At være kvinde på digt

Til Kvindekonferencen skal du inspireres, sanse, glædes, gøres eftertænksom og meget mere end det. Og du skal i kontakt med din kvindelighed. Det er nogle af de beskedne mål, Ingrid Nohns har sat sig for den del af Kvindekonferencen, som hun står for. Helt konkret har hun valgt at lave et særligt sanse-område til konferencen, hvor man gennem forskellige aktiviteter kan udtrykke sine egne tanker og følelser eller lade sig inspirere af andre kvinder. 

Derfor har hun valgt at lave en installation af digte skrevet af forskelige kvinder i alle aldre. Kvinderne har hver især fået til opgave at skrive et digt eller flere poetiske tekster under temaet "At være kvinde". Den eneste begrænsning var, at det ikke måtte fylde mere end en side. Målet med installationen er at samle forskellige indtryk af hvad kvindelighed er og hvordan det kommer til udtryk.

Herunder får du en helt unik forsmag på to kvinders bud på opgaven. Resten af digtene kan du opleve hvis du kommer med på konferencen. Du kan tilmelde dig her.

Jeg står her endnu

Af Lene Thomsen

Jeg står her endnu

I den rasende storm

Med let bøjet hoved

Og frost på min arm

Jeg er nøgen og blottet

Min stilk tynd og sart

Men jeg står her endnu

Skønt mit landskab så bart

Jeg står her endnu

Selvom mørket mig skræmmer

Med timer så lange

I modløse nætter

Jeg svøber mig varsomt

I silkeblads tæpper

Med tanke på lyset

Og sol-hede læber

Jeg står her endnu

Midt i syndflodens sang

Og knæler mod jorden

I himmelvendt bøn

Jeg lukker mit øje

For regnen og sorgen

Men står her endnu

Når jeg vågner i morgen

Jeg står her endnu

Mens det tordner og lyner

Mens fuglene spredes

Mens hjortene flygter.

Jeg står her endnu

på en bakkedrags-top

og ser ud af kaos

min sol stå op

Jeg står her endnu

I dit smils varme skær

Nu åbner jeg kronen,

Nu kommer du nær

Jeg glemmer min fortid

Af torne og frygt.

Jeg står her endnu

For hos dig er der trygt.

(for-) undring i oktober
Af Rie Andersen

hverdage i oktober undrer mig
jeg bliver grøn af uretfærdige livsligninger
parabler med baby boomers og forelskede fætre
jeg undrer mig over
at min gule halvmåne ikke er hel
og gnaver mig igennem til det vokser i munden
disse hverdage i oktober undrer mig
og jeg vrisser lidt ad regnestykket
så står du dér i provokerende forundring
og det er blevet fredag
- vil du med mig ind i november?