fredag den 22. februar 2013

Undervisning - når det passer dig

Det er tit jeg hører folk, efterspørge god undervisning og møder at tage til som kan inspirere og undervise os. Så derfor har jeg valgt i dag at bruge bloggen til at gøre opmærksom på en kæmpe ressource, der ligger tilgængeligt for alle. På Dansk Oases hjemmeside under ressourcer ligger der masser af både videoer og lydfiler af møder og seminarer.
Passionerede mennesker har optaget denne undervisning til os, så vi kan høre og se den i vores hjem, når vi går tur, som oplæg til en celleaften osv.
Næsten lige meget hvad din længsel eller mangel er, kan du finde noget derinde. Hvis du trænger til god bibelundervisning anbefales Scott McKnigths bibeltimer. Trænger du til inputs til troen på din arbejdsplads kan du se formiddagsmødet med Birger Nygaard.
Har du brug for indspark til at leve som familie med Gud så er der seminarer om det i lydfilerne fra Sommeroase 2011.
Trænger du til at høre om økonomi og forvaltning af det, så har Womens Reboot et seminar liggende af MariannDalgaard.
Der er så mange gode input, undervisninger, bibeltimer, som alle peger på Gud.
Så det er bare med at komme i gang med at finde det, som du har brug for at høre eller se. Det er fuldkommen gratis, så der er slet ingen minusser :)
http://danskoase.dk/index.php?id=1066

Glædelig fredag!
Af Krista Korsholm Bojesen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar