Opstart - en mors bekendelser....

Det har været en fantastisk sommer med høj sol og menneskelige badetemperaturer. Sjældent har vi haft så skøn en sommer i Danmark! Men nu er der for de fleste en anledning til at lægge badetøjet til side og trække i arbejdstøjet.
Måske er du kommet ind på drømmestudiet? Har fået nyt job el.lign? - eller måske er du tilbage til et kendt job eller studie? Er det mon med en glædelig forventning eller ligger utrygheden og bekymringerne og lurer? I en tid med opbrud og opstart, kan det være at man begynder at stille de store spørgsmål og tager ting op til genovervejelse. Lever jeg det liv jeg er kaldet til? Lever jeg et liv som den person jeg ønsker at være?

Jeg genkender ovenstående og mig selv i min opstartsfase for tiden. Efter 1 1/2 års barsel er jeg netop vendt tilbage til mit job. Efter en lang periode med blot det fokus at tage sig af børn og familie, så skal opmærksomheden nu deles med et job. Det er på flere måder rart at være igang med arbejdet igen - at være produktiv, fordybe sig og udvikle sig. Samtidig giver det en vis tilfredsstillelse at jeg, på trods af et forløb med lang tids amme-hjerne og manglende søvn, igen er i stand til at fungere på en arbejdsplads og yde det jeg skal. Det har dog samtidig været svært pludselig at være lang tid væk fra min yngste, som stadig har behov for mig, samt at vinke farvel til en periode hvor jeg havde al tid i verden til mine børn. Nu skal der prioriteres, og hvordan gøres det bedst muligt?
Det har givet anledning til utrolig mange overvejelser i alle retninger. Hvordan får vi hverdagen til at fungere bedst muligt? Er jeg på den rette arbejdsplads? Hvordan med børnene - er det naturligt at børn fra en tidlig alder skal passes/opdrages af fremmede i størstedelen af deres vågen-tid? Hvordan viser vi vores børn hvem Gud er? Og er det socialt acceptabelt at passe sine egne børn? Hvad med økonomien? Hvad er min største forpligtelse? Hvad er Guds tanke og lever jeg i overensstemmelse med det han ønsker jeg er?

På mange måder synes jeg at vi har fundet nogle gode løsninger. Vi har fået en rigtig god hverdag hvor det lykkes at praktisere de ting vi gerne vil prioritere. F.eks. at der er plads til fridage med børnene på hverdage, at have god tid sammen som familie, tid med venner - og også bare at have min helt egen tid.
Midt i alt det der kan virke kaotisk, og i alle åbne spørgsmål jeg fortsat har, møder Gud mig og siger så sent som idag:

"Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig." - Es. 41,10.

Det giver en lethed om hjertet, som er god at starte en ny uge på.
Hvad er dine udfordringer? Har du styr på prioriteringerne?

Rigtig god og velsignet opstart!
Elisabeth S.

Tro og usikkerhed

Venner og bekendte starter i disse dage op igen på deres arbejde. Jeg er selv i den situation, at jeg ikke længere har noget job. Men med et par måneders fristilling planlægger jeg i stedet at tage til Spanien og vandre den berømte pilgrimsrute "El Camino".

Jeg havde sidste arbejdsdag i forbindelse med, at jeg og mine kollegaer gik på sommerferie. Det er en ny og lidt uvant situation ikke længere at have mit sædvanlige job at starte op på igen efter at have holdt fri nogle uger. Det ligger lige for at synke ned i det mørke, der hedder frygt og usikkerhed omkring fremtiden. Og jeg skal heller ikke sige mig fri for indimellem at balancere på den afgrund.

Men noget at det der hjælper mig med at holde modet oppe, er planlægning af og træning til rejsen til Spanien, som jeg nu ser som en fantastisk mulighed i min fritstillingsperiode. Her møder usikkerheden mig dog også, idet jeg i min vandretræning mærker effekten i mit ene ben efter en gammel løbeskade. Det får mig til at tvivle på, om mit projekt overhovedet vil lykkes.....

Indrømmet - jeg er typen der bedst kan lidt at vide hvad morgendagen bringer! Derfor tror jeg dybest set også, at det er en sund udfordring for mig lige nu, at leve i en virkelighed hvor meget virker usikkert. Jeg tror at det vigtigste i sådan en situation er at bevare en tro på, at Gud som min far vil mig det godt, og at han ved hvor hen leder mig hen. 

Jeg ved ikke hvad der sker i mit liv om 1 måned eller 4 måneder, men jeg vælger at tro på at han leder mig et godt sted hen. Og derfor kan tro og usikkerhed godt leve side om side.

Af Heidi Graugaard Nielsen

 

Women's Reboot - et tilbageblik og et kig ind i fremtiden

For et par år siden stoppede jeg (Sara Laadal) som frivillig stab i danskoase, da jeg havde hænderne fulde med to små børn og fuldtidsarbejde hos DR. Krista Bojesen som var min trofaste højrehånd på kvindekonferencen 2009, trådte til som frivillig stab i danskoase, og havde fokus på Women's Reboot bloggen samt Sommeroase seminarerne. Selv fortsatte jeg som overordner leder af netværket.

Der er imidlertid sket det fantastiske for Krista at hun venter barn til oktober, og har derfor været nød til at sygemelde sig i den forbindelse. Derfor stopper hun i Women's Reboot for at kunne fokusere på sit helbred og kommende rolle. Vi er mange, og særligt mig, der takker Krista for hendes fantastiske arbejde! Hun har knoklet med events og arrangementer i Women' Reboot sideløbende med psykologi studiet. Tak for din indsats - det har været til velsignelse for mange!

Det næste der sker i efteråret, nærmere bestemt d.25-26. oktober, er  Women's Reboots kvindekonference som foregår i Aarhus Valgmenigheds lokaler. Til at få konferencen op at stå har den kompetente Ann-britt Follmann sagt ja til at stå i spidsen sammen med mig. Det bliver en fantastisk konference, og har du ikke allerede tilmeldt dig, så kan du gøre det her.

Women's Reboot ledes helt og aldeles af frivillig kvinder, og vi er på en måde temmelig ustabile:)
Vi knokler afsted med uddannelse og karriere, samtidig med at mange af os får børn. Derfor svinger det ofte med hvor meget tid vi kan bruge på det frivillige arbejde. Og derfor er der altid brug for nye frivillige til at give den gas med diverse events.
Det er en kæmpe velsignelse for mig at arbejde sammen med SÅ mange kreative, initiativrige, kærlige og givende mennesker som er med til at få tingene til at ske! Har du en god idé - eller vil vide mere, så kontakt os endelig!

Venlig hilsen
Sara Laadal - Madsen
saralaadal@gmail.com
Tlf: 2989 0881

Jeg holder af hverdagen...men også af ferie!

Min sommerferie startede faktisk for flere uger siden - og varer næsten 2 mdr. endnu!

Helt klart en af studielivets glæder;) For mig er ferien ens betydende med afslapning og tid til venner, familie og alt det andet vigtige i mit liv. Et afbræk i hverdagen, som giver plads til drømme og håb for et nyt spændende år. En god lang sommer fungerer for mig næsten som status for året der gik - lidt ligesom nytåret.

I år går turen igen til Odder og SommerOase hvor jeg mødes med gode venner, og får tanket op med Gud. Selvom jeg også arbejder frivilligt giver det stadig en masse energi at være afsted!

Hver morgen samles en håndfuld af de nærmeste venner til morgenmad i mit fortelt - det giver tid til at dele liv og hygge midt i et stramt program.

Efter 2 uger i Odder går turen til Danmarks top - Skagen. Min familie har tradition for hver sommer at campere i Skagen, og vi kender derfor en del af de omkringliggende campister:)

Jeg glæder mig til sol, strand og fisk i riiigelige mængder!

Så når kalenderen igen skriver Auguster jeg helt sikkert klar til at angribe hverdagen endnu en gang:)

Jeg håber at du også får en sommer, med plads til det du holder af!

Af Johanne Frisgård

Come away with me

Come away with me

Come away with me in the night

Come away with me and I will write you a song

Come away with me on a bus

Come away where they can't tempt ud

With their lies

Jeg er i Thailand lige nu, hvor jeg rejser i 9 uger sammen med min mand. Vi har været 4 uger i Vietnam, 10 dage i Cambodia, og skal nu bruge ca. 3 uger i Thailand. 

Mens vi var i Vietnam havde jeg en oplevelse, som jeg vil dele med jer. Jeg læste bogen "Hjerte i Livet" af John Eldredge, som også er forfatteren bag "Det maskuline hjerte". Bogen handler om hvordan vi passer på vore hjerte og hvad Gud siger om vores hjerter. Den er helt fantastisk! 

Som jeg tidligere har skrevet til jer, så optager det mig meget det her med at passe på hjertet. Og jeg begyndte derfor at læse denne bog for at lære mere om det. Den skulle vise sig at give mig nyt håb og begynde en vandring for at hele nogle sår i mit hjerte. Jeg begyndte at læse bogen i begyndelsen af vores rejse - og kom midtvejs i bogen til et kapitel omhandlende sår og løgne. Kapitlet beskriver hvordan vi kan komme til at lave aftaler med os selv eller fjenden - aftaler som består af løgne! John bruger selv eksemplet med at havde lavet en aftale med sig selv, om aldrig at blive afhængig af nogen igen. Han ville ikke lade folk komme tæt på og risikere at de forlader en igen. Det var et sår fra hans barndom og ungdom der gjorde at han dannende denne konklusion og dernæst aftale. Kapitlet i bogen indeholder en række bønner som leder mod frisættelse fra vores aftaler. 

Da jeg læse kapitlet første gang, mærkede jeg at det ikke var tid da, og sprang kapitlet over. Noget tid senere, i en natbus i Vietnam, mærkede jeg at Helligånden kom mig nær, og ledte mig til at læse bogens færdig. Jeg havde tidligere på dagen spurgt Gud om han ville vise mig hvornår det var tid at læse kapitlet. 

Efter at have læse færdig, tog jeg i-poden frem og spurgte Gud havd jeg skulle lytte til. Jeg stødte derefter på en cd af Norah Jones "Come away with me", som jeg ikke havde hørt i flere år, fordi jeg synes den var kedeligt. Gud ville at jeg skulle høre titel sangen her midt om natten, i en bus i Vietnam. Pludselig hører jeg sætningen "Come away with me in the night...Come away with me on a bus..... - mit hjerte stod helt stille!

Okay Rebekka - jeg taget dig med på bussen denne nat for at tale til dit hjerte - her hvor ingen løgne kan nå dig! Nu er tiden til at stille mig dine spørgsmål.

Gud, jeg mærker løgnene i mit liv. Vil du vise mig, hvilke aftaler jeg har lavet med mig selv og fjenden? - han viste mig både kendte og mindre kendte løgne i mit liv. Den som hang fast var denne: Rebekka - du har lavet en aftale med dig selv om, at det er Simon (min mand) som er den uheldige af jer to. At du ikke er ham værdig. At du ikke er god nok til ham. Men det er en LØGN! Du er min dyrebare diamant, og jeg har i tillid til Simon, skænket ham min skat.

Gud kom til mig som min far, og fortalte mig hvor meget jeg er værd for ham - og hvor meget mine tanker skader ham og Simon. Han mindede mig også om, hvor mange måder Simon viser mig sin kærlighed og glæder over mig.  

Gud kom også til mig som en brudgom og sang en kærlighedssang til mig. Han kom som helligånden og ledte mig til et bedre sted. Jeg er stadig ikke færdig med at bearbejde løgnene, og tror at der er mere til mig på denne tur - og jeg forundres over Guds kærlighed til os.  Det betyder noget for ham at sætte mig fri - han sætter endda al sin styrke ind på mig en aften i en bus for at sætte mit hjerte fri!

Simon og jeg har en bøn for vores tur: At vi må komme tættere på hinanden og lære at kæmpe mere sammen som et team. Kæmpe for hinanden, vores øgteskab og verden. 
Jeg tror at oplevelsen i bussen var et vigtigt skidt hen imod dette. For hvordan kan vi være et team, uden at jeg ser os som lige partnere?

Jeg vil opmuntre jer alle til at læse bogen. Den er virkelig fantastisk! Gud ønsker at sætte os fri fra de aftaler vi laver med os selv og fjenden. Han ønsker at passe på vores hjerter - og gør ALT for at sætte dem fri.
Jeg ved at I har sommer i Danmark lige nu - FANTASTISK! Gå en tur i solen og spørg Gud om du har nogle løgne i dit liv som du skal slippe. Lad ham være din styrke, helbreder og værn. Lad ham elske dig med sin kærlighed. Hvordan skal vi kunne passe på vores venner, mænd, børn, familie, kollegaer osv., hvis ikke vi passer på vores hjerter ved at holde det nært ved Gud? Det er trods fra vores hjerte at kærligheden udspringer....! Spørg ham - fordi han elsker dig:)
Ha' en dejlig sommer.....

Af Rebekka Kjær Væggemose

Noget om at give slip og at give plads for et Kairos

For et stykke tid siden opdagede jeg noget om mig selv. Et kairos i mit liv. Det var egentlig som sådan ikke noget nyt, men nok snarere en genopdagelse af noget, jeg allerede kendte om mig selv.

Jeg er som menneske meget punktlig, når det kommer til at overholde tidspunkter og aftaler. Jeg synes, det er pinligt at komme for sent og kommer hellere i al for god tid, end bare lidt for sent. Det er noget helt grundlæggende som ligger i min natur.

Af og til sker det jo bare, at noget kommer i vejen for den punktlighed. Som f.eks. den dag, hvor jeg sad i bussen på vej til en aftale. Jeg var, som jeg oftest er, taget af sted i god tid, så jeg kunne være sikker på at være der til tiden...og også i god tid. Men så sker det jo alligevel, at jeg sidder i bussen og at  der i et kryds er sket et færdselsuheld, hvor oprydningsarbejdet stadig er i gang.  Bussen bliver forsinket, og jeg tager mig selv i hele tiden at kigge op mod uret. Jeg oplever hvordan situationen begynder at stresse mig og som tiden går, kan jeg godt se, at jeg ikke når frem til tiden, hvilket bare stresser mig endnu mere. Jeg får givet besked om, at jeg bliver forsinket og kommer frem et kvarter for sent.

Efterfølgende kom jeg til at tænke over den konkrete situation, som jo bare er et eksempel ud af flere, hvor noget jeg ikke selv har kunnet kontrollere kommer til at stresse og frustrere mig. Det er gået op for mig, at det er noget, jeg bliver nødt til at arbejde med og gøre mig fri af.

Jeg tænker, at de fleste af os kender til oplevelsen af at noget, vi ikke selv kan kontrollere alligevel får lov til at stresse og præge os på forskellig vis.

Af og til må jeg give slip på noget, fordi jeg ganske enkelt ikke selv har kontrollen over det. Jeg må tage ansvar for de ting, jeg selv kan tage ansvar for og gøre mig fri af de ting, som jeg ikke kan eller skal tage ansvar for.

Jeg må minde mig selv om, at jeg ikke kan undgå at møde situationer i min hverdag, hvor jeg bare må acceptere omstændigheder, som omstændighederne nu engang er.

Det kan være i forhold til mange forskellige områder i mit liv, hvor jeg skal lære at turde at slippe kontrollen og finde ro i, at jeg ikke har ansvaret.  

Også i mine relationer, på mit studie, på mit job eller i mit frivillige arbejde må jeg indimellem give slip på noget for at kunne tage ansvar for mit eget liv.

Og særligt i forhold til Gud må jeg afgive kontrol og give Gud ansvaret for det som kun han kan tage ansvaret for. Hvis ikke jeg formår det belaster det min gudsrelation.

I en periode var jeg meget vred på Gud, fordi jeg ikke syntes at se ham gribe ind i mine relationer. Min oplevelse og anke mod Gud var, at han var passiv og fjern fra min virkelighed. I bund og grund bundede det i en frustration, om at jeg ønskede at Gud skulle møde nogle af de mennesker, som er en del af mit liv, men som ikke kender ham. Og det ønsker jeg stadig! – MEN jeg er igen blevet mindet om, at det ikke er mit ansvar, men Guds ansvar. Mit ansvar er at indgå i en god relation med dem og at ville dem på lige vilkår med mine andre relationer, og så må Gud gøre resten. Jeg kan og skal ikke overbevise om Guds eksistens, men i stedet være villig til at fortælle historien. Historien som jeg selv tror på. Historien om Jesus, den historie som mit liv også gerne skal afspejle.

Dette kairos jeg oplevede den dag, hvor jeg kom for sent til en aftale satte gang i en længere proces i mig, som jeg endnu ikke er færdig med. Et kairos om at give slip på det, jeg ikke kan kontrollere og som ikke er mit ansvar. Et kairos som har skubbet mig i gang med en tur gennem læringscirklen, som for mig er et uundværligt redskab i forhold til erkendelse og læring. Et redskab som hjælper mig til udvikling og et redskab som hjælper mig til at leve et ansvarligt liv og at tage det ansvar som er mit. Mit kairos og min læring lige nu er at fralægge mig ansvar der hvor det ikke er mit.

Hvad er dit kairos?

Kender du ikke læringscirklen så se evt. denne undervisning af Pul Nyborg:

http://valgmenighed.tv/index.php?id=16&vid=41&cHash=fb22c277c134ebe97aed218f20ee88aa

Af Ann-Britt Follmann

Pause

Bloggen holder pause pt., men kommer igang igen inden længe;)