Det med at dele liv og snakke om biblen, er ikke noget nyt. Men det at gøre noget ved det, er egentlig det huddles er skabt til. Selv leder Poul tre huddles. Huddle er en discipelgruppe for ledere. Det betyder ikke, at man skal være leder for at være med eller starte en huddle, men i hvert fald i Aarhus Valgmenighed forstår man huddles, som et redskab til at oprejse og udvikle ledere.
Det kan godt være udfordrende at invitere andre helt ind i sit liv, ligesom da Jesus inviterede disciplene den gang og i dag at følge efter ham. Det kan også godt være udfordrende at tage lederrollen på sig.
Ved siden af at have nogle faste rammer for huddle, fx at man mødes hver 14. dag på et bestemt tidspunkt, kan det også være rigtig godt at tænke over hvordan man inviterer hinanden ind i sit liv på andre tidspunkter end blot der hvor huddle er aftalt.
Et vigtigt værktøj er de tre I'er: information, innovation og immitation. I vores vestlige kultur er information og især innovation positive begreber, mens immitation bliver set ned på. Problemet er bare, at der kan være en rigtig stor læring i at se på hvordan andre gør. Immitation er derfor et nøgleord i en huddle.
I en huddle prøver man at komme fra ydersiden ind på indersiden af de problemstillinger, medlemmerne af huddlen står med. Det kræver fortrolighed og at turde åbne op for ens sårbarhed. Til gengæld er det virkelig også der forandring kan ske.
Moses er en bibelsk person, der var faktisk blev rådet af hans svigerfar til at starte en huddle. Ikke at de kaldte det det den gang, men princippet for det er det samme. I 2. Mosebog 18;21 står der: "Men du skal se dig om i hele folket efter dygtige, gudfrygtige og pålidelige mænd, som er ubestikkelige. Dem skal du sætte over folket som førere for enheder på tusind, hundrede, halvtreds og ti."
Monty Roberts var en af de første hestehviskere. Hans far var også hestehvisker, og han opdrættede heste på en måde, hvor han skræmte hestene indtil de underlægger sig hestehviskeren. Men Monty studerede de vilde hestes adfærd og opdagede at måden at få en hest til frivilligt at underlægge sig, er ved skiftevis at invitere og udfordre.
Jesus inviterede en gang alle med til fest. Da alle - både revl og krat - så udfordrede han dem og sagde, hvis ikke I hader jeres mor og far hver dag (sagt på en anden måde: hvis ikke du tager dit kors op hver dag), så er du mig ikke værdig. Jesus inviterer og udfordrer skiftevis. Og det princip gælder også i huddles.
Den vekselvirkning mellem invitation og udfordring er vigtig. For hvis der ikke er nogen af delene er der blot død. Hvis der er høj invitation så bliver man åndelig doven. Hvis der modsat er høj udfordring resulterer det i stress og udbrændthed. Men i vekselvirkningen mellem invitation og udfordring bliver man udrustet.
Vi reagerer alle sammen forskelligt på invitation og udfordring og der er også forskel på hvad vi er naturligt bedst til overfor andre mennesker. Når du finder ud af hvad du er bedst til, så brug det godt, men øv dig også i at gøre det andet. I en huddle er det vigtigt at sætte ord på det her. Især som leder, fordi det er rigtig godt, hvis lederen eller andre i huddlen har mandat til at udfordre dig.
Hvor stor er en huddle? Jesus havde 12 i hans. Hvis man vil mødes en times tid, så kan det være fint med ca. 5. Men faktisk er det en erfaring, at det er bedst at mødes hver uge og gerne længere tid end en time. Det er godt at have en forventningsafstemning fra start, også i forhold til hvor lang tid man vil vandre sammen.
En huddle kan godt have et specifikt fokus, fx profeti, hvor det ikke handler om alt mulig andet. Men det er altid godt at lære hinanden at kende i begyndelsen af huddlen, idet det giver et helhedsbillede af mennesket, som man kan tale ind i.
Det vigtigste redskab i en huddle er at arbejde bevidst med kairos øjeblikke. Et kairosøjeblik handler om omvendelse og tro. Omvendelse betyder at begynde at tænke anderledes om noget og at tro betyder at man handler på en overbevisning.
I bjergprædiken siger Jesus: "Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. v25 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. v26 Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. v27 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«"
Hvis man ikke handler på sin tro, ender det skidt. For at blive bevidst om at handle på sin tro, så kan kairos være et rigtig vigtigt redskab. Et kairosøjeblik består først af en observation, som man efterfølgende reflektere over. Det kan man så diskutere med andre, fx. en nær relation eller en med Gud. Gud taler gerne ind i det. Herefter er det vigtigt at lave en plan for hvordan man kan handle på det. Men hvis ikke man deler den plan med nogen, er der en stor chance for at det går galt igen. Derfor kan det være rigtig godt at have ansvarlighed inde over, simpelthen ved at man fortæller en anden person om det og at den person spørger til det. På den måde er der størst sandsynlighed for at udføre det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar