Om dannelsesrejser og nye refleksioner

At tage ud og rejse forandrer os. Hvor er det vigtigt, at vi nogen gange bryder ud af vores comfortzone og udfordrer os selv. Ved at gøre det risikerer vi, at vores perspektiver på livet og os selv ændrer sig – og hvor er det fantastisk!

For mig har denne sommer budt på et sådan eventyr. Væk fra min trygge tilværelse i andedammen Danmark og til det sprudlende Mellemamerika, i landene Honduras og Guatemala. Lande der er meget forskelige fra Danmark og som udfordrer en leverpostejsdansker som jeg selv. Mit møde med disse nye lande affødte en bølge af nye sanseindtryk, såsom en pulserende og temperamentsfuld trafik, morgenmad bestående af varm bønnemos og tortillas (i stedet for mine elskede havregryn med mælk) og ikke mindst fattige mennesker, der, trods sine få midler, mødte mig med et åbent sind og et stort smil på læben.

En af de oplevelser, der virkelig blev en øjenåbner, var et besøg på et Honduransk hospital. Jeg skulle, sammen med en lille gruppe danskere, gå rundt på de travle hospitalsgange og dele tøj og bleer ud til de nybagte mødre som ellers kun havde et slidt lagen at svøbe deres lille baby i. På en af gangene opstod pludselig en hektisk stemning imellem pårørende der alle, med bedende øjne, prøvede at få fat i nogle af de ting vi havde med. Alle tænkte selvfølgelig på deres egen families overlevelse. Midt i dette postyr blev det hurtigt svært at overskue hvem der allerede havde fået en pakke og hvem der manglede en. I den store trængsel måtte vi til sidst presse os ind i en elevator, for at kunne komme ud af menneskemængden.  På vejen ud af hospitalet så jeg flere patienter, der blot var hensat til en seng på gangen, tydeligvis kun kort efter en operation. Menneskerne på dette hospital havde klart nogle andre vilkår end de ville have haft på et dansk hospital.

Før min rejse tog jeg det hurtigt for givet at alle danskere uanset midler har adgang til goder såsom god og gratis behandling på hospitalet. Efter min rejse står jeg tilbage med en fornyet indsigt og taknemmelighed over hvor mange privilegier og muligheder jeg er blevet givet, men er samtidig også blevet mindet om det ansvar vi danskere har i at forvalte alle disse gaver med omtanke.

Skrevet af Ingrid Hjortlund Nohns.