Så
er det blevet den første fredag i måneden og det er min tur til at dele lidt
om, hvad Gud gør i mit liv - hvad han ligger i mit hjerte.
Jeg
håber i har haft en måned, hvor taknemmelighed har fyldt og fået lov til at
forvandle jeres hjerter.
Denne
fredag har jeg lyst at dele mit efterår med jer. Jeg har nemligt et helt
særligt efterår i år. Jeg er begyndt at cykeltræne. Mine cykelture er til stor
velsignelse for mig. På en af mine ture i begyndelsen af efteråret gav Gud mig
et billede af ham og hans virken i mit liv.
Et
billede, som sidenhen er vokset og har fået flere og flere nuancer. Det billede
har jeg lyst til at dele med jer og håber det kan velsigne jeres efterår på
samme måde som det har velsignet mit.
Jeg
ser Gud i naturen på mange måder. Den viser mig at Gud skaber godt, Gud er
vild, Gud er kreativ, Gud er almægtig, Gud elsker mig fordi han skaber noget så
smukt og detaljefuldt så jeg kan nyde det. Guds væsen og fingeraftryk er
overalt i naturen.
I
år er han også i efteråret.
Jeg
har altid elsket efteråret. Af en eller anden grund får jeg altid mere energi
og bliver mere glad. Naturen bliver på en eller anden måde vild og det smitter
af på mig. Man kan vel sige at efterår for mig er, hvad andre oplever om
foråret. Derfor er det helt fantastisk at Gud giver det en ekstra dimension for
mig.
Efteråret
er en proces, hvor ting de dør. Eksempelvis dør bladende lige så stille og
falder af træerne. Hvad jeg elsker ved denne proces er at Gud gør denne proces
smuk. Han giver det farver og detaljer. Han lader det tage sin tid og fylder
det med vind og vildskab. Det er en proces han bestemt ikke har været ligeglad
med, men som han har skabt helt unik. Gud viser mig en side af ham selv her. I
min vandring om at lære at tro på og stille mig i den Gud siger jeg er, oplever
jeg ofte at noget i mig skal dø. Noget i mit kød jeg må give slip på og lade
dø. Det kan virke meget skræmmende og forfærdeligt. Men Gud viser mig noget
andet her. Det er en proces, hvor han er meget nærværende. Det er en proces han
fylder med farver. Det er en proces, hvor noget må dø og måske også ligge i hi
en vinter, men der spirer noget ny op - han giver mig et løfte om forår og
sommer. Denne proces er for Gud unik og det er fantastisk at få lov til at se
på den med Guds øjne.
Nogen
vil måske tænke: Når jeg ser ud lige nu er efteråret rimelig trist, koldt og
kedeligt.
Her
viser Gud mig noget andet... For ja efterår kan være trist, koldt og kedeligt,
men
jeg
kan kigge ud på efteråret og se regn, vind og helt få lyst til at blive hjemme.
Men hvis jeg kigger ud af vinduet en dag, hvor solen skinner så ser jeg noget
helt andet. Så træder farverne frem. Farverne er der altid, men nogen gange vil
de synes væk, men lader vi Guds lys træde frem vil vi se noget helt andet. Så
vil vi se en verden vi får lyst til at træde ud i. Slås i bladende, gå ture,
snuse duften af muld og kastanjer ind, blive blæst igennem og mærke kulden
knibe i kinderne. - Ih hvor jeg elsker det.
Dette har givet mig mod på efterårene i mit
liv. Gud tilbyder mig en anden virkelighed. En virkelighed, hvor han skriver
min historie. En historie, som har løftet om sommer. Jeg har haft mange ting i
mit liv, som skulle dø. Tanker om mig selv, som har bundet mig, følelser som
jeg ikke har kunne styre, ord der har gjort ondt og kødet i mig som altid vil
mig selv først. Ting, hvor jeg har set Guds løfte om sommer bære frugt. Hvor
Gud har vist mig hvem jeg er i ham og givet mig frihed. Gud har vist mig at jeg
kan have tillid til ham. Han er en god Gud, der vil mig det godt. Så når han
peger på noget i mit liv der skal dø. Har jeg tillid til ham og de løfter han
giver mig i det. Tillid til han vil mig det godt.
I
min overskrift for dette indlæg har jeg skrevet: en brudgoms kærtegn.
Det
har jeg gjort fordi jeg oplever at dette billede viser mig den side af Gud som
er min brudgom. Hvor han på en helt særlig og fin måde viser mig et smukt
univers der kan gøre ondt, men som er fyldt med eventyr, smukke billeder og som
leder mig et godt sted hen. En vandring, hvor han er helt særlig nærværende,
med sin kærlighed. Han er tålmodig når det tager tid, han kender timingen for
tingene, han giver mig styrke når det er svær, han trøster mig når det gør ondt
og mest af alt så elsker han mig lige meget hvad. Det er ud fra den kærlighed
jeg kan handle. Det giver mig mod og lyst til at kæmpe. Gud er ved min side
helt vejen, med hans mængde af farver og fantasi. Med hans kærlige hånd, der
guider mig på vej. Jeg byder efterårene velkommen og glæder mig til at Gud skal
skrive flere historier i mit liv.
Rebekka Kjær Væggemose
Ingen kommentarer:
Send en kommentar