Skæld ud på Gud - køb den!

For to år siden skulle jeg med toget og havde ikke noget at læse med. I 7/11 fandt jeg bogen Skæld ud på Gud for en halvtredser. Helt tilfældigt fandt jeg en af de bedste og mest opmuntrende bøger jeg har læst. Faktisk er det den mest solgte bog i 7/11. 23.000 danskere har købt den siden den udkom.

Bogen er skrevet af Preben Kok. Han er præst og hospitalspræst i Vejle området. Og så er han en mand, der ikke har noget problem med at gå ind i mørket. Han skriver om sine møder med Gud og med mennesker. Om de allersværeste ting i livet og hvordan vi ikke kan klare det i os selv.

I stedet for at skrive en masse om, hvad jeg selv synes, vil jeg sætte nogle kommentarer fra ægte anmeldere (taget fra Informations hjemmeside. Webadressen er sat ind for neden):
BESKRIVELSE
Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I SKÆLD UD PÅ GUD fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt, og meningen hører op.

Preben Kok superviserer også præster, læger og sygeplejersker – ikke for at gøre dem bedre til deres arbejde, men for at give dem kræfter til at leve med de ofte vanskelige udfordringer og uundgåelige nederlag, de møder i deres arbejdsliv. Her er en lektie, der er værd at lære.


ANMELDERCITATER
"Jeg vender tilbage til den igen og igen. Det er en selvhjælpsbog, der rækker langt dybere end tidens populistiske 'find lykken på ét minut'-bøger. Sjælesørger Preben Kok guider læseren gennem nogle af livets største kriser som skilsmisser, stress og dødsfald. Efter min mening er det en dybt indsigtsfuld bog, som alle vil kunne lære meget af – uanset om man er kristen eller ej."
Camilla Kjems, Femina

"Overbevisende lille bog om at komme gennem den ultimative krise."
Marie Tetzlaff, Politiken

"Jeg har sjældent læst noget så originalt, tankeprovokerende og indsigtsfuldt." ******
Sissel Jo-Gazan, Femina

"Hvis nogen tror, at det med Gud og kristendommen kun er noget for tøsedrenge, så bør man læse 'Skæld ud på Gud'".
Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad

"En tankevækkende bog, som med afsæt i Kierkegaards eksistentialisme reflekterer over essentielle forhold i livet (og døden) på en sådan måde, at jeg både blev begejstret og provokeret. Det er godt klaret, Preben Kok - den gør indtryk!"
Josua Christensen, Udfordringen

"Det er en bog om sjælesorg på et kristent grundlag, hvis etiske overvejelser kan give stof til eftertanke hos mennesker, der kommer i nær kontakt med medmennesker i dyb krise."
Lektørudtalelse
 http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-237-8

Jeg har tit stadig lyst til at gå ind i 7/11 og købe en stabel af bogen, så jeg havde en til hver gang jeg fik lyst til at give den videre. Læs den! Hvad enten du har det fantastisk eller har det rigtig hårdt. 

Af Krista Korsholm Bojesen

Privilligeret

Hvornår er ferien rigtig?

Vinterferien står for døren for de flestes vedkommende. Skoler og uddannelser holder lukket, og med udsigt til snevejr er der lagt i ovnen til en rigtig vinterferie.... Morgenrutiner uden stress, tid til kælketur, varm kakao, film i fjernsynet, skitur, madlavning som tager tid, vennebesøg, oprydning i krogene, shopping...hjemmebag.....Du kan sikker selv føje mere til billedet af en rigtig vinterferie.
Men spørgsmålet er om den overhovedet findes?

Jeg blev særligt optaget af ovenstående spørgsmål efter denne uges udgave af TV2 programmet "Årgang 0". Programmet følger familiernes sommerferie anno 2012. Destinationerne går til alt lige fra 3 ugers ferie i eget hus på Mallorca - til 3 ugers ferie hjemme i baghaven. På papiret lyder Mallorca umiddelbart som det mest eksotiske bud på en sommerferie, mens ferie derhjemme (måske med regnvejr) for mange ikke er drømmen om en rigtig sommer ferie......!

TV2 havde gjort deres program redigering godt i dette afsnit af "Årgang 0". Jeg sad i hvertfald tilbage med en følelse af, alle alle 4 børns sommerferie havde været en lige stor succes trods de forskellige planer. Jeg er sikker på at hvert barn følte deres sommerferie som "rigtig" - uanset destination, indhold og selskab.
Nogen gange skal der ikke meget til for at skabe øjeblikke af det "rigtige"......men husk blot, at det rigtige for dig ikke nødvendigvis er rigtigt for andre!

Jeg håber at den forestående ferie-sæson giver dig mulighed for at opleve øjeblikke som føles helt "rigtig" - for dig;)


God fredag
af Johanne Frisgård

Om at komme til syne

I dette blogindlæg vil jeg dele nogle tanker jeg har haft lately om at komme til syne....

Som en person der er optaget af læringsprocesser, bliver jeg høj når noget nyt kommer til syne….det er nok delvis en arbejdsskade, men når en læring, der ikke var før kommer til syne/bliver tydelig og derved giver ny mening, synes jeg simpelthen at livet når de helt store højder!

Det er utroligt fascinerende, at være i eller stå ved siden af en læringsproces, hvor noget nyt åbner sig for et menneske og derved kommer til syne på en ny måde. Det kan være en specifik ting, man lærer og tager til sig, men det kan også være den proces, hvor man som person indtager et nyt område og derved oplever sig hel på en ny måde. Indrømmet(!) her på en ganske almindelig tirsdag er det måske lidt langhåret hvis man ikke tidligere har gjort sig overvejelser i den retning…..men jeg kan altså blive rigtig revet med her…..
Da jeg for et par år siden læste en professors udlægning af begrebet ”Ikke viden” / potentiel læring, blev jeg rørt til tårer af glæde over hans sprog og præcision ind i emnet  - (hmm håber såsandelig at denne blog kun læses af females  - vi deler en fælles understanding i dette område J).

At komme til syne….

I vores tid og daglige færden er vi vant til at træde frem og komme til syne i mange sammenhænge. Ude i verden (særligt i de sammenhænge hvor man taler om læring) høster vi stor ros og anerkendelse for netop at være omskiftelige og forandringsparate på den reflekterende måde. Det anses for en vigtig kompetence i vores tid og er en stor gave at vi mestrer dette.

Belyser vi det at kommer til syne fra et mere personligt kvindeperspektiv, kender vi også oplevelsen af det pres det også kan sætte os i. Der hvor vi søger at leve op til særlige standarder, sammenligner os med veninder og gerne vil fremstå smarte - med på beatet, som den med de skrape insights der velformuleret byder ind i enhver sammenhæng. Alt dette kan man få mange gode råd til i andre sammenhænge…

mit egentlige ærinde her er, at pege på den ganske særlige mulighed Gud giver os for at komme til syne hos/i Ham.

Det absolut fantastiske i det perspektiv vi finder omkring det at komme til syne med Gud er, at Han viser sig for os og dermed tilbyder en total sikker grund at navigere ud fra. Der er en særlig fulfillment i at komme til syne med Gud, fordi vi i udgangspunktet er kendt til fulde og derfor har muligheden for udvikles os, men være i ro på samme tid…..fantastisk!

 Vi skal ikke stræbe og stresse. Han ser vores muligheder og de potentialer der bor i os, han kender tilmed de omstændigheder vi lever under og er opvokset i, så vi behøver ikke engang forklare hvorfor noget er svært…..Det er stort og det er her vores egentlige tilsynekomst er meant to be.

Jeg ønsker for dig, mig og de veninder vi slår følgeskab med, at vi altid vil pege den vej ud for hinanden. Det er her dit fulde potentiale som kvinde, veninde, fagperson, mor, søster osv. kan udvikles og for alvor komme til syne.

Ha en god dag og shine your light!
Af Mette Sørensen

Folkekirkens nødhjælp

På søndag d. 10. Marts er der over hele landet indsamling til folkekirkens nødhjælp.
Tjek på noedhjaelp.dk hvor du skal henvende dig hvis du vil være med.

"Du behøver ikke en grund til at hjælpe....."

Målrettet!

Hans trofasthed varer til evig tid

 Hej alle sammen.

Så er januar forbi og februar startet. Et nyt år er gået i gang, hvor vi alle sikkert har tanker, forventninger og drømme om, hvad dette nye år skal rumme. Der er gået en måneds tid af det nye år og for mit vedkommende har januar været en meget hård og træls måned. Den har været fuld af nederlag, forventningsbrud og drømme som jeg pludselig kunne se smuldre ud mellem fingerne på mig.

Som situationen er lige nu oplever jeg en daglig kamp for ikke at leve i frygt og ikke at være trist.

Igår fik jeg disse ord fra Gud: Du lader min lampe lyse Herre, min Gud spreder lys i mit mørke. Ved din hjælp stormer jeg volde, ved min Guds hjælp springer jeg over mure. (Salme 18, 29-30)

Dette er ikke en en gangs situation. Januar har nemlig også været noget helt andet. Januar har været en måned, hvor Gud på en særlig måde har taget mig under hans vinge. Hvor han som min krigsherre hjælper mig med at storme de volde jeg står overfor og spring over de mure, som synes for høje. Hvor han som min far trøster mig og fortæller mig at jeg er hos ham og han vil sørge for mit hjerte. En måned, hvor han har forberedt mig på en hård tid, men hvor han samtidig taler sejr. Hans sejr over mit liv.

Jeg har taget et valg i denne måned. Jeg vil også i denne kamp gå Guds vej. Jeg kunne sagtens vælge at se på denne måned som intet andet en kamp, frustration og brudte forventninger og lade mig fylde af det. Men Gud giver mig sit perspektiv, som fylder mig med glæde og mod. Det giver mig lyst til at trække mit sværd og løbe imod den drage, som står foran mig. Kæmpe imod den som i et eventyr. Og årsagen til dette mod er ikke andet end, at jeg ved, at Gud løber med mig. (Salme 18 er en helt fantastisk salme om, hvordan Gud besejre vores fjender. Hvordan han er skjold for dem som søger ham.)

Som jeg før har nævnt cykler jeg en del og i starten af januar viste Gud mig noget om ham. Jeg var ude at cykle i sne, blæst og kulde. Jeg var nået til omkring Beder, hvor jeg nævner for Gud at det godt nok er noget vildt vejr og jeg var en smule usikker. Og foran mig har jeg 18 km. Gud kommer meget tydeligt til mig og siger: ja. Men se hvad der sker når du giver det til mig. Og pludselig blev det et eventyr, hvor jeg var i gang med at kæmpe. Jeg brugte mine muskler og var nød til at knokle for at holde varmen. Sneen fløj i mine øjne og jeg havde modvind hele vejen. Jeg følte mig som en helt i en film og jeg begyndte at smile. Det blev til den mest fantastiske tur fordi Gud var med i det. Ikke fordi kampen blev mindre hård eller fordi sneen forsvandt, men fordi Gud var mig nær med sit perspektiv, styrke og omsorg. Fordi jeg gav min tur til ham.

To dage efter starter de kampe jeg før nævnte og i løbet af et par dage gik det op for mig, hvad Gud havde vist mig på min cykeltur. Han havde forberedt mig på modgang og kamp. Men han havde også vist mig vejen frem. Jeg må lægge hver dag over til ham og be ham om at forandre mit hjerte. Give ham min frygt og tristhed. Nogen gange er jeg nød til at gøre det flere gange om dagen. Men Gud er så uendelig trofast i det.

Mine kampe er små i forhold til så meget andet og jeg ved disse ord kan være provokerende, men jeg håber alligevel det kan tale liv til jer. Dette er hvad Gud ligger mig på hjerte: At i skal vide at han er trofast. I betyder alt for ham...

Tak Herren for han er god, hans trofasthed varer til evig tid (Salme 136,1)

Af Rebekka Væggemose