torsdag den 24. januar 2013

Anerkende og udfordre

Her i Januar har jeg været på coachingkursus som et valgfag på mit psykologistudie. Vi har arbejdet i de samme teams gennem kurset og arbejdet meget nært med hinanden. Vi har haft teamcoachinger, og skiftevis været coach og klient. Det var virkelig en lærerig og til tider ret hård proces, fordi vi arbejdede så meget med os selv.
Den sidste dag skulle vi så tage afsked med teamet på en god måde. Vores underviser instruerede os i, at vi skulle reflektere over, hvad vi havde lært, hvad der havde overrasket os, hvordan teamet havde bidraget til vores læring og meget mere. Når vi alle havde delt disse ting, så kom vi til anerkend-og- udfordr-runden. Pointen er at starte med at sige en anerkendende ting til hver enkelt og derfor en anerkendende udfordring. Altså fx:" Jeg vil gerne anerkende dig for at være god til at lytte og vil gerne udfordre dig til at turde spørge lidt mere ind."
Vi var alle nervøse for om vi kunne finde noget at sige til hinanden, men blev enige om at prøve. Og det blev simpelthen sådan en god oplevelse!
Det er sjældent vi har muligheden for at sige direkte til hinanden, hvad vi kunne blive bedre til. Og det er endnu sjældnere, at vi tager den mulighed.
Det er ikke så nemt at få at vide, hvad man kan blive bedre til. Men da det kom lige efter en anerkendelse, var det meget nemmere at tage imod.
Der var flere af os, der havde en oplevelse af at blive klogere på os selv, og at de andre havde set nogle ting, som vi ikke selv var klar over.

Hvorfor skriver jeg det så her? Fordi jeg gerne vil dele en måde at udvikle sig i teams på. Jeg har i hvert fald tænkt mig at benytte det, når lejligheden byder sig. Måske kan jeg blive klogere på mig selv gang på gang og måske endda være med til, at andre kan få syn på deres blinde vinkler.
Det er da både en kæmpe gave at kunne give og at kunne få. Og de smukke kvinder jeg var i gruppe med har virkelig givet mig mulighed for at udvikle mig på en ny måde, fordi de turde sige åbent og ærligt til mig, hvad jeg skulle blive lidt bedre til.

Af Krista Korsholm Bojesen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar