Gudsfrygt fremfor Frygt

Der er to kvinder i Bibelen, som jeg først for nylig har fået øjnene op for!
De er altid blevet nævnt, dog kun som biroller i en historie jeg ellers har hørt gennem hele min barndom. Siger navnene Shifra og Pua dig noget…? Ikke lige umiddelbart? Det tænkte jeg nok!

Shifra og Pua frygtede Gud højere end deres jordiske hersker. De fulgte Guds hjerte fremfor en herskers befaling om at bringe død. Shifra og Pua er de to jordemødre i historien om Moses fødsel i 2. Mos 1.
Disse kvinder har gennem den sidste tid været med til at vise mig, hvad ægte Gudsfrygt kan bringe med sig. Gudsfrygt fremfor frygt!

Den dagværende Farao frygtede, at Guds folk ville overtage magten over landet, og beordrede derfor Shifra og Pua at dræbe hvert et nyfødt drengebarn fra det Hebræiske folk. Jordemødrene havde alle gode grunde til at adlyde sådan en ordre. Farao var deres chef, og ikke nok med at de kunne blive fyret, han havde også myndighed til at gøre deres liv forbi. Men deres frygt centrerede sig ikke om deres eget liv - De frygtede ikke et menneske - de havde Gudsfrygt!
De fulgte ham der bringer liv, og lod alle de nyfødte børn leve.

Gud har gennem denne sommer skrabt lag efter lag af frygt fra mit hjerte, og jeg har erfaret at frygt kan have mange ansigter og styre os på mange måder.

De første kapitler i 2. Mosebog vinkler frygt gennem de forskellige personer i historien - Farao er den første. Han frygtede at miste sit herredømme, og valgte derfor at sprede død, undertrykkelse og ødelæggelse over menneskene omkring ham. På samme måde kan frygten for at miste magten over ”vores territorier” - såsom vores hjem, arbejde, børnene, osv. medføre stribevis af dårlige dage og uheldige samtaler, som vi bagefter fortryder.

Der er også frygten for at blive gjort til grin eller på anden måde opleve personligt nederlag… Jeg har nemt ved at sætte mig ind i at Israelitterne adlød ordrer fra Farao, og blot gjorde deres sure arbejde dag ud og dag ind. De var bange for hvilke konsekvenser det måtte have, hvis de gjorde oprør mod autoriteten. Frygten lammede dem! På samme måde kan jeg stoppe mig selv fra at sige min mening eller springe ud i et uoverskueligt projekt eller noget helt tredje.

Et sidste eksempel er menneskefrygt. Moses var styret af menneskefrygt efter at have dræbt en egypter, og han flygtede for sit liv (2. Mos 2). På samme måde kan jeg se mig selv løbe skrigende bort og undgå situationer, hvor jeg er bange for at mennesker vil gøre mig fortræd.

Dette er kun et par eksempler på frygt, og hvis du tænker efter kan du helt sikkert tilføje situationer fra dit eget liv, hvor frygt styrer dig til at reagere på en bestemt måde.

For ikke at dvæle for meget i frygten, så se lige tilbage på Shifra og Pua som havde Gudsfrygt!
Gud talte til deres hjerte om hvad der var det rigtige at gøre, og deres Gudsfrygt fik dem til at handle! De var ikke lammede, de frygtede ikke for deres egen personlige sikkerhed, de løb ikke fra deres opgave, men de stolede på at Gud, havde en plan i en ellers uoverskuelig situation.

Min mand og jeg sprunget ud i et eventyr. Vi er flyttet til Belfast(England) for at lede ungdomsarbejdet i en kirke, og i det hele taget være med til at få kirkens liv til at vokse og blomstre op.

Vi står overfor en masse nye udfordringer, og ja, det er skræmmende!

Men 2. Mos 1,20 giver mig håb for at Gudsfrygt er vejen til at Guds folk på denne jord bliver en større og mere dominerende flok:
       “Gud belønnede jordemødrene, og folket blev stort og meget talrigt!”

Jeg har et valg hver dag; at lade frygten styre mig eller lytte til Guds stemme i mit liv. Guds stemme der taler sandhed om hvem jeg er når jeg føler mig utilstrækkelig. Guds stemme der skaber liv, inspirer mig til at være kreativ og til at sætte nye projekter i gang. Guds stemme der får mig til at møde nye mennesker og vise dem hvem Jesus Kristus er.

Guds folk vokser når vi har Gudsfrygt og lader os lede af Helligånden til at opføre os udover normen – det er der vi møder dem der mangler at lære Jesus at kende!

Skrevet af Natalie Skov Laugesen