fredag den 7. december 2012

En lille historie fra jeres far i himlen, til alle jer, med ønsket om en rigtig glædelig jul.


Glædelig 7. december alle sammen.

I dag vil jeg fortælle jer en historie. En historie som jeg trækker frem og lader fylder mit hjerte med glæde og sandhed. Den fortælle mig hvem jer og hvordan Gud ser på mig. Jeg håber den vil være til glæde og opmuntring for jer også.

For snart 3 år siden var jeg på Colour Conference i London. Det er en kvindekonference arrangeret af Hillsong Church i Australien. Det havde været en fantastisk weekend fyldt med undervisning, lovsang og opmuntringer. Jeg havde forladt en hverdag fyldt med frustration og afmagt og var taget afsted med en forventning om at Gud måtte tale. Han måtte fornye mine kræfter og vise mig en ny retning. Jesus mødte mig på en måde jeg aldrig vil glemme.
Det var den sidste aften. Jeg var ked af det og fyldt med skamfulde tanker: Hvorfor er jeg ikke nået længere med mine drømme for kvindearbejde, hvorfor er jeg så træt hele tiden, hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen, hvorfor har Gud kaldet så svagt et menneske som mig osv.. Mit hjerte græd...
På storskærmen i konferencesalen begyndte de at vise en film. Det var en film, der viste en bryllupsfest. Der var dækket op i et telt i en smuk have. Der var små lamper og lys over det hele, men salen var tom. I dette øjeblik henvender Gud sig til mig og siger at alt dette er til mig. En bryllupsfest, hvor jeg er hans elskede brud. Det fik mig til at falde på knæ i gråd. Hvem er jeg, at alt dette er til mig. Jeg gør jo ingenting... Jeg er jo ingenting...
Jeg mærkede Jesu hånd på min kind og jeg kiggede op og så min elskede brudgom række hånden frem for at rejse mig op. Glemmer aldrig, hvor værdifuld, forundret og elsket jeg følte mig i det øjeblik. Jeg ER Jesu brud. De startede med lovsang og jeg priste Gud af hele mit hjerte.. På konferencen har de den tradition at når det er slut, står der mænd i døråbningerne og giver deltagerne en rose med hjem. Det var også tilfældet denne aften. Gud var ikke færdig. Da jeg fik min rose hørte jeg Gud sige: Den er til dig min elskede prinsesse.   
Jeg kan huske at jeg begyndte at grine og græde samtidig. Hvor plat at noget så tøset som at blive kaldt prinsesse kan skabe så meget glæde, men det var ikke hvem som helst der talte de ord. Det var Gud. Min skaber, min frelser, den almægtige Gud vil mig og mit hjerte så meget at han kommer nær og taler. Jeg ved ikke om i har læst Den kærlighed som sætter fri, (hvis ikke så gør det), men jeg har sidenhen genkendt den kærlighed jeg mødte den aften, med den kærlighed man læser om i den bog. En kærlighed som er tålmodig og mild, som viser mig hvem jeg er og rækker mig håb. En kærlighed som aldrig giver op. En kærlighed som elsker mig ud over alle grænser. En kærlighed som får mig til blomstre og til at stå i sandheden om hvem jeg er. Jeg er Jesu brud og hans prinssese.

Det fantastiske ved den her historie er, at den ikke kun fortæller noget om hvem jeg er, men den fortæller noget om hvem i er. Gud ber’ mig dele den med jer fordi det er sådan han ser jer hver og en. Hvis ikke i genkender dette i jeres liv så spørg Gud om hvad det betyder, læs bogen Den kærlighed som sætter fri, Det feminine hjerte eller spørg en om at be dette ind over jer. Gud har noget til jer.

Det er snart jul.. Lad det være en tid, hvor i mindes hvilken kærlighed Gud har til jer og hvordan han rækker den ud til jer... Om ikke andet så igennem et smukt og lille Jesu barn. 

Ha en fantastisk jul.
Kærlig Hilsen En datter, brud og elsket prinsesse. 
Af Rebekka Væggemose

Ingen kommentarer:

Send en kommentar