Børns bønner :)

Om støj og stilhed

I denne sommerferie undte jeg mig selv at tage på en uges retræte i Norge. Retrætecentret hedder Prestegården og er en tidligere præstebolig, der ligger i en dal omgivet af flot natur bestående af fjeld, elv og bondeland i Sørnorge. Her var vi 7 retrætedeltagere og 2 retræteledere sammen i en lille uges tid under temaet ”Pilgrimmens syv længsler”. Programmet var en god blanding af undervisning, tidebønner, måltider og ikke mindst god tid til stilhed.

Pilgrimmens syv længsler – eller nøgleord – er værdier, som vi formentlig alle sammen dybest set længes efter. Der er tale om grundlæggende mangler i vores liv og i vores samfund: Stilhed, langsomhed, enkelhed, bekymringsløshed, frihed, samhørighed og åndelighed.

Blandt andet undervisningen om stilhed – kombineret med hele ugens meget konkrete væren i stilhed – blev betydningsfuldt for mig.  De fleste af os omgiver os til daglig med et væld af lyde, synsindtryk og andre impulser. En del impulser kan vi ikke undgå, når vi bare bevæger os uden for vores dør – der er massevis af mennesker, biler, vejskilte og reklamer. Mange af disse impulser vil sige os noget og kræver ofte, at vi tager stilling til dem. Andre impulser er til en vis grad noget, vi selv er med til at opsøge; musik, tv, radio, mails, Facebook osv.

Alle disse indtryk skaber tilsammen en støj, der hindrer stilheden, men også ødelægger vores evne til fuld opmærksomhed. Vi har ikke mulighed for at tage alle indtryk ind, så vores sanser kommer med tiden uundgåeligt til at lukke noget ude, som vi i virkeligheden burde være opmærksomme overfor. Her tænker jeg særligt på samværet med både Gud og mennesker.

Når man i en uge er afskåret fra alle medier og kun har naturens lyde som lydtæppe, bliver hverdagen herhjemme meget kontrastfyldt. Jeg opdagede selv, hvor meget larm jeg til daglig er omgivet af, og jeg lærte i høj grad at værdsætte stilheden! Oplevelsen har nu (nogle dage efter min hjemkomst) konsekvenser for mit forbrug af medier og lyde, og jeg håber, jeg kan fastholde denne kærlighed til stilheden. Med denne reducering af impulser ønsker jeg at skærpe min evne til opmærksomhed – både over for Gud og mennesker.

Hvis vi vil høre nogen tale, er vi nødt til selv at være stille!

”Vær stille, så skal jeg lære dig visdom,” siger Gud til Job – og til os (Job 33,33).

 Heidi Graugaard Nielsen

Betty

Darling, we all do......!

OL

Som universitetsstuderende har jeg mega lang sommerferie. Helt vild lang! Og vi flyttede i et lille rækkehus i den 1 juli, så der er masser af projekter at gå og ordne med i det nye hjem. Så jeg har tiden til at se OL i stor stil og det nyder jeg.
Faktisk er jeg ret meget som hende oddset-pigen. Jeg forstår ikke rigtig sport, og kan egentlig kun rigtig lide at se det, hvor det handler om at komme først, eller kaste længst, for der kan jeg forstå reglerne og følge med. Men der er noget helt særligt ved OL som bliver ved med at røre mig dybt: De her mennesker træner med passion og viljestyrke i 4 år inden hver olympiade og så har de een chance for at gøre deres bedste. For mig er det bare så fascinerende at se dem yde, føle og give deres bedste for at opnå deres drøm. Tænk sig at gå efter sin passion i en sådan grad. Hvor kunne jeg dog lære meget af det!
Samtidig er der de helt ekstraordinære historier: At i år er første år at Saudi Arabien har ladt kvinder deltage. Sarah Attar der løb 800 meter løb og kom til allersidst længe efter de andre, men under applaus fra hele stadion. Med tørklæde og værdighed var hun den smukkeste taber jeg nogensinde har set.
Løberen med de kunstige ben, der konkurrerer på lige fod med andre. Han siger selv, at da han var barn, råbte hans mor: "Carl tag dine sko på, og Oscar tag dine proteser på." Så han voksede ikke op med et handicap, bare anerledes sko. Sej mor, der ikke så det som en begrænsning at mangle sine ben. Og ikke mindst sej mand, der lever det ud.
Til sidst er der historien om stafet-løberen der mærkede sit ben brække, men løb alligevel, da han vidste, at hans holdkammerater var afhængige af ham.
OL inspirerer mig, og minder mig om den skaberkraft der ligger i passion. Samtidig minder det mig om vores utilstrækkelighed. Selv den bedste løber har en off-dag. Selv den største drøm kan blive en skuffelse. Vi må leve i spændingsfeltet mellem passion, stræben og nåde.

 Af Krista Korsholm Bojesen

Den korteste salme

Salme 117
Lovpris Herren, alle folkeslag!
Lovsyng ham, alle folk!
For hans godhed mod os er stor,
Herrens troskab varer til evig tid.

Fuld fart frem mod en ny uge!

SommerOase 2012 - Womens Reboot

Uge 29 - destination Odder....Jeg tjekkede ind til en uge på sommeroase med 4500 andre ferie glade mennesker.
Womens reboot havde igen i år tilrettelagt en seminar række med indputs til livet som kvinde i mission. I samarbejde med danmission var der også arrangeret bingo i "Cafe Karibu med præmier sponsoreret af Odders butikker. Det blev en kæmpe succes - måske fordi det "uheldigvis" var silende regnvejr lige da bingo'et skulle til at begynde;)
Torsdag eftermiddag holdte Krista Korsholm Bojesen seminar om "Kvinder og Karrierer". Normalt kategoriserer vi os i forskellige "roller" - mor, krea-kvinde, kok osv. Ofte følger der en række forudindtagede holdninger med, til hvordan vi skal udfylde de forskellige roller. Men ved at tænke i "Karrierer" i stedet for, er vi selv med til at definere hvordan vores forskellige karrierer skal udformes, samt hvor meget energi vi vil lægge i de forskellige karrierer. Vil jeg prioritere min tid som rengøringskone? Eller vil jeg bruge den på at kunne give tid til mine venner/familie? Det handler om prioriteringer og grænser for os selv. Et godt indspark i ferietiden, hvor vi får tid til at tænke over hverdagen og vores tids prioriteter.
Jeg blev inspireret til at gennemtænke hvem/hvad jeg bruger min tid på, og ser frem til et spændende efterår hvor mine valg skal stå distancen:)
Hvor blev du udfordret?


Johanne Frisgård