En lille historie fra jeres far i himlen, til alle jer, med ønsket om en rigtig glædelig jul.

Glædelig 7. december alle sammen.

I dag vil jeg fortælle jer en historie. En historie som jeg trækker frem og lader fylder mit hjerte med glæde og sandhed. Den fortælle mig hvem jer og hvordan Gud ser på mig. Jeg håber den vil være til glæde og opmuntring for jer også.

For snart 3 år siden var jeg på Colour Conference i London. Det er en kvindekonference arrangeret af Hillsong Church i Australien. Det havde været en fantastisk weekend fyldt med undervisning, lovsang og opmuntringer. Jeg havde forladt en hverdag fyldt med frustration og afmagt og var taget afsted med en forventning om at Gud måtte tale. Han måtte fornye mine kræfter og vise mig en ny retning. Jesus mødte mig på en måde jeg aldrig vil glemme.

Det var den sidste aften. Jeg var ked af det og fyldt med skamfulde tanker: Hvorfor er jeg ikke nået længere med mine drømme for kvindearbejde, hvorfor er jeg så træt hele tiden, hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen, hvorfor har Gud kaldet så svagt et menneske som mig osv.. Mit hjerte græd...

På storskærmen i konferencesalen begyndte de at vise en film. Det var en film, der viste en bryllupsfest. Der var dækket op i et telt i en smuk have. Der var små lamper og lys over det hele, men salen var tom. I dette øjeblik henvender Gud sig til mig og siger at alt dette er til mig. En bryllupsfest, hvor jeg er hans elskede brud. Det fik mig til at falde på knæ i gråd. Hvem er jeg, at alt dette er til mig. Jeg gør jo ingenting... Jeg er jo ingenting...

Jeg mærkede Jesu hånd på min kind og jeg kiggede op og så min elskede brudgom række hånden frem for at rejse mig op. Glemmer aldrig, hvor værdifuld, forundret og elsket jeg følte mig i det øjeblik. Jeg ER Jesu brud. De startede med lovsang og jeg priste Gud af hele mit hjerte.. På konferencen har de den tradition at når det er slut, står der mænd i døråbningerne og giver deltagerne en rose med hjem. Det var også tilfældet denne aften. Gud var ikke færdig. Da jeg fik min rose hørte jeg Gud sige: Den er til dig min elskede prinsesse.   

Jeg kan huske at jeg begyndte at grine og græde samtidig. Hvor plat at noget så tøset som at blive kaldt prinsesse kan skabe så meget glæde, men det var ikke hvem som helst der talte de ord. Det var Gud. Min skaber, min frelser, den almægtige Gud vil mig og mit hjerte så meget at han kommer nær og taler. Jeg ved ikke om i har læst Den kærlighed som sætter fri, (hvis ikke så gør det), men jeg har sidenhen genkendt den kærlighed jeg mødte den aften, med den kærlighed man læser om i den bog. En kærlighed som er tålmodig og mild, som viser mig hvem jeg er og rækker mig håb. En kærlighed som aldrig giver op. En kærlighed som elsker mig ud over alle grænser. En kærlighed som får mig til blomstre og til at stå i sandheden om hvem jeg er. Jeg er Jesu brud og hans prinssese.

Det fantastiske ved den her historie er, at den ikke kun fortæller noget om hvem jeg er, men den fortæller noget om hvem i er. Gud ber’ mig dele den med jer fordi det er sådan han ser jer hver og en. Hvis ikke i genkender dette i jeres liv så spørg Gud om hvad det betyder, læs bogen Den kærlighed som sætter fri, Det feminine hjerte eller spørg en om at be dette ind over jer. Gud har noget til jer.

Det er snart jul.. Lad det være en tid, hvor i mindes hvilken kærlighed Gud har til jer og hvordan han rækker den ud til jer... Om ikke andet så igennem et smukt og lille Jesu barn. 

Ha en fantastisk jul.

Kærlig Hilsen En datter, brud og elsket prinsesse. 

Af Rebekka Væggemose

Hvad hører du?

Hvilken julesang hører du idag?

Julelys har en magisk tiltrækning på mig:) Jeg elsker skæret fra de mange lys, og tanken om at det lyser mørket op.
På samme måde har Guds ord en oplysende virkning på vores omgivelser. Det kan være opmuntring, håb eller formaning. Uanset karakter er det med til at skabe lys.

Hvordan lyser du for andre i mørket?

kh
Johanne Frisgård

Silent night

Marias lovsang

Tænk en gang... Nok er vi født 2000 år for sent til at blive udvalgt til at skulle føde Jesus, men Gud har alligevel udvalgt os til at bærer ham i vores hjerter!

Prøv en gang at læse Maria's lovsang (Luk 1,46-55) med den indstilling, at Jeg er udvalgt til at bære Jesus/Helligånden:

Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
fordi han har udvalgt mig, som kun er hans ringe tjener.
Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet.
Gud den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Priset være hans navn!
Hans bamhjertighed varer fra slægt til slægt
over dem, der ærer ham.
Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,
og spreder dem for alle vinde.
Denne verdens fyrster styrter han fra tronen,
men de ydnyge ophøjer han.

De sultne mætter han med alt godt,
men de rige sender han bort med tomme hænder
Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel.
Han har aldrig glemt sit løfte om bamhjertighed 
mod Abrahams slægt til evig tid,
det løfte han gav vores fædre.

Denne lovsang er sunget af en gravid kvinde. Personligt har jeg ingen erfaring, når det kommer til graviditet, men jeg vil alligevel påstå at de fleste kvinder kan sætte sig ind i den overvældende begejstring og iver man føler, når en kvinde venter sig. Hun er ovenud lykkelig, hun stråler, og må bare dele glæden!

Min opmuntring til os her i December er at huske på, hvilken Konge vi bære i vores liv!

Lad os opføre os som gravide kvinder, der smitter med kærlighed og glæde ved at lade mennesker omkring os opleve Jesus igennem os - Ham der giver fred midt i fortvivlelsen, giver håb når alt virker håbløst og elsker os højere end vi kan forestille os!"

Af Nathalie Laugesen

For meget og for lidt - juleforberedelse

Så blev det tid... Vi er lige kommet hjem fra gudstjeneste. Det var ret hyggeligt med julelys i vinduerne, og adventskransen som fik gang i sit første lys. Nu er det efterhånden også blevet så koldt at man rigtig forstår, at det er blevet vinter - og dermed juletid. Vi sidder her, mor og datter ved køkkenbordet med en varm kop kaffe, imens vi forsøger at genfinde den indre varme og samle tankerne om et blogindlæg om juleforberedelserne til jul.

For meget??
Jeg, Mie, har lige læst et indlæg fra en sognepræst, som mener at vi i DK gør alt for meget ud af juleriet op til den 24. december. Vi burde vente til efter juleaften hvor den egentlige julefejring er. Den tænkning passer mig meget godt. Herhjemme pyntes til jul 1. december, så kan julepyntet nemlig hænge længe. Vi åbner pakkekalender og diverse købejulekalendere, og synger en julesalme i stedet for et almindeligt bordvers når vi skal spise. Men ellers er der ikke så mange forberedelser, og det er blevet mindre med årene. Vi bager ikke julekager eller småkager, julemarcipanen blev afskaffet for flere år siden, fordi vi fandt ud af at vi alle godt kunne lide at lave det, men ingen havde lyst til at spise det! På det sidste har vi også opgivet juletræet, fordi vi er begyndt at holde fælles juleaften, eller åben juleaften i kirken. Vi pakker så julegaver op sammen i familien næste dag til middag! Gavemængden er også reduceret – så at hver person nu kun får én gave fra familien. Jeg, Mie, er godt tilfreds med den mere reducerede udgave af juleforberedelserne. Det handler jo om indhold og ikke om de ydre rammer, og med den holdning slipper jeg også for mange og trange timer i køkkenet.

For lidt??
For mit, Sofies, vedkommende er jeg meget traditionstro. Jeg elsker at gå og jule-hygge, høre julemusik, se julekalender osv. Derfor har jeg lidt blandede følelser omkring vores families nye traditioner og nye settings. Det jeg har sværest ved, er at holde fællesjuleaften i kirken. Det er jo ikke fordi jeg ikke vil dele ud af det overskud af familie og socialt samvær som jeg heldigvis er beriget med. Jeg siger ikke at konceptet er skidt, men det er svært for mig, fordi det går ud over traditionerne, som vi plejede at have herhjemme. Mine forældre er udmærket godt klar over min indstilling mht. juleaften i kirken, og derfor har de givet mig grønt lys til at holde juleaften hos nogle andre. Det er en stor beslutning for mig at vælge min familie fra, og derfor har jeg ikke besluttet mig endnu. Jeg syntes også, ligesom min mor, at jule-tamtam kan tage overhånd, og jeg sigter ikke efter en Gertrud Sand pyntning af huset - omvendt synes jeg ikke at man behøver at skrue helt ned for pyntning og festlighederne. Det er jo en helt speciel mand vi holder fødselsdag for!;)

Første søndag i Advent
I dag er det første søndag i advent, og hvis vi tager teksten fra den traditionelle tekstrække, så er det teksten om Jesu indtog i Jerusalem. Det er en tekst, der handler om at Jesus kommer til os, og at vi skal byde ham indenfor. Det er en rigtig god tekst og en god tænkning at begyndes adventstiden med. For uanset om man er til traditioner eller helst vil undvære dem, så handler forberedelserne op til jul jo om at byde kongernes konge indenfor. Traditioner og forberedelser har til formål at minde os om højtiden, og de er ydre rammer som skal støtte indholdet. De skal bare ikke får os til at jagte rundt og stresse unødig op i en tid, hvor det gode skulle fylde.
Måske handler vores forhold til jule-tam-tam mere om personlighed end noget andet – og Jesus kan jo godt bydes velkommen rundt om bordet, uanset om menuen står på frikadeller eller flæskesteg og rødkål.

Anne Mie og Hannah Sofie Skak Johanson

Julekalender

Så er vi igang med december måned!
Julesneen ligger allerede flere steder, og kulden skulle i følge metrologerne blive rekord lav i den kommende nat!
Julen er traditionernes tid - og her på bloggen vil vi gerne starte vores egen juletradition: En blog julekalender! Ét indlæg pr. dag i december. Og I kan godt glæde jer:) Der er både julesange, eringdringer, vittigheder og meget mere på programmet. Alt sammen skrevet af kvinder - til kvinder.

Glædelig december

Krista og Johanne