Om støj og stilhed

I denne sommerferie undte jeg mig selv at tage på en uges retræte i Norge. Retrætecentret hedder Prestegården og er en tidligere præstebolig, der ligger i en dal omgivet af flot natur bestående af fjeld, elv og bondeland i Sørnorge. Her var vi 7 retrætedeltagere og 2 retræteledere sammen i en lille uges tid under temaet ”Pilgrimmens syv længsler”. Programmet var en god blanding af undervisning, tidebønner, måltider og ikke mindst god tid til stilhed.

Pilgrimmens syv længsler – eller nøgleord – er værdier, som vi formentlig alle sammen dybest set længes efter. Der er tale om grundlæggende mangler i vores liv og i vores samfund: Stilhed, langsomhed, enkelhed, bekymringsløshed, frihed, samhørighed og åndelighed.

Blandt andet undervisningen om stilhed – kombineret med hele ugens meget konkrete væren i stilhed – blev betydningsfuldt for mig.  De fleste af os omgiver os til daglig med et væld af lyde, synsindtryk og andre impulser. En del impulser kan vi ikke undgå, når vi bare bevæger os uden for vores dør – der er massevis af mennesker, biler, vejskilte og reklamer. Mange af disse impulser vil sige os noget og kræver ofte, at vi tager stilling til dem. Andre impulser er til en vis grad noget, vi selv er med til at opsøge; musik, tv, radio, mails, Facebook osv.

Alle disse indtryk skaber tilsammen en støj, der hindrer stilheden, men også ødelægger vores evne til fuld opmærksomhed. Vi har ikke mulighed for at tage alle indtryk ind, så vores sanser kommer med tiden uundgåeligt til at lukke noget ude, som vi i virkeligheden burde være opmærksomme overfor. Her tænker jeg særligt på samværet med både Gud og mennesker.

Når man i en uge er afskåret fra alle medier og kun har naturens lyde som lydtæppe, bliver hverdagen herhjemme meget kontrastfyldt. Jeg opdagede selv, hvor meget larm jeg til daglig er omgivet af, og jeg lærte i høj grad at værdsætte stilheden! Oplevelsen har nu (nogle dage efter min hjemkomst) konsekvenser for mit forbrug af medier og lyde, og jeg håber, jeg kan fastholde denne kærlighed til stilheden. Med denne reducering af impulser ønsker jeg at skærpe min evne til opmærksomhed – både over for Gud og mennesker.

Hvis vi vil høre nogen tale, er vi nødt til selv at være stille!

”Vær stille, så skal jeg lære dig visdom,” siger Gud til Job – og til os (Job 33,33).

 Heidi Graugaard Nielsen