Tro og usikkerhed

Venner og bekendte starter i disse dage op igen på deres arbejde. Jeg er selv i den situation, at jeg ikke længere har noget job. Men med et par måneders fristilling planlægger jeg i stedet at tage til Spanien og vandre den berømte pilgrimsrute "El Camino".

Jeg havde sidste arbejdsdag i forbindelse med, at jeg og mine kollegaer gik på sommerferie. Det er en ny og lidt uvant situation ikke længere at have mit sædvanlige job at starte op på igen efter at have holdt fri nogle uger. Det ligger lige for at synke ned i det mørke, der hedder frygt og usikkerhed omkring fremtiden. Og jeg skal heller ikke sige mig fri for indimellem at balancere på den afgrund.

Men noget at det der hjælper mig med at holde modet oppe, er planlægning af og træning til rejsen til Spanien, som jeg nu ser som en fantastisk mulighed i min fritstillingsperiode. Her møder usikkerheden mig dog også, idet jeg i min vandretræning mærker effekten i mit ene ben efter en gammel løbeskade. Det får mig til at tvivle på, om mit projekt overhovedet vil lykkes.....

Indrømmet - jeg er typen der bedst kan lidt at vide hvad morgendagen bringer! Derfor tror jeg dybest set også, at det er en sund udfordring for mig lige nu, at leve i en virkelighed hvor meget virker usikkert. Jeg tror at det vigtigste i sådan en situation er at bevare en tro på, at Gud som min far vil mig det godt, og at han ved hvor hen leder mig hen. 

Jeg ved ikke hvad der sker i mit liv om 1 måned eller 4 måneder, men jeg vælger at tro på at han leder mig et godt sted hen. Og derfor kan tro og usikkerhed godt leve side om side.

Af Heidi Graugaard Nielsen