravid og fødte en søn, som blev til profeten Samuel.
Det er historien kort fortalt. Det, der greb mig, er Hannas logik omkring verden. Da hun er i templet for at bede om et barn, græder hun og præsten tror, hun er fuld. Han siger noget til hende, og hun svarer ham, at hun ikke er fuld, men i nød. Hun siger sætningen: "Jeg bad, fordi jeg er ulykkelig." Hannas logik går altså på, at når hun er ulykkelig, så beder hun. Det er selve forklaringen på både bønnen og hendes opførsel.
Senere i historien er hun i templet for at aflevere sin søn til præsten, så drengen kan bo der og tjene Gud. Sammen med præsten synger hun en lovsang og den starter sådan her: "Jeg fryder mig over dig, Herre. Du har gjort mig glad." Helt enkelt. Gud har gjort hende glad og derfor fryder hun sig over ham.
Jeg elsker, hvordan følelser og Gudsforhold hænger sammen i denne historie. Ulykke er lig med at bede til Gud om hjælp. Lykke er lig med at lovprise Gud.
Men det allerbedste ved historien er lige midt mellem de to punkter. Da Hanna har fået sin søn, taler hun med sin mand om sine planer om at skulle aflevere ham til templet. Hun fortæller, at planen er at han skal bo hos hende, indtil han er vænnet fra, og så skal han til templet og bo. Elkana svarer: "Bliv du her og pas på drengen. Og må Herren hjælpe dig til at holde dit løfte." Grunden til ,at jeg elsker dette sted, er det ulige forhold mellem Gud og mennesker. Hanna har på sin vis slået en handel af med Gud: Giv mig et barn, så vil jeg give ham til din tjeneste. Så har de hver sin del af aftalen at opretholde. Og Gud giver barnet, så nu skal Hanna stå ved sin del af aftalen.
HELDIGVIS er det ikke sådan så vores løfter vejer lige så tungt som Guds. Eller at vi kan slå fair aftaler af med ham. Nej Gud er altid den store, og den kærlige, og det er helt logisk også at hente hjælp hos ham til at holde et løfte, som man gav til ham.
Så god weekend. Nyd den! Og lån eventuelt lidt af Hannas logik.
Krista Korsholm Bojesen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar