Opstart - en mors bekendelser....

Det har været en fantastisk sommer med høj sol og menneskelige badetemperaturer. Sjældent har vi haft så skøn en sommer i Danmark! Men nu er der for de fleste en anledning til at lægge badetøjet til side og trække i arbejdstøjet.
Måske er du kommet ind på drømmestudiet? Har fået nyt job el.lign? - eller måske er du tilbage til et kendt job eller studie? Er det mon med en glædelig forventning eller ligger utrygheden og bekymringerne og lurer? I en tid med opbrud og opstart, kan det være at man begynder at stille de store spørgsmål og tager ting op til genovervejelse. Lever jeg det liv jeg er kaldet til? Lever jeg et liv som den person jeg ønsker at være?

Jeg genkender ovenstående og mig selv i min opstartsfase for tiden. Efter 1 1/2 års barsel er jeg netop vendt tilbage til mit job. Efter en lang periode med blot det fokus at tage sig af børn og familie, så skal opmærksomheden nu deles med et job. Det er på flere måder rart at være igang med arbejdet igen - at være produktiv, fordybe sig og udvikle sig. Samtidig giver det en vis tilfredsstillelse at jeg, på trods af et forløb med lang tids amme-hjerne og manglende søvn, igen er i stand til at fungere på en arbejdsplads og yde det jeg skal. Det har dog samtidig været svært pludselig at være lang tid væk fra min yngste, som stadig har behov for mig, samt at vinke farvel til en periode hvor jeg havde al tid i verden til mine børn. Nu skal der prioriteres, og hvordan gøres det bedst muligt?
Det har givet anledning til utrolig mange overvejelser i alle retninger. Hvordan får vi hverdagen til at fungere bedst muligt? Er jeg på den rette arbejdsplads? Hvordan med børnene - er det naturligt at børn fra en tidlig alder skal passes/opdrages af fremmede i størstedelen af deres vågen-tid? Hvordan viser vi vores børn hvem Gud er? Og er det socialt acceptabelt at passe sine egne børn? Hvad med økonomien? Hvad er min største forpligtelse? Hvad er Guds tanke og lever jeg i overensstemmelse med det han ønsker jeg er?

På mange måder synes jeg at vi har fundet nogle gode løsninger. Vi har fået en rigtig god hverdag hvor det lykkes at praktisere de ting vi gerne vil prioritere. F.eks. at der er plads til fridage med børnene på hverdage, at have god tid sammen som familie, tid med venner - og også bare at have min helt egen tid.
Midt i alt det der kan virke kaotisk, og i alle åbne spørgsmål jeg fortsat har, møder Gud mig og siger så sent som idag:

"Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig." - Es. 41,10.

Det giver en lethed om hjertet, som er god at starte en ny uge på.
Hvad er dine udfordringer? Har du styr på prioriteringerne?

Rigtig god og velsignet opstart!
Elisabeth S.