fredag den 2. november 2012

Mit efterår - en brudgoms kærtegn.


Så er det blevet den første fredag i måneden og det er min tur til at dele lidt om, hvad Gud gør i mit liv - hvad han ligger i mit hjerte.
Jeg håber i har haft en måned, hvor taknemmelighed har fyldt og fået lov til at forvandle jeres hjerter.

Denne fredag har jeg lyst at dele mit efterår med jer. Jeg har nemligt et helt særligt efterår i år. Jeg er begyndt at cykeltræne. Mine cykelture er til stor velsignelse for mig. På en af mine ture i begyndelsen af efteråret gav Gud mig et billede af ham og hans virken i mit liv.
Et billede, som sidenhen er vokset og har fået flere og flere nuancer. Det billede har jeg lyst til at dele med jer og håber det kan velsigne jeres efterår på samme måde som det har velsignet mit.

Jeg ser Gud i naturen på mange måder. Den viser mig at Gud skaber godt, Gud er vild, Gud er kreativ, Gud er almægtig, Gud elsker mig fordi han skaber noget så smukt og detaljefuldt så jeg kan nyde det. Guds væsen og fingeraftryk er overalt i naturen.
I år er han også i efteråret.
Jeg har altid elsket efteråret. Af en eller anden grund får jeg altid mere energi og bliver mere glad. Naturen bliver på en eller anden måde vild og det smitter af på mig. Man kan vel sige at efterår for mig er, hvad andre oplever om foråret. Derfor er det helt fantastisk at Gud giver det en ekstra dimension for mig.

Efteråret er en proces, hvor ting de dør. Eksempelvis dør bladende lige så stille og falder af træerne. Hvad jeg elsker ved denne proces er at Gud gør denne proces smuk. Han giver det farver og detaljer. Han lader det tage sin tid og fylder det med vind og vildskab. Det er en proces han bestemt ikke har været ligeglad med, men som han har skabt helt unik. Gud viser mig en side af ham selv her. I min vandring om at lære at tro på og stille mig i den Gud siger jeg er, oplever jeg ofte at noget i mig skal dø. Noget i mit kød jeg må give slip på og lade dø. Det kan virke meget skræmmende og forfærdeligt. Men Gud viser mig noget andet her. Det er en proces, hvor han er meget nærværende. Det er en proces han fylder med farver. Det er en proces, hvor noget må dø og måske også ligge i hi en vinter, men der spirer noget ny op - han giver mig et løfte om forår og sommer. Denne proces er for Gud unik og det er fantastisk at få lov til at se på den med Guds øjne.

Nogen vil måske tænke: Når jeg ser ud lige nu er efteråret rimelig trist, koldt og kedeligt.
Her viser Gud mig noget andet... For ja efterår kan være trist, koldt og kedeligt, men  
jeg kan kigge ud på efteråret og se regn, vind og helt få lyst til at blive hjemme. Men hvis jeg kigger ud af vinduet en dag, hvor solen skinner så ser jeg noget helt andet. Så træder farverne frem. Farverne er der altid, men nogen gange vil de synes væk, men lader vi Guds lys træde frem vil vi se noget helt andet. Så vil vi se en verden vi får lyst til at træde ud i. Slås i bladende, gå ture, snuse duften af muld og kastanjer ind, blive blæst igennem og mærke kulden knibe i kinderne. - Ih hvor jeg elsker det.

 Dette har givet mig mod på efterårene i mit liv. Gud tilbyder mig en anden virkelighed. En virkelighed, hvor han skriver min historie. En historie, som har løftet om sommer. Jeg har haft mange ting i mit liv, som skulle dø. Tanker om mig selv, som har bundet mig, følelser som jeg ikke har kunne styre, ord der har gjort ondt og kødet i mig som altid vil mig selv først. Ting, hvor jeg har set Guds løfte om sommer bære frugt. Hvor Gud har vist mig hvem jeg er i ham og givet mig frihed. Gud har vist mig at jeg kan have tillid til ham. Han er en god Gud, der vil mig det godt. Så når han peger på noget i mit liv der skal dø. Har jeg tillid til ham og de løfter han giver mig i det. Tillid til han vil mig det godt.

I min overskrift for dette indlæg har jeg skrevet: en brudgoms kærtegn.
Det har jeg gjort fordi jeg oplever at dette billede viser mig den side af Gud som er min brudgom. Hvor han på en helt særlig og fin måde viser mig et smukt univers der kan gøre ondt, men som er fyldt med eventyr, smukke billeder og som leder mig et godt sted hen. En vandring, hvor han er helt særlig nærværende, med sin kærlighed. Han er tålmodig når det tager tid, han kender timingen for tingene, han giver mig styrke når det er svær, han trøster mig når det gør ondt og mest af alt så elsker han mig lige meget hvad. Det er ud fra den kærlighed jeg kan handle. Det giver mig mod og lyst til at kæmpe. Gud er ved min side helt vejen, med hans mængde af farver og fantasi. Med hans kærlige hånd, der guider mig på vej. Jeg byder efterårene velkommen og glæder mig til at Gud skal skrive flere historier i mit liv. 

Rebekka Kjær Væggemose

Ingen kommentarer:

Send en kommentar