Det var onsdag aften på sommeroase, og der var stabsmøde. Vi sad i flok og forberedte os på en besøgsdag om torsdagen, hvor der var lovet en hel masse regn. Stemningen var trykket og vi var trætte på forhånd. Da vi sluttede mødet af med at bede, hørte jeg min leder bede sådan her: "Gud vi forbereder os på det værste, men vi vil lade dig overraske os med godt vejr og velsignelse." Og dagen efter var vejret så dejligt, og vi måtte takke Gud for overraskelsen på trods af alle vejrudsigter.
Den formulering i bøn hang fast ved mig efter sommeroase. Særligt fordi alt i vores liv var meget usikkert på det tidspunkt. Lars (min mand) var blevet færdig som lærer og ledte efter job. At søge lærerjob i denne tid er rigtig svært. Selv dimisionstalerne på lærerseminaret handlede alle sammen om, at jobsituationen er skrækkelig. Så vi begyndte at bede med den formulering jeg havde hørt: "Gud vi vil lade dig overraske os med et job." Og det gjorde han i helt utrolig grad. En torsdag blev min mand ringet op af en skole som ledte efter en årsvikar og som havde fået hans ansøgning ved en anden skole. Dagen efter var han ansat -i et job han slet ikke havde søgt.
Det kan tit blive sådan for mig, at jeg beder og beder om det, jeg ønsker mig/har brug for og så forventer jeg nærmest, at Gud skal give mig det. Som om han skylder mig det. Så jeg nærmest bliver mere skuffet og vred, når jeg ikke får det, end glad og taknemmelig når jeg får det. Det minder mig om forskellen på mine følelser den første gang jeg holdt min mand i hånden og til nu hvor det er en selvfølge. Og faktisk er det mere utroligt at han bliver ved med at ville holde mig i hånden hver dag, end det var da vi begge var helt fyldt af hormoner og slørede af forelskelse.
Guds kærlighed er urokkelig. Den er den samme hver dag og stærk som jeg ikke forstår. Men derfor ønsker jeg stadig at træde tilbage i ydmyghed og lade Gud overraske mig med sin kærlighed og velsignelse hver dag. For tænk sig, at Guds nåde er ny hver morgen og at han bekymrer sig om alt fra vejr en enkelt dag på sommeroase til et afgørende job i vores liv. Der er mange ting jeg ikke har fået af Gud og som jeg beder om gang på gang med stor længsel og smerte. Dette skriver jeg for ikke at komme til at lyde som om, vi altid får alt, vi ønsker eller oplever vi har brug for. Men på trods af at vi ikke altid får vores vilje, så må vi takke for alt, hvad vi får. "Og når vi længes efter mer' så minder du os om; din plan er altid vores lykke." (Arvid Asmussen)
Lad det ikke blive en kedelig selvfølge at blive velsignet, men lad dig overraske og overrumple af Guds godhed mod dig. Hver dag.
Af Krista Korsholm Bojesen
Amen - fantastisk Krista.
SvarSlet