Livet på stand by

" Det gælder om at acceptere, at man er i længsel efter noget mere, men ikke at falde i fælden og sætte livet på stand-by til man får det" Sådan sagde en veninde til mig i søndags efter kirke, mens vi sad på rækkerne og lige vendte livet, inden vi skulle videre.

Den sætning har fulgt mig ugen igennem, særligt når jeg har snakket med andre. Det er virkelig en fælde for os mennesker; at vente på, at livet bliver perfekt, før vi kan leve det. At vi planlægger og drømmer os frem til det tidspunkt, hvor vi har fået alt det vi ønskede os. Indtil da lader vi os nøje med en venteposition, og venter på at livet skal åbne sig, så vi kan leve det.

Jeg synes, der er en sandhed i citatet fra John Lennon: "Life is what happens to you while you're busy making other plans. " Livet kan ikke sættes på standby, så lev det, mens det sker. Men dens visdom er også en lille smule for billig, synes jeg. Vi skal bestemt passe på ikke kun at bruge energi på at  planlægge fremtiden og ikke få øje på nutiden. Alligevel kan det også blive en måde at lukke ned for ens egne og andres smerter, længsler og problemer, bare at fyre citatet af. Det er så nemt at sige til veninder, der sukker over at være single: "Den rigtige fyr kommer altid, når man mindst venter det. Jeg var nærmest holdt op med at lede, da jeg mødte Lars, og han var jo bare den helt rigtige for mig. Så bare slap af så går det hele." Og så har jeg lukket munden på hende, og affærdiget hendes længsel efter en livspartner. Så nemt. Og min hensigt er jo at give håb og opmuntring!

Selv kan jeg opleve det, når jeg taler om at være i længsel efter at blive en rigtig familie. At vi savner de to små, som kun var i maven i få måneder, og længes med smerte efter at blive rigtige forældre. Når venner og bekendte så siger, at vi bare skal slappe af, så forstår jeg godt, deres kærlige hensigt med at opmuntre os, og jeg værdsætter den. Samtidig har jeg virkelig brug for de steder, hvor jeg kan give den længsel plads. Det skal ikke være over det hele, men nogle steder skal længslen have lov til at være. For den fortæller mig noget meget vigtigt om, hvad jeg sætter pris på i livet, og hvordan jeg ønsker mit liv skal være. 

Der er mange ting, vi kan længes efter. Et parforhold, børn, en ny bil, et job, eller et fast job, drømmeuddannelsen, et hus, en bedre økonomi osv. I ved bedst selv, hvad I længes efter. Fælles for længslerne er, at de er to-sidede: På den ene side repræsenterer de, hvad vores hjerter virkelig sætter pris på og ønsker i vores liv. Længslen er ofte forbundet til et dybt behov for tryghed, kærlighed, muligheden for at kunne benytte sine evner, stabilitet. Alt sammen ting, som Gud selv har sagt er godt for mennesket. 

På den anden side kan længslerne blive vores sovepude, hvor vi luller os i søvn i smerten over det umødte behov. Så kan man sige til sig selv: "Når først jeg finder en mand vil jeg gå ind i en tjeneste, og så vil jeg være lykkelig. Men det kan jeg ikke blive, før jeg finder ham." Og når han så en gang kom kan man se tilbage på måske årevis, som man brugte på at vente. 

Så hvad er det jeg gerne vil sige? Jo min venindes sætning gjorde noget godt for mig, fordi hun accepterede og rummede min længsel, men at hun samtidig opmuntrede og udfordrede mig til ikke at sætte livet på stand by. Hvis vi kan være den slags veninder for hinanden, så er vi kommet et godt stykke af vejen. Samtidig er det slet ikke alle, der skal indvies i hvad vores dybeste længsler er. Find de steder, hvor din længsel kan få plads og du kan give ro til at være i den og se på, hvad den fortæller dig.  Og husk, at længsler aldrig bliver opfyldt på den måde, hvor alt bliver godt, så lev hele tiden. Ikke noget med at vente på, at alt skal falde på plads. Og når der er længsler og drømme, der må udskydes, så lev på trods. Fx sover vi længe hver lørdag for tiden, og fortæller det storsmilende til alle vores venner med børn i kirken om søndagen. For selv om vores længsel er stærk, så glæder vi os over det vi kan nu, som ikke kan lade sig gøre, når længslen bliver opfyldt. 

I Filliperbrevet kapitel 4, er nogle af mine yndlingsvers i bibelen og dem vil jeg slutte det her indlæg med. Utroligt hvordan to vers kan rumme alt det, jeg gerne ville sige: 

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.v7  Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Glædelig fredag!
Krista Korsholm Bojesen